Darwin hos dyrlæge

Darwins øjne er ikke blevet bedre af endnu en omgang øjendråber. Han har derfor været hos dyrlægen i dag – og her er der udskrevet andre øjendråber som vi så skal prøve.

Udover det fik Darwin taget en blodprøve for at måle T4 tal (skjoldbrusk kirtlen) – Vi snakkede også om hans vitamin/mineral balance – men det mente dyrlægen ikke var nødvendig. Jeg kunne give ham en børnevitamin hver anden dag – men alle børnevitaminer nu om stunder indeholder sødestoffer fordi de er gjort tyggevenlige og det er IKKE en mulighed som jeg vil benytte mig af – da sødestoffer er giftige i sær for hunde/katte – men faktisk også for mennesker.

Jeg har derfor nu bestilt et vitamin/mineral pulver hjem som Darwin skal have 1/4 tsk af om dagen. Jeg ved han er i mineral mangel fordi han igen mister farven på næsen – godt man så selv kan tage en beslutning.

Darwin fik også klippet negle og kigget sine poter efter – han har jo de der “dårlige” tæer som driller ind i mellem – men det havde dyrlægen ikke noget bud på hvad er – så den løsning må jeg så selv finde, som altid.

Nu afventer jeg så svaret på hans T4 tal – det kommer nok på mandag. De seneste 10 dage har Darwin ingen tilskud fået – kun olie og hans hyben piller som er givet flere timer efter medicinen. Man må nemlig ikke give tilskud sammen med Forthyron som han får for sin skjoldbrusk kirtel.

Hjemme igen forlangte Darwin højlydt at få sin mad som han spiste med stor appetit – og så skulle der soves ud ovenpå dyrlæge besøget.

Darwin hos dyrlæge

Loading