Min dyrt købte Niggelogh sele til Darwin har lidt den skæbne, at den desværre ikke er som skabt til mine beagler :-S #:-S – Det er jo surt, for den var ikke helt billig.
Anyways K9 selen er ikke god til Darwin – men kan selvfølgelig i mangel af bedre bruges til både ham og Oscar og Charlie. Den har det dog med at udvide sig og så vil den begynde at “køre” rundt på dem og det er ret irriterende at gå rundt med, når man skal styre dem i de rigtige retninger.
Nu har jeg så købt en 3 Ponti mini sele hjem – beregnet på Darwin – men desværre viste den sig at være et nummer for stor og det kom så Charlie til gode. Charlie har derfor ageret prøveklud og været på gå tur i selen.
Han bevæger sig super frit i selen, som absolut ikke sidder og generer nogen som helst steder. Selen er en såkaldt B sele eller “step in” sele om man vil. Selen en str. op til 14 kg MINI kan IKKE justeres nogen steder.
Vi har gået tur med Charlie og oplevet at selen bliver siddende – ingen “køren” rundt nogen steder og en Charlie der er nem at styre – måske fordi han bevæger sig meget mere frit. Selen sidder umiddelbart højt oppe på ham – men det lader slet ikke til at genere ham på nogen måder. De almindelige Y seler generer meget ved halsen – så den her Ponti sele er som sendt fra himmelen 😀
Vi er så begejstret at vi har købt yderligere to seler – en til Darwin nr. mindre og en til Oscar nr. større. Jeg har dog valgt MIDI selen til dem da denne kan justeres i lukningen.
Udover at være funktionel er selen også udstyret med kraftige reflekser som går hele vejen rundt – hunden er dermed synlig fra alle vinkler.



Bemærk hvor stor afstanden er mellem selen og Charlies forben – så der er absolut intet som forhindrer fri gang
![]()






