En beagle er som udgangs punkt en sund race. Man ser ikke særlig ofte alvorlige sygdomme eller skavanker hos beaglen. Nogle opdrættere er begyndt at HD fotografere deres hunde. Beaglen skal i så fald være 1 år gammel før den får taget disse billeder.

Jeg vil ikke her komme ind på diverse sygdomme – men koncentrere mig om at fortælle lidt om hvordan man omgås sin beagle og sikrer sig at den er sund og rask.

Mens beaglen er hvalp er det er rigtig god ide, at vænne den til at blive “set efter”. Væn den til at komme op på et bord så du bedre kan se den efter. Ører, mund, tænder, øjne og kløer. Pelsen skal også kigges efter og her kan man også lære hvalpen at den skal børstes en gang i mellem.  At blive tørret med håndklæde er også en del af processen. Har du planer om at børste tænder på din beagle, kan man med fordel begynde lidt mens den er hvalp, ved at man beføler tænderne og tandkødet.

Ører: Brug aldrig vatpinde!! – Man skal kun rense ører, hvis beaglen har noget sygdom eller efter anbefaling fra dyrlægen. Følg dyrlægens anvisninger.  Skulle det være så slemt at der har ophobet sig skidt i ørerne så brug en alkohol fri ørerens – men så vidt muligt skal ørerne passe sig selv.

Man kan tørre det ydre øre af, hvis der sidder lidt. Dertil bruger man en tot vat med almindelig madolie på. Er der tendenser til svampe angreb, kan man bruge ½ vand ½ atamon – eller æble cider eddike, som man så tørrer det ydre øre af med. Denne proces kan man foretage med 14 dages mellem rum. Lugt til ørerne med mellemrum – er lugten sur/harsk kan der måske være optræk til et øreproblem eller der sidder noget skidt. Læg mærke til om beaglen ryster hovedet mere end normalt eller klør sig.

 

Mund: Væn beaglen til at blive set efter i munden – herunder tænder, tandkød og mundhulen. Beaglen har i hver side to dybe læbefolder. Disse skal man vænne den til at få tørret regelmæssig – da de i værste fald kan udvikle svamp, som kan være svær at komme til livs. Brug et stykke almindelig køkkenrulle og kom lidt atamon vand på og tør beaglen godt om munden med det. Der skal ikke eftertørres – det skal tørre af sig selv. (Min Charlie har fået begge sine læbefolder fjernet, grundet at der dannede sig svamp hele tiden)

Jeg anbefaler en Curaprox 5460 tandbørste til at børste tænderne med. Tandbørsten er suveræn da den har ekstra hår som kommer ind i alle kroge og hjørner. Jeg bruger kun denne type til mine beagler.

Curaprox 5460
Curaprox 5460

Øjne: Hvis beaglen danner snask i øjnene (søvn) kan man fjerne dette med en tot vat som er vædet i koldt vand. Er der tegn på meget snask – og øjnene løber kan der være en infektion – denne kræver dyrlæge. Man kan for en kort periode (en dags tid) prøve at rense øjnene med steril vand/ saltvand som kan købes på apoteket.

Poter:  Se træde puderne efter for revner og slid. Beaglen har et ret dybt hulrum mellem de forreste 3 tæer og den midterste trædepude. Nogle beagler kan træde småsten og lign op i dette hulrum – så derfor skal man vænne den til at man pille ved tæerne, hvis uheldet skulle være ude. Huden på trædepuderne skal være hel. Et evt. godt olietilskud med Kæmpenatlys olie er godt for huden og gør denne mere modstands dygtig. Væn også beaglen til at den kan få smurt creme/potevoks på trædepuderne. Hvis man regelmæssig smører med en god creme – f.eks. Helosan (kopattesalve) eller Aloe Vera Avivir extreme creme – kan man forebygge skader på trædepuderne.

Når vejret skifter over til efterår/vinter og det bliver koldere, kan nogle beagler reagerer grundet det – hvis man har forebygget med et godt olietilskud og smurt poterne regelmæssig bør de fleste beagler kunne klare den omskiftning. Hvis der ligger meget sne skal man være opmærksom på at det kan samle sig mellem tæerne på beaglen og det kan gøre umanerlig ondt – så må man træde til og lige gnubbe poterne lidt.

Pels: Beaglen er en korthårs hund med underuld. Derfor fælder den sin underuld og de små korte hår. Da disse er rimelig lange er det ret lette at fjerne. Primært for hvalpe, bør man bruge en blød gummi karte i tilvænnings fasen. Når hvalpen er vant til at blive børstet, kan man gå over til en  strigle som er noget af det allerbedste til en beagle. Vær dog opmærksom på at nogle beagler ikke har så meget underuld som andre og derfor må man nogle gange prøve sig frem, for at finde den rigtige strigle.

Jeg brugte en FURMINATOR strigle Oscar, da hans pels er ret så kraftig. De enkle hår var meget lange – desuden stimulerer sådan en børste den naturlige olieproduktion i huden og styrke blodomløbet i huden.

