Hmm en sigende overskrift ikke 😆
Nå – men historien er som følger, at jeg ofte kan blive lidt misundelig på dem som “bare” kan servere alting for deres hunde. Hunde som kværner alverdens ting uden at få det mindste med deres maver! – Det gælder også for tyggeting, som huder, ben og alt muligt andet bras der er blevet så populært – men det har jeg så også en anden mening om 😉
Og så er der mig med 3 beagler som har haft det så svært på det område, for det den ene kan med kan de andre som regel ikke med!!
Det kan i den grad irritere mig, at jeg skal have så mange genvordigheder på det område – og jeg har ved Gud haft så mange forskellige fodertyper inde over, at jeg slet ikke længere kan hitte rede i dem – jo måske hvis jeg ser dem. Nogle ting er jeg for gu ved hvilken gang vendt tilbage til, for igen at opdage at det bare ikke virkede.
Så møder jeg lige tilfældigvis en i dag – da jeg var på gåtur med Charlie – ovenikøbet en med en Beagle 
og når to eller flere beagle ejere mødes, ja så går snakken jo om vores hunde. Således også i dag. Charlie var høflig over for den fremmede beagle – så han snakkede lige lidt med den – men så som altid mistede han interessen og satte sig på rumpen. Os med to ben kom til at snakke sådan lidt forskelligt og pludselig var vi også igang med foderet! – Hende med den fremmede beagle fortalte at hun aldrig havde haft problemer i forhold til maven – den fik royal canin og det havde den altid fået – hmm – nåhh gjorde den det – ermm. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle sige – men fortalte at mine havde nogle problemer i forhold til foderet og derfor var det så som så med hvad der virkede. Den fremmede beagle var i øvrigt i fin stand, hvad pels angår – måske en anelse for tyk, hvilket hende der havde den også med gav, at den var – men ellers var alt andet i orden.
Da jeg gik videre med Charlie, må jeg indrømme at jeg blev lidt knotten. Knotten over at det skulle være sådan – i sær nu når man som jeg har 3 beagler og jeg havde kæmpet en brav kamp med det her foder pjat. Misundlighed blev jeg også ramt af, for måtte det være dejligt bare at kunne købe et almindeligt foder – lade hunden æde det – og så ikke bekymre sig ret meget mere over det!
Men her hos os – går det op i lort!! Hvordan har den set ud i dag? – Hvert familiemedlem som nu går med beaglerne i det daglige og i weekenderne hvor vi alle er samlet, aflægger pligtskyldigt rapport på hvordan den her lort har set ud.
Jeg kom også til at tænke – om man (jeg) “bare” gik alt for højt op i det her foder? – Foderets virkning og lortens udseende? – hmm – det gør jeg jo nok – for tænk hvis jeg ikke gik og tænkte så meget over den slags – om det så måske gik bedre med det hele?
Jeg har tænkt grumme meget her i eftermiddag – og det kan godt være jeg skal tage skeen i den anden hånd – lade alt det med foder og lort fare og se hvad der så skete? Kan jeg mon vriste mig ud af den “kontrol” jeg altid har – hvor jeg vurderer alting?
Jeg har lovet mig selv, at jeg vil prøve om jeg kan befri mig for de der udregninger, eller hvad man nu skal kalde det – hoppe op og springe ned på, hvad der egentlig er i fodersækken og så bare lade stå til!! – Det bliver svært – men jeg vil prøve!
