Til morgen gik jeg først med Darwin. Han blev i ført 8 meter snoren, så han lige kunne rende krudtet af sig. Oppe i område kastede han sig over græsset som nu er kommet frem igen efter at sneen er væk. Der blev støvet noget rundt inde på marken – så en beagle i absolut hopla 😆
Da vi kom længere ned af stien mod skoven – kom en hjort spankulerende ud på stien. Her stoppede den op og stod og snusede op i luften, mens den forsigtigt kiggede til siderne. Darwin opdagede den med det samme. Hakkede bremserne i – og stod med det ene forben løftet – sådan som han altid gør, når han bliver lidt usikker.
Hjorten opdagede også Darwin, og da den vendte rundt for at stikke til skovs, satte han i med sin beagle sirene – Darwin har en lys stemme, så den var helt oppe i det høje C 😆
Derefter skulle han bare fremad – men jeg ville ikke give ham lang snor – der var ingen grund til at han skræmte hjorten. Da vi nåede ned til det sted hvor den havde stået – kunne jeg se den gik længere oppe mellem nogle træer. Darwin fik også øje på den – og her benyttede jeg lejligheden til at gøre ham rolig, men jeg sagde “rolig” fik ham til at sidde. Jeg satte mig på hug, mens jeg nussede Darwin på brystet – og så sad han lige så fint og kiggede. Jeg vil nemlig ikke have at mine beagler bare skal jagte hjortene, men at de stille og roligt godt kan se på dem. Hjorten forsvandt, og Darwin mistede interessen – og gik i gang med at støve rundt igen.
Så mødte vi vores gravhunde ven og hans “mor” og slog følge med dem.
