Jeg har haft samtale med vores opdrætter i dag. Som altid gik snakken om alt mellem himmel og jord og hvor vi hver i sær kunne høre hunde i baggrunden. Der blev snakket om det tossede vintervejr vi er ramt af og at det eneste gode ved det jo er at beaglerne ikke får beskidte poter på grund af al den sne vi har. Dog er der det forbistrede salt folk smider på deres fortove – det skulle forbydes at bruge sådan noget ikke kun for vores hunde og katte men også fordi det forurener og slår træer og buske ihjel. Selv kunne vi aldrig drømme om at smide salt på vores fortov – i stedet bruger vi grus som har den samme virkning – blot at det ikke smelter sneen – men man kan stå fast og så er det billigt at bruge.
Nå, så kørte det over i hvalpesnak og jeg fik at vide at vores forhåbentlige kommende hvalpemor er blevet parret. Hvis hun er drægtig – det ved vi først om 3-4 uger – så bliver vores kommende hvalp født sidst i marts – og det betyder at vi vil få den sidst i maj, først i juni.
Jeg følger spændt udviklingen og vil forhøre mig igen om en 3-4 ugers tid – Bare jeg kan holde det ud !!! Heldigvis er februar ikke så lang en måned – så det går nok. Og så bliver det rigtig påskehvalpe!!
![]()







