På grund af

Darwins anal kirtler og de voldsomme bylder han udvikler over nat har jeg nu taget konskevensen at skifte ham over på et andet foder.

Dels er korn i foderet ikke sagen når hunden har sådanne problemer – ris er dog okay – men man skal tænke sammensætningen af foderet nøje igennem for ud af alle de her problematikker har jeg læst mig gul og blå på nettet i et forsøg på at finde en ordentlig forklaring.

Faktum er at der intet står på de danske netsider – ikke noget brugbart i hver fald – så derfor har jeg læst på engelske og amerikanske netsider – hvor der faktisk er god info at få når det handler om anal bylder. Fandt sågar en video som helt tydeligt viste det samme problem som Darwin lige har overstået.

Ud fra alle de sider jeg har støvet igennem er der en nøje sammenhæng mellem føden og analkirtlerne – selvom man normalt siger at analkirtlerne ikke har nogen rolle som sådan – så har de altså en funktion i forbindelse med fordøjelsen og nedbrydningen af maden hunden spiser. Alt danner en helhed og det gælder jo i grunden alt når man tænker efter.

Darwins analkirtler er igen i orden – i hver fald for nu. Nu kæmper vi for at det får ro til at hele op da han jo har dannet noget arvæv. Darwin får stadig tilskud af urte pensil som jeg satte ind med da han var ude af antibiotikaen og efter jeg satte ind med det er ophelingen gået stærkt fremad – hvad antibiotikaen ikke kunne klare kunne urte pensilet til gengæld. Darwin får 3 tabletter om dagen og det vil han forsætte med en rum tid endnu – faktisk tror jeg jeg bare vil give det hver dag. Oscar og Charlie får dem også – for det er et godt forebyggende middel. Selv har jeg længe taget det som kapsler og jeg har ikke været forkølet i mands minde.

Men tilbage til foderet. Darwin spiste jo ligesom de andre to Hills natures best og har gjort det gennem et par måneder. Dette foder får han ikke mere – men er nu kørt over på Taste of the wild primært lakse og lamme varianterne. Dette foder har et fiber indhold på 4 % – er et såkaldt kornfri foder og det har stabiliseret maven så meget at han nu laver noget fin fast afføring til gavn for analkirtlerne. I samme ånd har jeg også kørt Charlie over på det foder – og det har heller ikke været uden virkning for ham. Charlie har jo også problemer med analkirtlerne – men dog ikke på samme måde som Darwin.

 

Oscar er så forsat med at spise Hills natures best da fiber indholdet i det foder passer fint til den fordøjelse han har – men – der er et stort MEN – og det er at hans pels bare er blevet så kedelig og han klør nede ved rumpen – så her har jeg ledt efter et foder som fiber mæssigt kunne leve op til Oscars fordøjelse – plus at det ikke indeholdt en alenlang deklaration. Oscar er nu ved at køre over på Wolfsblut alaska salmon – med tiden kan han også få range lamb varianten og så er der jo den kendte wide plain som også vil passe godt til Oscar. Jeg håber meget at det vil hjælpe på hans pels samt det kløe han har nede ved rumpen.

Udover det får alle beagler stadig James Wellbeloved pouches – som er et must have i vores foder beholdning.

Loading