Charlie var på gå tur med min ældste søn her i eftermiddags. Sønnen valgte at ligge turen op forbi området. Charlie var iført 8 meter flex line så han kunne rende lidt rundt. På et nærmere bestemt område skulle Charlie pludselig rulle sig i græsset (det gør han nogle gange) – men der gik ikke længe efter det hvor min søn bemærkede at han blødte oppe ved skulderen og nede ved knæet, ned over låret i højre side.
Min Søn valgte at gå hjemad med Charlie og jeg kiggede så på skaderne. Her i aften har jeg vasket Charlie af i Medi skrub og set at han har en flænge ved skulderen på cirka 5 cm længde. Ved knæet og nedover låret er flængen 6-8 cm. Flængerne er ikke dybe – heldigvis – men noget der skal holdes øje med.
Vi formoder at det kan være en af de der metal dåser som mange folk jo har for vane at smide i naturen – faktisk et endnu større svineri end hundes efterladensskaber der nærmest må betegnes som en dråbe i havet til forskel fra hvad folk smider om sig i naturen. Folk har det også med at smide flasker i sær de der populære breezer “sodavand” – som vi ofte finder spor af oppe i området 😡
Jeg håber ikke Charlie får så mange problemer – men det gjorde ondt på ham da jeg rensede sårene – bistået af “far” som holdt hans opmærksomhed fanget med godbidder.
Jeg skal se om jeg kan få taget billeder af det i morgen.
![]()






