Det er velkendt at de fleste beagler elsker mad!
Alt hvad der kan spises ville ryge ned i en vis sidevind. Derfor skal man ALDRIG efterlade noget spiseligt i beagle højde og nogle beagler springer gerne for at få pølsemaden oppe på spisebordet.
Alt det har vi haft in mente her i huset i de år vi har haft beagler. Man vænner sig til at sætte pølsemaden eller portionen med A-38 op i et højere leje, hvis man lige er nød til at gå efter noget i køkkenet.
Den værste af vores beagler er Charlie. Charlie tror mindst han dør hvis ikke han får sine måltider til tiden og ved godt hvad klokken er slået når det er madtid. Charlie er også den som stjæler hvis han kan se sit snit til det.
Således i dag – da havde jeg bagt mandel muffins vi skulle hygge med til aftenkaffen og nu det var weekend 😀 – Vi har en børnelåge mellem køkken og stue som bliver lukket hvis beaglerne ikke må være i køkkenet. Desværre glemte en af sønnerne så at lukke lågen. Jeg var ovenpå og manden travlt optaget af sin computer – så han “hører” ikke at beaglerne er i køkkenet.
Da jeg kommer ned kan jeg med det samme se at Charlie har noget. Jeg siger “Hvad har Charlie taget?” – Manden “Hmm ik noget” – Jeg “Jo han har noget” – Manden rejser sig – mens vi snakker går Charlie ind under spisebordet – i kølvandet følger Darwin og Oscar og jeg kan se de samler noget hvidligt op?? – Charlie har nu forskandset sig i sit bur – her fortærer han et eller andet? – Manden “Det er noget rødt” – “Rødt?” siger jeg – skynder mig ud i køkkenet – her kan jeg se at viskestykket der skjuler de nybagte muffins er skubbet op
“Han har taget en muffin” siger jeg og begynder at grine 😆 – Så jo Charlie kunne lige nå at snuppe en muffin i fin rødt papir – Oscar og Darwin fjernede krummerne i hans kølvand – man er jo en samarbejdende beagle ik os 😆
Håber den lang potede Charlie nød bagværket og at han ikke får ondt i maven. Forinden havde han lige spist sine sidste 50 grams tørfoder for i dag – gæt hvem der faldt i en snorkende søvn 😉
![]()






