Charlie 6 år i dag :D

I dag er det Charlies fødselsdag – Han bliver 6 år. Det seneste år har Charlie ændret sig til at blive en mere magelig henslængt beagle. Efter Darwins indtog i huset – har han ændret sig til at blive mere hænget på os. Han opsøger i endnu højere grad vores selskab – ofte med et stykke legetøj i munden, for nu vil han gerne lege. Han er også mere til at sidde op af vores ben og blive nusset stille og roligt. Charlie har altid været en enegænger hund, ret selvstændig , men Darwins komme til huset har betydet at han er blevet mere social, gennem ham. Helbreds mæssig fungere Charlie fint – han har dog problemer med sit højre øje, og vi har en mistanke om begyndende nedsat syn på det øje. Dette vil vi naturligvis holde øje med hvordan det udarter sig hen af vejen – foreløbig er dyrlægen ikke så bekymret, så vi slår kold vand i blodet. Charlie er også i de seneste par år blevet mere hvid i ansigtet – den brune maske er aftaget – men sådan kan det nogle gange gå med beagler som har en markant maske – han er ikke blevet mindre charmerende af den grund – da han har sin helt egen pussige måde at være på 😀

I dag har jeg i dagens anledning gået en lidt anderledes tur med Charlie. Vi har været oppe på “bjerget” oppe i området. Det er et fantastisk flot vejr – så Charlie og jeg sad på bækken oppe på toppen og hyggede os lidt i hinandens selskab – inden turen gik hjem til Oscar og Darwin. Her blev han stormede modtaget, som hjemvendt til flokken – og beaglerne kastede sig derfor ud i leg rundt om i haven. Her til frokost har Charlie fået et lille stykke skinke i sit bur som han nød med velbehag – Oscar og Darwin fik også deres del af kagen. Nu skal beaglerne sikkert sove efter en travl formiddag med gåture og leg i haven.

I lidt over 3 år har Charlie været vores beagle – en valg vi aldrig nogensinde har fortrudt Her lidt billeder af fødselsdagsbarnet.

Loading