Charlies fedtknude

Ved hjælp af min yngste søn er det lykkedes at få taget lidt billeder af Charlies fedtknude. Jeg vil se om vi kan gøre det bedre endnu senere. Han er ikke meget for at vi render rundt og stikker kameraet op i snotten på ham.

Knuden er der hvor Darwins næse er
Her ses den lidt tydeligere

Jeg forsøger lige nu

at tage billeder af Charlies fedtknude – som desværre bliver større 

Han har det generelt godt – men den seneste uge har han haft ondt nogle dage,  og ikke støttet ordentlig af på venstre ben – det er lige ovenover hoften at fedtknuden sidder. Sådan noget vokser i bindevævet så det kan sagtens trykke på nogle nerver og derfor har jeg vurderet løbene om Charlie havde behov for lidt smertestillende – som han så har fået. Der er nu ca. 3 uger til jeg skal til dyrlægen med Oscar ang. hans stofskifte og i den forbindelse vil jeg snakke med dyrlægen omkring Charlie og hvad vi evt. kan gøre.

Jeg er IKKE meget for en operation – i sær ikke på baggrund af Charlies alder. Han bliver 13 år til oktober – så jeg har ikke den største lyst til at lade ham gennemgå sådan noget.

Jeg vil forsøge at få tage billederne af knuden – men da han helst skal stå i bestemte vinkler er det ikke altid det lykkedes – vi ser den jo hele tiden fordi vi ved hvor den er.

Charlies knude 20/6-17

 

SELFIE

Charlie er stil going strong – han er nu 12 ½ år og bortset fra synet er han i vigør. Han går sine ture, spiser og drikker normalt og kommer af med det igen. Desværre bliver fedtknuden i siden større og det er noget jeg lige skal vende med dyrlægen når jeg skal derover senere på måneden med Oscar (skal have taget en blodprøve) – håber jo lidt at der måske kan suges noget ud af den uden alt for mange gener for Charlie. Det kommer IKKE på tale at lægge ham i narkose med den alder han har.

I dag “snakkede” Charlie en del til formiddag – for at overtale mor til at rejse sig så han kunne komme ud og gå. I hver fald “ævlede” han godt for sin syge moster – og det er rigtig sjovt når han “snakker”

Frustationen lyser lidt ud af ham på nedenstående “selfie” som blev taget af “snakkemusen”

 

Charlie snakkemus

Ham her

Min Oscar – han er bare den mest vidunderlige beagle. På trods af alle de ting han er gået igennem med sin mave og her på det seneste et lavt stofskifte – så er han forblevet engleblid i sin adfærd.

I dag er det 53. dag på skjoldbrusk medicinen og det går stadig fremad i små bidder. Vægten er faldet med ca. 3 kg !!!!!!

Til formiddag gik jeg med Oscar og han besluttede vi skulle på en længere tur. Jeg lod Oscar vise vejen – for han har godt af at få bevæget sig. Vi gik derud ad og Oscar fik lavet sit og “læst sin avis” og så gik turen hjemad igen. Da vi var næsten hjemme mødte vi en ældre dame der havde fået sig en cavalier – den er 5 måneder – så der var drøn på. I hver fald var den mere end ivrig efter at hilse på Oscar. Oscar stod i første omgang stille og kiggede – men så besluttede han sig for at sætte lidt fut i de her hvalp.

Det var lige som at tænde en kontakt – for den her hvalp drønede frem og tilbage på fortovet – hoppede op af Oscar – som ind i mellem hoppede lidt frem og tilbage og lavede playbow – hvilket fik den her hvalp til at gå helt i selvving. Men så trak Oscar sig lidt tilbage, mens han kiggede på den her hvalp der ikke vidste hvilket ben den skulle stå på. Oscar trådte frem – sagde kort “vruf” ud i luften og satte en pote på ryggen af hvalpen. Der skete det at hvalpen godt vidste hvad der blev sagt – så han satte sig på måsen og gloede på Oscar. Ejeren af cavalieren blev helt målløs over den virkning Oscar pote havde på hendes hvalp og så måtte jeg ud i en længere forklaring på hvordan hunde opdrager deres “børn” – Nøjj hun ville ønske hun kunne møde flere hunde af den slags og jeg sagde det jo ikke var utænkelig vi mødtes igen da jeg jo havde 3 beagler og vi gik meget i kvarteret.

Så gik hun videre og Oscar og jeg forsatte hjemad – men Oscar har jo opdraget mig godt – så han syntes jo lige han skulle sende sin mor det her blik “Er jeg ikke dygtig” – hvilket jo udløste en godbid.

Min Oscar er virkelig unik og han bliver bedre og bedre med årerne

Endelig forår

Foråret er omsider kommet siger beaglerne. De nyder hver en stund de kan i det herlige solskin. På billederne Oscar og Darwin

 

Vi nyder det
Man kan næsten høre det dybe suk

Se lige her!!

Der sker noget nu med Oscar. I dag er 39. dagen på skjoldbrusk medicinen og nu ses det tydeligt at pelsen er på vej tilbage.

Yder mere er han blevet SÅ GLAD igen. Han leger, går ture og gemmer sig ikke længere væk. Maven kan stadig drille ind i mellem – så et foderskift er ikke på trapperne – det lader til at Hills I/D low fat er det helt rigtige tørfoder pt – sammen med våd foderet af forskellige varianter og så får Oscar nu en lille skål vand med kærnemælk i ved sengetid – så han får drukket – hvilket har gjort ham mere rolig om natten.

Før billede fra marts 2017

 

Og nu billede – taget i dag 5. maj 2017