Oscars tænder (22/9-15)

Jeg er i dag gået i gang med at børste tænder på Oscar. Det er i mod dyrlægens anvisning da der skulle gå op til 3-4 uger efter operationen. Der er dog kun gået lige over 2 uger og grunden er at han allerede danner plak på rovtænderne i overmunden.

Jeg har valgt den blide løsning – en blød micro fiber “tandbørste” til at trække på fingeren og så fået gnubbet lidt med bucadog pasta – det kommer vi til at gøre et par gange om dagen. Tandkødet begyndte at bløde for det er jo ikke helt stabilt endnu – men det holdt hurtigt op igen og Oscar fik lov at slikke lidt ekstra bucadog efterfølgende.

Hmm jeg er godt nok ikke helt glad ved det her – da det allerede viser sig så tidligt !

 

Opdate: Jeg har besluttet at prøve plagqueoff (igen) og se om det har en effekt. Nu er det i hver fald bestilt hjem.

Jeg brugte det faktisk for år tilbage – og siden da fik Oscar som bekendt problemer med tænderne – så hmm det vækker jo stof til eftertanke.

Oscar

Loading