Det går bare godt her i huset :(

Der er nu booket en tid til dyrlægen for Darwin. Desværre har dyrlægen pt. ferie og jeg vil helst til ham, fordi han kender os og vi ham – så Darwin kan først komme til den 20. juli.

I dag ser “knuden” således ud, at der er dannet sår på den – hvilket leder tanken hen på en svulst. Jeg er så hunde ræd for at det er noget alvorligt – vil bare ikke miste min elskede Darwinstrup. Jeg prøver at bevare modet, for han er da frisk og i vigør – og vi har opdaget den meget tidligt – faktisk har jeg mere eller mindre holdt øje med det siden han havde den der mærkelige dims i oktober sidste år. Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke lod den undersøge dengang. Men det kan også tænkes at det er noget immunforsvars noget, grundet den kraftige maveinfektion Darwin har haft og stadig har lidt problemer med.

Heldigvis er der dog ikke milevidt lang tid – men der er dog tid nok til at tankerne kan gå på flugtkurs.

 

Og så en anden ting oven i det hele her, er at Oscar endnu engang har fået svamp i sit højre øre  ?:-)

Tankerne kører på om han er lidt stresset – det stresser at have sådan noget – men igen handler det nok om foder og at vi skal have kulhydraterne op til revurdering –  og det betyder jo så at de typer foder de har fået gennem længere tid er på vej ud på et sidespor. Jeg har bemærket at også Charlie har rødmet lidt der hvor hans læbefolder skulle have været – det har dog ikke udviklet sig. Men ingen tvivl om at den gær svamp de begge har bliver næret af de kulhydrater de får gennem deres foderindtag.

 

Jeg har i dag renset Oscars ene øre grundigt i øble cider eddike,  og så har jeg stadig lidt svampe middel tilbage fra sidste gang han havde det – det vil jeg begynde at give ham i eftermiddag.

Loading