Beagle kolik syndrom

Vi har nu en diagnose på Oscar og Darwins maveproblemer. Beagle kolik syndrom – Beagle colic syndrome

Tilstanden minder en del om den kolik heste kan rammes af. Kolik rammer bughulen og kan skyldes ophobning af gasser eller forstoppelse.

Hos mine hunde er et typisk forløb sådan: Appetitten mistes. Det gør ondt i maven. Symptomerne på det er: at strække sig ud. At rulle rundt på gulvet i en vridende stilling. At ligge i “bedestilling”, At pive fordi det gør ondt. At savle fordi det giver kvalme. At være utryg/usikker. At være rastløs. At pille fnugler og krummer op fra gulvet. At åbne og lukke låger/døre. At drikke en masse vand. At spise en masse græs. At sidde, mens man bøjer kroppen bagover. At bøvse/gurgle.

Tilstanden betyder også at beaglen vil slikke på alverdens ting, sutte på tæpper og andre fiber holdige materialer. Nogle beagle vil spise fibre fra sokker, tæpper, paprør, grene, kviste og lign.

Foder er den mest kendte synder og den som kan starte et anfald. Anfald kan komme fra 1 time fra måltidet – men helt op til et døgns tid efter kan anfaldet indtræffe. Studier på beagler har vist at det største problem er:

* Forbindelsen mellem lukkemusklen og selve tyndtarmen, som ikke virker optimalt.

* Foder allergi – eller en allergisk reaktion på et givent foder

* At hele mave/tarm kanalen arbejder for langsomt og ukoordineret – hvilket resulterer i at føden passerer for langsomt og det udvikler gas tilstande i maven – deraf opstår kolik.

Dette er den korte version af det problem Oscar og Darwin har.

Og jo jeg er forfærdelig ked af det – ked af, at det ikke er opdaget for lang tid siden – ked af, at mine to elskede beagler har haft så mange problemer og hvor jeg ikke har været i stand til at gøre ret meget, fordi jeg jo ikke vidste hvad der var galt – men måtte gætte, gange – regne og dividere.

Og jo jeg er lettet – lettet over at der nu er fundet en ledetråd – at jeg nu ved hvor der skal sættes ind – og at jeg nu ved JEG kan gøre noget og at der VIL blive gjort noget. Vi er allerede i gang – vi planlægger og den næste tid blive fulgt meget nøje med hvilke reaktioner Oscar og Darwin kommer med. Alt vil blive skrevet ned i min kalender her på beaglepack – så jeg kan se hvor det går galt og hvor det går fremad.

Det betyder at foderet er oppe til en kraftig revurdering – der skal simpel hen findes et foder, der virker og som forhindrer, at Oscar og Darwin danner gasser i deres maver. Alt der er i fare for gas dannelse. må ikke forefindes i deres foder. Vi er så oppe mod at alt hvad der hedder KORN – måske/måske ikke  er bandlyst fra foderet. Det kommer jo an på foder typen.  På foder området vil jeg følge meget nøje med den kommende tid, alt bliver nedskrevet i mindste detalje. Derefter vil der komme en opdate.

MEN VI HAR EN DIAGNOSE – og det er det vigtigste for nu

Loading