Så igen et indlæg om foder – det er snart ved at være hverdag her på bloggen og det må der snarest ændres på – for jeg gider ikke bruge alle de tanker og spekulationer på mine beaglers foder – det fylder simpel hen for meget i min hverdag.
Når jeg ser tilbage gennem tiden – i sær hvor foder industrien vinder mere og mere indpas – så er det jo ikke svært at se hvorfor mange hunde i dag får konstateret en eller anden form for allergi, intolerance, mave/tarm problemer mv. Det kan kun skyldes denne forarbejdede hundefoder vi hælder på vores hunde, dag ud og ind – gennem mange generationer af hunde efterhånden.
Da jeg var barn – havde vi også hunde. De var af racen Cocker spaniel. Vi har haft 3 hunde gennem min barn og ungdom - alle cockere. Op gennem 60′erne hvor vi havde de første 2 – da fandtes der ikke industrielt fremstillet hundefoder. Vores hunde fik almindelig mad. Min mor tog kød/fisk/indmad mv. fra til vores hunde og så fik de blandet kogte kartofler/grønsager/ris – hvad der nu var ved hånden – nogle gange lidt havregryn. Sovs kom der ikke på – men suppen fra kødet/fisken – og så fik de et par gange i ugen almindelig Torskelevertran og en vitamin pille som man brugte til mennesker. Vores hunde fik også leverpostejs madder – det var om morgenen – ellers nogle tyggeben – og så deres aftensmad.
Ingen af vores hunde var syge – de spiste, var aktive og glade og det der kom bagud var i orden.
Sådan blev vores hunde fodret – også den vi fik sidst i 60′erne og som vi havde ind i 70′erne – dengang kunne man så købe industri fremstillet hundefoder – men mine forældre forsatte med den samme fodring og vores cocker stor trivedes.
Nu er det blevet så moderne at vores hunde i hvert fald ikke kan leve uden industri fremstillet foder. Det er blevet en total vidensskab at fodre sine hunde i dag – og ofte bliver der kigget skævt til dig hvis ikke lige du fodre din hund med den sidste nye trend på markedet – som selvfølgelig altid er bedre end det foder du har valgt
– Jo jeg har også måttet høre for mine fodervalg – når jeg har valgt anderledes end flertallet.
Hvorfor hulen står alle ret op og ned i stolen og forsvarer sit valg af foder, bare fordi en anden har en anden mening? – Hvis man gik lige så meget op i sit eget madindtag, så ville største delen af Danmarks befolkning nok spise noget sundere.
Med den voksende foder industri – så er tilfælende af hunde der får allergi og lign. vokset i samme takt – Hvorfor?
Foderindustrien gør en masse for at holde deres priser nede – derfor tilsættes foderet mange uheldige kombinationer – det kan være tilsætning af hvede – fordi det er billigere – det kan være tilsætning af et bestemt fedtstof – fordi det er billig osv. Mange foderproducenter opkøber billigt fedt – eks.vis fra rastauranter der har brugt fedtet som friture – så fedt i hunde foder kan nogle gange være hvad som helst. Hvor om alting er – så har disse foder producenter tjent tonsvis af penge på deres foder gennem nu 50 år. Foder industrien er samlet set den industri der tjener flest penge på verdensplan.
Alle vi magelig henslængte hundeejere – inklusiv mig selv – bruger tonsvis af kroner på vores hundes mad – fordi vi tror at det er det eneste vores hunde kan overleve på – det er det eneste der giver vores hunde perfekt pels – det er det eneste der giver vores hunde vigtige vitaminer og mineraler. Men sådan er det jo slet ikke – hvis man tænker sig lidt om. I stedet giver vi næring til at disse foderproducenter kan forsætte med at lave hunde foder – så flere og flere hunde får livsstils sygdomme og allergier. Ville de have det – altså allergier og andre overfølsomheds problemer – hvis de fik noget mere normalt mad? – Det tror jeg ikke! -
De seneste 14 dage har jeg læst, læst og atter læst – på hundefoder – og hver gang jeg læser finder jeg ud af, at vi hundeejere tages ved røven i stor stil.
Hvad er min pointe med dette indlæg?
Jo måske skulle jeg af med min galde? – måske er jeg ved at ændre mig i forhold til købe foder? – måske finder jeg ikke længere at det er en god ide, at fodre sin/sine hunde af på et industrifremstillet tørfoder? Måske?
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]