Ja så måtte vi afsted med Charlie i dag – sådan akut.
Han har haft en lidt mærkelig adfærd de seneste dage og været enormt sensibel – med at vi ikke måtte røre ved ham omkring halsen og i hovedet.
I lørdags skreg han højt da Darwin ville “omfavne” ham – og igen i går aftes fløj han op af stolen han lå og sov i, mens han skreg fordi han lavede et eller andet med hovedet.
Til formiddag efter at beaglerne var luftet – stødte Darwin ind i Charlie mens beaglerne ventede på mad og her skreg han igen højt og flygtede ud i haven, mens han prøvede at gemme sig under buskene rundt omkring. Han endte nede ved sit “kiggehul” og her fik jeg ham lokket til mig og fik ham båret ind. Efter en “undersøgelse” stod det klart at den var helt galt med det ene øre eller måske dem begge? Jeg måtte overhovedet ikke komme til ørerne og han skreg bare jeg strøg ham langs med kæben??
Charlie har ALDRIG haft problemer med ørerne i den tid jeg har haft ham og det er 7 år nu. Vi har aldrig rørt hans ører, men ladet dem passe sig selv – så derfor var det bekymrende at han nu pludselig reagerede sådan.
Jeg ringede til dyrlægen og fik en tid kl. 16.
Dyrlægen var nød til at bedøve ham, for ellers var det umuligt at se ham i ørerne. Det viste sig at han havde noget hårdt sammenpresset “noget” en del mørk voks som havde samlet sig som følge af den hårde “noget” – dertil hår og fibre som var viklet ind i det hele. Hmm
Det var “kun” det højre øre – den var gal med. Det venstre så til gengæld rigtig fint ud – men når noget gør ondt på den måde kan man fejlagtig tro at det kunne være begge ører.
Hele herligheden var placeret lige op af trommehinden – så intet under at Charlie skreg når man rørte ham på bestemte steder.
Charlie fik renset op i det og over 1000 kroner fattigere kørte vi hjem med en halv bedøvet Charlie.
Nu skal han bare komme sig over bedøvelsen – der vil gå 1-2 dage før det er helt ude af kroppen – men nu er det “noget” da væk
