Overskriften er med henvisning til de to læbefolds operationer Charlie fik foretaget – i henholdsvis februar og april i år.
Godt nok er han sluppet fra svampen og er helt kureret på det punkt – og det var jo det, som det hele handlede om.
Men. :-S
Medaljen har så haft en bagside!
Jeg har fulgt med de senere måneder på hvordan Charlies mund fungerede efter de to operationer. Det har været nødvendigt at der skulle gå noget tid, sådan at læberne var helet op og alt således i orden igen.
Det største problem er at læberne er blevet strammere og dermed er det blevet lidt sværere for Charlie at gabe op – og i sær at gabe over noget.
F.eks. skal nævnes – en almindelig tennis bold. Af en eller anden grund får han stoppet bolden for langt ind i munden, så den “sidder fast” og hvor han har svært ved at slippe den igen. Tungen kan i sådan et tilfælde falde ud til siden og ud af munden på ham. Når han så har gjort sig fri for den er det tydelig at han ikke holder så godt på bolden hvis den sidder længere fremme i munden på ham. Den sidder løst i munden, så han taber den.
Nu er Charlie jo ikke som sådan “legehund” – han gider ikke den slags – men det sker jo at beaglerne leger “jagtlege” med hinanden og hvor førerhunden ofte har et eller andet i munden, som han vil lokke de to andre til at prøve at tage.
En anden ting jeg har bemærket er at når han spiser af skål, hvilket beaglerne jo ofte gør når de får hjemmelavet mad eller tørfoder med vand på, så virker det som om, at Charlie har lidt sværere ved at “skovle” foderet indenbords med underkæben – sikkert igen fordi læberne er mere stramme.
Det er dog ikke et kæmpe problem og Charlie klarer sig rigtig flot – finder ud af sin egen teknik – men blot er det noget jeg har bemærket og som er opstået.
Jeg er på ingen måde ked af, at Charlie fik foretaget operationerne – der var ligesom ikke andet at gøre, for at komme svampen til livs – og som skrevet klarer han fint de udfordringer de manglende læbefolder har givet.
