Det er som alt er vendt en omgang her efter Julen og Nytåret. Jeg troede kun det var mig som var ramt – men jeg tror minsandten, at beaglerne er ramt af vinterdepression ligesom mig!
Vi er simpel hen så sløve og gider ikke ret meget. Oscar som ellers gerne vil ud i haven – næ næ det skal han ikke – han hygge putter under sine tæpper og ligger og kigger ud i haven, når han ligger ovenpå sit bur. Man kan næsten høre ham tænke, at han længes efter foråret komme, så det igen bliver sjovt at være udenfor.
Charlie opholder sig meget på min ældste søns værelse, hvor han sniger sig op i min søns seng og putter med hans dyne – og her er Darwin begyndt at holde ham med selskab 😆 – det ser så sjovt ud, når man kigger ind til dem og de lige løfter hovedet, mens de tænker “nå der er hun igen” 
Desværre må vi jo snige os igennem de her første mørke måneder – men kan da glæde os over at kulden vender tilbage, og med det klarer det op, så chancen er stor for at se solen de kommende uger – det hjælper altid lidt på det, selvom det betyder at vi alle skal have mere tøj på, når vi går tur – for gå turen slipper beaglerne ikke for 😉
![]()






