I dag til eftermiddag gik jeg med Charlie. Da der var optræk til dårligt vejr skulle det bare være en kort tur. Da vi var cirka halvvejs på turen begynder det at regne, så jeg sætter lidt fart i Charlie. Vi går på et fortov med cykelsti ved siden af – længere henne kommer en tilknappet person gående med en stor busket schæferlign. hund. Hunden er (selvfølgelig) i ført en flexline og går uroligt (det er nemlig ikke nemt at styre en hund i en flexline, man har bare ikke kontrol med den)
Jeg beslutter at Charlie ikke skal hilse på den her hund og trækker ud til højre, på cykelstien hvor der ikke var cyklister. Jeg placerer Charlie på min højre side og korter snoren af så han går lige op af mig. Da vi er lige ud for hinanden trækker den her køter pludselig ud foran mig og hindrer at vi kan gå fremad. Jeg stopper op og beder personen få styr på sin hund. Den fremmede hund ned stirrer Charlie og Charlie stiller sig an, mens hans mundvige er på vej op og han knurre dybt nede fra struben – Pludselig går den fremmede hund til angreb – personen i den anden enden af flexlinen får dog halet den væk – Charlie laver udfald mod hunden, som trækker sig lidt væk. Her bliver jeg gal og siger til personen, om han ikke havde set jeg gjorde anstrøg til ikke at hilse – når jeg trækker min hund ud til siden?? – Nøh det havde han ikke lige bidt mærke i – så kom jeg jo til at sige, at så kunne han lukke gluggerne op!! :-S
Derefter trækker jeg ind på fortovet og Charlie og jeg går videre.
Hvorfor er der nogen som bare er så tumpet, at de ikke kan se noget ud over deres egne næser – det hedder sgu da hundesprog og det bør enhver hundeejer sætte sig ind i, før de anskaffer en hund 
