Her dagen før Darwin fylder 1 år – vil jeg komme med et lille portræt af min smukke beagle, som nu næsten er voksen.
I dag for et år siden vendtede vi spændt på nyt. Nervøsiteten var faktisk ret stor, fordi Darwins mor ikke ville gå i fødsel. Desuden var Påsken lige begyndt og det betød jo også at dyrlægen skulle holde ferie. Alt gik heldigvis godt og Darwin og hans søskende kom til verden d. 2. april ved kejsersnit.
Så skulle der gå 8 lange uger før han endelig blev vores.
Sidst i maj hentede vi Darwin hjem. Et nyt kap. startede med 3 beagler.
Og hvordan har han så udviklet sig ?
Jeg er en af den type hundeejere som vil at mine hunde skal udvikle sig af dem selv. Her skal ikke være noget med at hvalpen skal kunne dit eller dat på et givent tidspunkt – det skal altsammen komme af sig selv når han er parat til at tage det næste skridt.
Darwins hvalpetid og nu unghunde tid, har resulteret i en harmonisk, og meget smuk beagle. Så sent som i for gårs hvor jeg gik tur med ham, da mærkede jeg tydeligt at roen er ved at indfinde sig på ham. Hvor han for bare en måned siden, gøede og var mistroisk overfor alle, til nu hvor han nærmest er ligeglad. En måned er lang tid i en hunds udvikling.
Darwin beviste at han er faldet markant til ro, da vi på gå turen mødte nabolagets mest “berømte” Chihuahua. Denne Chi er altid meget krads og har det med at bide ud efter ikke kun mine hunde, men alles hunde. Chihuahuaen var løs, så jeg lod Darwin få lang snor, så han kunne sætte den på plads, hvis den kom for tæt på. Chien strøg lige op af Darwin, som forholdt sig i ro. Flere gange blev den ved at stryge tæt forbi mens den snappede ud efter ham. Irriteret bad jeg ejeren kalde sin hund til sig, og som sædvanelig var forklaringen at hendes Chi ikke kunne lide hunde der var større end hende selv. Jeg sagde så – at netop derfor skulle hun have den i snor – for næste gang var det ikke sikkert hunden var lige så omgængelig som Darwin.
Darwin havde totalt mistet interessen for Chihuahuaen og ville bare videre med sit snuseri.
Dette beviser igen at min Darwin er helt rigtig skruet sammen. Han vælger at undgå ballade ved at forholde sig tavs og i ro. Det viser igen at vores håndtering af ham op gennem hans hvalpetid har været rigtig.
Den måde jeg/vi har opdraget Darwin på – er netop ved at han selv har bestemt farten. Når han var klar har han taget et skridt i sin udvikling. I vores hjem findes ingen stress og jag – her er beaglerne på ligefod med os. Oscar og Charlies roller som “legeonkler” spiller også en markant rolle for Darwins udvikling. De har lært ham alt på hunde maner. De har leget indlæringen ind i ham – og da de begge uden adfærdsproblemer, så er deres måde at håndtere ting på også smittet af på Darwin.
Jeg træner ikke Darwin – men jeg leger nye ting ind i ham, når jeg kan mærke han er modtagelig. Jeg har ikke lært ham at gå i snor. Jeg har ikke lært ham at sitte. Jeg har ikke lært ham at dække – bare for at nævne eksempler. Alt dette har han lært naturligt. Når han plantede rumpen i jorden sagde vi “sit” – når han lagde sig sagde vi “dæk” osv.
I morgen holder vi Darwins fødselsdag. Beaglerne skal have lagkage – og hvis det ellers holder stik vil jeg bringe billederne af “kagen” – Darwin – Oscar og Charlie. Opskriften på lagkagen følger også med 😀
Her et nyt billede af Darwin taget til morgen.
Min smukke beagle er ved at blive voksen.
