Charlie har i øjeblikket problemer med sin ryg. Han fik i marts konstateret spondylose, som sidder lige i overgangen mellem korsbenet og ryggen.
Han kom dog hurtigt af, det smertestillende og har siden da klaret det fint med tilskud af luposan gelenk. Sådan et gigt problem er noget som kan komme og gå og der vil være perioder med forværringer, men også længere perioder uden problemer. Jeg kender det fra mig selv da jeg også har sådanne perioder.
Charlie har de seneste dage vist han bøvlede lidt med ryggen – men ikke sådan at han bare har fået smertestillende medicin. Han har en enkelt dag fået det, men så ellers vist at det ikke var nødvendigt.
I går eftermiddags da jeg gik med ham, begyndte han at sætte farten ned og gik lidt mere duknakket – stoppede op og stod og kiggede – og så vidste jeg den var gal igen. Da var vi næsten hjemme – så resten af turen gik vi i roligt tempo.
Hjemme igen lagde han sig for at sove og senere igen var der ikke de store tegn på noget.
I dag da jeg skulle gå med beaglerne til formiddag – stod Charlie ikke i kø – men lå og kiggede, så jeg tænkte at der måske var noget?
Jeg gik med så først med Darwin og bagefter med Oscar. Charlie viste tegn på han gerne ville ud og han skulle jo givetvis på “toilettet” – så jeg fik ham i 3 ponti selen og da han havde fået den på vendte han sig rundt for at gå ud af havedøren, som stod åben. Jeg ville give ham halsbåndet på og kaldte på ham, men han gik ud på fliserne og pludselig skreg han højt af smerte? Jeg tror han trådte forkert på det ene bagben – men efterfølgende ville han IKKE komme hen til mig.
Charlie opfattede jo helt tydeligt at det var mig som havde gjort noget ondt på ham (givet ham selen på) og nu ville jeg give ham halsbåndet på også – hmm.
Jeg satte mig i en af havestolene og kaldte ham til mig – men næh nej – mor var jo ond – så Charlie skulle ikke nyde noget. Han satte sig i passende afstand – men mor havde jo de der pokkers lækre godbidder – så dem besluttede Charlie sig for, at han gerne ville have. Han kom nu hen til mig og jeg nussede ham på hovedet – han fik sine godbidder – og stak af igen i behørig afstand – nå hmm
Jeg rejste mig og gik ind – mens jeg kaldte på Oscar og Darwin – begge beagler kom ind og lige bagefter fulgte Charlie. Her lykkedes det at give ham snoren på – halsbåndet lod jeg ligge, da jeg ikke ville gøre “tilstanden” værre.
Charlie fulgte med og vi gik en ultra kort tur, hvor han med lidt besvær fik lavet det store og små. Hans bagben var stive og han krummede lidt i den bagerste del af ryggen.
Hjemme igen besluttede jeg at give ham en gigtpille – så han kunne få lidt ro.
Nu ligger han med mad i mavsen og tæppe på og så må vi se hvordan det ser ud i eftermiddag – om han lige kan gå en kort tur igen.