Samme type strigle bruger jeg også til Darwin. Darwins underuld har altid været en mangelvare – men i hans senere år har han fået kraftigere underuld omkring bagkroppen og ned af ryggen. Til en beagle skal man bruge en medium furminator

furminator

Om beaglen skal have frakke/trøje/dækken på:  Ja hvis det er rigtig koldt så vil jeg anbefale at den får noget på. I sær omkring brystet og maven mister de varmen – så man kan med fordel vælge en frakke med mavevarmer. Hvalpe har endnu ikke dannet ordentlig underuld og en ældre beagle er mere sart. Nogle beagler får ikke så meget underuld som andre, og derfor kan de fryse mere når det er koldt.

Alle mine beagler havde/har både frakker og trøjer – Hvis vejret er sådan en frostklar dag med blå himmel og uden vind kan Darwin klare sig med en trøje. Er det til gengæld blæsende, snevejr og eller regn – så får han en frakke på.

Trøjer kan man jo strikke selv eller købe til en fornuftig penge. Darwin bruger denne Hurtta frakke når vejr og vind er for meget for ham. Den er kanon god og sidder som støbt på ham.

 

 

 

Kløer: Hvis beaglen ellers aktiveres og der gås ture med den dagligt, er det ikke altid nødvendigt at klippe kløer. De slides af sig selv. “Vildtkloen” som sidder på hver side af forbenene skal klippes engang i mellem. Alternativ kan man få dyrlægen til det, hvis man er lidt nervøs for at klippe selv. Brug en saks med spærre på, så man undgår at klippe for meget af – hellere lidt, end for meget. Skulle uheldet ske, at man klipper for meget og det bløder (det bløder rigtig meget) kan man få noget der hedder “klip stop” – alternativ kan man stoppe poten i almindelig hvedemel – det standser blødningen.

Man kan også få en batteridrevet slibemaskine – som alternativ. Den kræver lidt tilvænning grundet lyden

Klo saks med spærre

Analkirtlerne: Bagpå rumpen på hver sin side af numsehullet sidder analkirtlerne. Nogle beagler kan få problemer med dem, således at de skal tømmes hvis den ikke selv er i stand til det. Dette kan dyrlægen gøre – men man kan også selv gøre det   http://www.dummies.com/how-to/content/how-to-empty-your-dogs-anal-sacs.html

anal kirtel

Hvis det er et meget stort problem der vender tilbage hele tiden kan analkirtlerne opereres væk. Vær opmærksom på at beaglen kan “køre slæde” med rumpen, for hanhundes vedkommende kan de blive mere stivbenet når de letter ben, sidde “hårdt” på rumpen. Afføring har svært ved at passere – vekslende tynd/almindelig – kan være tegn på problemer med anal kirtlerne. Hvis beaglen bliver sløv, ikke kan komme på “toilet”, nedstemt, feber, rysten – så er det af sted til dyrlægen, da der så kan være gået betændelse i anal sækken.

 

Ang. helse så hold altid øje med hvilket output din beagle laver og værd opmærksom på at farven og udseende. Det er ekstremt vigtig af hensyn til din beagles mave/tarm system.

Remieder der er gode at have når man har en beagle:

Vat/vatrondeller – til øre rens, små sår mv.

Øre rens uden alkohol – rensning/skylning af ører

Klorhexidin og medi skrub – til små sår og rifter

Æble cider eddike /Atamon – neutralisere svamp

Flåt tang – til at fjerne flåter med

Klo saks – til kløerne

Baby olie godt til at rense plaster af med – samt rense huden med.

Aloe Vera spray – til små rifter

medi skrub (medicinsk sæbe – fås på apoteket) til mindre sår, revner i trædepuder mv.

Aloe Vera Avivir extreme eller Helosan (kopattesalve) til poterne. Jeg bruger en stift fra Ollipet til Darwins poter.

Gummidut børste/strigle/kam – til pelsen. Til hvalpe anvendes en blød gummi børste i til vænnings perioden.

Tandbørste curaprox 5460 til den voksne beagle. I tilvænnings perioden kan man til hvalpe bruge en micro fiber “tandbørste” sådan en til at trække på pegefingeren. I de senere år anvendte jeg en vådserviet til at trække på fingeren til Oscars tænder. De hedder Vets best

Almindeligt udstyr: Et godt halsbånd – og da beaglen er en støver anbefaler jeg kraftigt at man bruger sele til den  – Her er det kun 3 ponti selen vi bruger. Darwin har en såkaldt step in sele. Til Oscar brugte jeg T selen.

Til hvalpe bør man vælge en Y eller H sele da denne støtter kroppen bedst i vokse perioden. – Fra 5 mdr. kan man så anvende en B sele som 3 ponti sele – som er en step in sele.

Snor anbefaling – Brug aldrig en flexi line – det er noget møg – brug istedet en god rundsyet læder dressur line. Skal man endelig bruge en lang line for at beaglen kan støve rundt – brug da en spor line.

 

Forsættes–

 

Loading