Så er dyrlægebesøget over stået og Charlie er vel hjemme igen 🙂
Ude ved dyrlægen blev Charlie vejet. Han vejer 15½ kg og det var en fin vægt for en beagle i hans alder. Charlie var jo noget nervøs – så han foretrak at placere sig på mors skød, mens den flinke dyrlæge fik en snak om hans problem. Dyrlægen ville vide hvornår problemet med svampen var opstået og hvad vi havde lagt mærke til af symptomer. Dyrlægen afviste at det kunne have noget med foderet at gøre – men syntes samtidig det var spændende at høre hvorfor vi have fået denne opfattelse.
Nu har vi jo en type hund som kan være disponeret for læbefolds svamp – og da Charlie er næsten 6½ år er han jo så småt på vej mod sin midalder. Hundens krop ændrer sig jo ligesom hos mennesker når den begynder at ældes og nogle ting skal man måske være mere på vagt med. Beaglen er som skrevet disponeret for denne type svamp – og skulle det uheldige ske at den vender tilbage, vil vi kraftigt overveje at få Charlie opereret – hvor man simpel hen fjerner den der fold som kan gemme på svampen.
Charlie blev derefter bedøvet – ikke narkose – men en slags dyb søvn. Derefter blev han undersøgt grundigt af dyrlægen som faktisk gik gennem hele kroppen på ham. Mærkede hans ben, mave, muskler. poter, øjne og endnu engang konstaterede at Charlie har grå stær, samt at han skeler på begge øjne. Her fortalte jeg også at Charlie af og til har et såkaldt Cherry eye, som jeg selv hjælper på plads igen. Charlie fik også lige tømt anal kirtlerne samt klippet sine vildtkløer.
Så kiggede dyrlægen tænderne efter og konstaterede at de var fine i forhold til den alder Charlie har.
Dyrlægen rensede nu læbefolderne igennem og barberede håret væk – derefter blev det smurt med lidt svampecreme. Selve behandlingen består i at Charlie fik en sprøjte mod infektion – og en sprøjte mod svamp, samt en som tager hævelsen. De næste 8 dage skal Charlie desuden have antibiotika samt piller mod svamp. Dyrlægen er ikke tilhænger af at man smører creme/salve på da hunden jo vil slikke det af – derfor skal det bekæmpes indefra. Vi kunne lige duppe lidt klorhexidin på med et stykke køkkenrulle – men ikke noget med at gnide – og desuden ville pillerne snart begynde at gøre deres virkning.
Bivirkninger kunne være at Charlie skulle tisse og drikke lidt mere et par dage – måske få lidt tynd mave – og dagen i dag ville han være træt og behøve at sove meget.
Her lige billde af Charlie som svampen så ud i går eftermiddags og så et hvor han ligger godt gemt under tæppet og lige nu sover rusen ud!
