Der er kun små 5 dage tilbage af det gamle år, så derfor vil jeg glimte tilbage på året der snart er gået.
2010 har på alle måder været et meget begivenhedsrigt år – ikke kun for mig, men også for min nærmeste familie. Tilbage i slutningen af 2009 begyndte tankerne at røre på sig – om vi skulle have en 3. beagle. Der var for og i mod i starten – og det hele var blot en ide som opstod og som vi ind i mellem snakkede om.
Der er alle mulige hensyn at tage – ikke kun til de beagler vi allerede havde – men så sandelig også for os som familie – for jeg skulle være den bærende kraft hele forløbet igennem. Efter at have vendt og drejet det rigtig mange gange – samt vurderet om i sær Oscar var stærk nok til at takle det – traf vi beslutningen om endnu en beagle. Da jeg gennem opdrætter fik at vide at det kuld hun planlagde skulle være med Oscars bror, Buster som far – så blev vi endnu mere tændt på beslutningen.
Ventetiden var jo hård – det er det altid når man venter på noget. Og da fødslen var op over skete der ikke en dyt. Vi ventede og vi ventede – på den der telefon samtale som skulle bekendt gøre at hvalpene var kommet til verden. Den 31. marts var der endnu ikke sket noget – påsken lå lige om hjørnet – så jeg ringede til opdrætter. Hun var ved at få nerver på, for der var ingen tegn og da dyrlægen skulle på påskeferie skulle der altså snart ske noget – vi snakkede om kejsersnit sådan alvorligt.
Endelig den 2. april, Langfredag, hen under middag kom så opringningen, som fortalte at vore hvalpe var kommet til verden – ved kejsersnit.
29. maj hentede vi Darwin hjem – vores drenge havde besluttet navnet – og det kunne jo ikke være mere beagle agtigt 😆
Spændt var jeg jo på hvordan dælen Oscar og Charlie ville reagere – det var nok min største bekymring. Men mine beagler er jo gjort af et godt stof, så da isen var brudt – så kørte det.
Oscar havde startproblemer i forhold til Darwin – men med opdrætters hjælp, fik vi løst problemet så han lærte at takle Darwin.
Nu er der gået over ½ år – med 3 beagler – og hvordan er det så gået?
Den korte version af det, er at det er gået helt fantastisk godt.
Okay, der er meget at lave med 3 hunde – men når det er sagt, så er det faktisk meget nemmere at have flere hunde, end kun en – Jeg tror godt jeg kan sige at jeg aldrig mere kun vil have en hund.
Oscar og Charlie skabte deres egen flok – men med Darwins komme er der kommet meget mere dynamik i flokken. Beaglerne skal forholde sig til hinanden på en helt anden måde end da det kun var Oscar og Charlie.
Hvad træning angår er det også meget nemmere med flere hunde – for de lærer af hinanden. Dertil skal så lægges, deres hver i sær personlighed som et ekstra krydderi.
Charlie er “the peacemaker” – det er ham der er leder af flokken – og han kan ikke fordrage, når der er uorden i rækkerne. Charlie gyder olie på de oprørte vande, når der er konflikter. Det er skægt at se hvordan han ordner det – måden at gø på – måden at gå i mellem på – måden han beser konflikten på – og når alt er i orden, så vender han sig væk – vender ryggen til og så er der ro. Tænk hvis man selv kunne ordne sine konflikter sådan 🙂
Charlie er den af vores beagler der er mest rolig. Alt kan falde ned om ørerne på Charlie – det rokker ham ikke en meter. Til gengæld er den af vores beagler, som har været sværest at træne – og det skyldes uden tvivl at vi ikke har haft ham fra hvalp. Vi ved at Charlie har været meget overladt til sig selv op gennem hans hvalpe og unghunde tid, og det bærer han præg af, i form af at være lidt mere reserveret. Men igen er det en god kontrast til de andre to.
Oscar, er den der har opdraget mest på Darwin. Oscar lærte hurtigt at takle det, da vi gav ham lov til det. Men det har også betydet at Oscar fra at være usikker, er blevet meget mere sikker på alting. Det er ham der har sat jagtlege i gang med Darwin. Det har været rigtig godt legemæssig for Oscar at vi fik Darwin.
Oscar er den af vores beagler der er mest medgørlig – vi kan stort set gøre alt ved Oscar uden problemer. Oscar elsker at sove i skød hos mig, hvis jeg sidder og ser fjernsyn, så skal han ligge op af mig. Og så han han sådan nogle engleblide øjne.
Darwin er nu knap 9 måneder. Det er helt klart at han stadig er den mindste. Han har stor respekt for både Charlie og Oscar, og han elsker at lege med dem. Han er ikke så vild med andre hunde, men det skyldes sikkert at han får sine lege behov mv. dækket gennem Charlie og Oscar.
Darwin er vores mest lydige beagle – du skal bare kalde, så står han ved din side med det samme – denne adfærd har haft indvirkning på de andre to, som også er blevet bedre til at komme på indkald. Darwin er en putte hund på alle måder. Han elsker når han kan ligge i arme på os, og det allerbedste er jo at sove under dynen sammen med “mor “eller “far” (og det er nogle gange irriterende :D)
Han er utrolig lærenem – og efterhånden som han er blevet mere rolig, er det også blevet nemmere at lære at gå i snor, at sitte, at dække osv.
Jo mit beaglepack må siges at være komplet nu – Det har altså vist sig at det var en god ide at få Darwin – de suplerer hinanden godt på alle måder.
En anden ide der ligger i det er jo at begge mine sønner har autisme – og for dem har vores beagler spillet en afgørende rolle hvad det sociale angår. Mine sønner tager over med beaglerne når jeg behøver en slapper – de går med dem – de leger med dem i haven – og de træner dem i små tricks. Min yngste søn er slet ikke i tvivl, at hvis han skal have hund selv engang – så skal det være en beagle – for det ved han jo en del om nu.
Jeg vil slutte dette indlæg med endnu engang at vise den video vi optog – den 29. maj – på dagen da Darwin mødte Charlie og Oscar første gang.
