I dag “fylder” Darwin 1½ år – nøjj tiden er bare gået så stærkt. Jeg syntes jo lige jeg sad med ham i armene 8 uger gammel på bagsædet af vores bil, mens vi kørte hjem med ham.
Og det med at sidde i armene på os er faktisk meget almindeligt når det er Darwin. Darwin er nemlig alle steder – altid – intet går hans beaglenæse forbi 😆
De første uger vi havde ham, var det meget almindeligt at vi var tidligt oppe, da han skulle ud og tisse – så klokken var nogle gange 5 eller 6 om morgenen hvor jeg så satte mig i min stol og så skulle Darwin ligge i mine arme og sove sin skønheds søvn – det var rigtig hyggeligt med denne hyggestund og det har uden tvivl knyttet meget stærke bånd mellem ham og mig. Efterhånden blev han jo større og dermed var det ikke helt let at ligge på samme måde i armene – men tilknytningen bestod, for så sad vi sammen på andre måder. Darwin gør nemlig i modsætning til Charlie og Oscar det, at han bare springer op i skødet på os og planter sig – det er hygge.
1½ år er han nu blevet siden han kom til verden Langfredag d. 2 april 2010. Desværre lever hans søster ikke mere – hun døde allerede kun få uger efter at have fået et nyt hjem – det har jeg været rigtig ked af at høre – og så ønsker man jo at man lige kunne have taget hende også, for det var vi faktisk tæt på at gøre. Darwins kuldbror har fået et godt hjem, har vi fået at vide.
Darwin er en frygtløs og modig beagle – hvad det angår lever han helt op til standarden. Han knyttede sig ret hurtigt til Oscar og den tilknytning ser vi meget – Charlie har han også specielle bånd til, men da Charlie ligsesom overlod tøjlerne til Oscar har han været mere på sidelinjen hvad opdragelse angår. Charlie går dog ikke af vejen for at fortælle at han er “The leader” – men alle hunde respekterer hinanden rigtig flot og forstår når de hver i sær overskrider den andens grænse.
Mit eksperiment – med at bruge elementer fra Jan Fennells metoder ang. “bindninger” til hvalpen – lederskab som det også hedder, har virkelig været suveræn. Jan Fennells Amichien Bonding metode har virket ret godt. Det har skabt en god stemning blandt hundene som blandt vi der “leder” flokken. Det er en opgave som kræver et åbnet sind samt en dyb respekt for det dyr hunden nu engang er.
Darwin er stadig hvalpet – men der går længere og længere tid i mellem at vi ser hvalpen nu. Han er på det seneste blevet rigtig god til at hvile i sig selv – at geare ned i omdrejninger. Således er han nu faldet markant til ro når han er på tur – han springer ikke længere i synet på alt og alle, men er blevet mere respektfuld. Det skyldes jo også at han i Charlie og Oscar har haft to gode læremestre.
Hunde træning, klikker metoder, alt det der ligger fjernt fra min tankegang. Jeg tror nemlig ikke på at den slags er vejen til et godt hundehold. Disse nymodens opfindelser ser jeg mere som noget folk skal bruge for at få bugt med deres dårlige samvittighed over at hunden ofte overlades til sig selv i mange timer. Ang. socialisering er mine beagler i hvert fald et eksempel på – at hundetræning ikke er nødvendigt. Jeg tror snarere at det at hive hvalpen med til det ene så det andet vil få det resultat at hvalpen bliver endnu mere forvirret. Min egen metode med først at præsentere mine hvalpe udenfor hækken når de har været omkring 14 uger har vist sig meget bærebar, i det de har fået tiden til at falde til ro i de nye omgivelser – ofte er det med meget mere gå på mod at de har bevæget sig ud på gåtur.
Darwin er ved en skillevej nu – næsten voksen. En rigtig super harmonisk, glad og medgørlig beagle er hvad han er blevet til. Jeg er rigtig glad for at jeg fulgte mine instinkter i stedet for at gøre som alle andre gør, fordi det skal man ellers bliver hunden ikke social. Alt det er Darwin et eksempel på – at det ikke passer.
