Den første sne 09

by

Det har væltet ned med sne over vores by og i nat og til formiddag havde vi snestorm. Der er derfor vendt op og ned på det hele og vi har ikke kunnet gå nogen steder.

I stedet har beaglerne boltret sig i haven og de har haft det rigtig sjovt. Jagtet hinanden gennem den høje sne som kun lod den øverste del af ryggen være fri.

Her er et par billeder 😀

OC09DSC00859DSC00867dec09

Loading

Alene hjemme problemer

by

Ofte hører jeg om hunde som ikke kan være alene og det gælder alle racer eller blandinger. Man ved ikke hvad man skal stille op fordi  “Fido” igen har ødelagt et eller andet når man kommer hjem – eller har tisset/besørget. Der ligger mange grunde til hvorfor det går så galt at nogle ligefrem vælger at gå af med hunden fordi man ikke kan/vil gøre noget ved problemet. Jeg vil gerne sige at det aldrig er hundens skyld – men alene vi mennesker som ikke forstår os på de signaler som de sender.

Hunden har en del af ulven i sig og er sociale dyr som ikke er skabt til at være alene. De har brug for at deres mennesker ikke forlader dem – for de kan ikke regne ud at de vil komme tilbage. Og at blive ladt alene kan for nogle hunde betyde at de er totalt lost.

Jeg skal lige skynde mig at sige at jeg ikke selv har – eller har haft – problemer i den retning. Mine hunde er stort set aldrig alene og når det sker – sker det uden problemer og jeg ved at de sover tiden væk til vi er tilbage igen. Når vi er i byen sker det ret ofte at en af vores drenge kører hjem før os – så der er tale om at beaglerne max er alene 3-4 timer. De gange de kan komme med – da tager vi dem med for de er en naturlig del af familien.

Jeg er faldet over et link som jeg syntes er meget relevant i denne forbindelse. Artiklen dækker meget godt de problemer man måtte stå med hvis hunden ikke kan være alene og at det skaber for mange problemer.

Læs med her: http://www.housewife.dk/hunde_hundealenehjemme.htm

julelyshund

Loading

Beaglerne har fået dårlige maver ÆV

by

Der er åbentbart noget hunde omgangs syge i vores område for beaglerne har fået lidt dårlig mave. Det startede med Oscar den anden dag – men hvor han opførte sig som han plejer. Spiste, drak, legede, gik tur og sov som han plejede. Han havde bare tynd mave. Nu har Charlie også fået det. Også han spiser, drikker, leger, går tur og sover som han plejer. Han har bare tynd mave. Så ikke noget alarmerende og de får deres almindelige hundemad.

Heldigvis er der gået frost i luften og jorden så det slår vel det dårlige ned som de går og snuser til – for jeg har da bemærket at flere hunde har dårlig mave – det ses på deres efterladensskaber rundt omkring.

Beaglerne skulle gerne blive raske igen til næste uge hvor turen går af sted til det årlige dyrlæge chek. nuser3

Loading

Oscar har forelsket sig

by

Tro det eller ej. Oscar er forelsket. Han piver og grynter og står fast forankret mens han med længsel stirrer på DET. Ja hvad er så det han har forelsket sig i?

Det er såmænd DAP- difuseren som han nu har fundet.  DAP- difuseren sidder i en stikkontakt i skjul bag en vitrine – men det betyder ikke noget for Oscar som meget gerne vil gøre hvad han kan for at komme den nær. Han er helt kuldret og det er meget sjovt at iagttage hans anstrengelser med at komme den nær. Vi har dog sikret at han ikke kan få fat i den – så nu ved jeg den virker – den har ovenikøbet en dragende virkning på Oscar !! 😀  Opdatering: Efter at have tænkt lidt så slog det mig pludselig at Charlie i grunden også “opfører” sig anderledes. Men ikke som Oscar med  direkte kontakt til DAP-difuseren. Her handler det om at han render i rumpen på mig. Han nærmest synger for mig og søger min kontakt konstant. Jeg har ikke tænkt så meget om det var DAP – men det er jeg ret sikker på nu. Han har simpel hen “forelsket” sig i mig  HAH. Forhåbentlig går det over – for at tilbringe julen med en klagende Oscar og en syngende Charlie det bliver bare for meget 😀DSC00791

Loading

Naturen lukker i

by

Det er nu mere end tydeligt at beaglerne bliver påvirket af den mørke tid vi har nu. De gider ikke stå op om morgenen – men ligger i kurvene og snuer den af. De virker også mere indadvendte end ellers når vi går vores ture. Det er stadig interessant at snuse – men det skal foregå i ro og fred. Det virker som om de ikke er rigtig på.

Ligesom alt andet i naturen lukker vores hunde også af og bliver mere “dovne” – hygger sig indendøre ligesom vi mennesker. Jeg må da også tilstå at vi står senere op i øjeblikket og efter at de lige har været ude at vende på græsplænen og fået deres morgenmad – så sover de igen en times tid før jeg så går med først den ene så den anden af beaglerne. Når vores formiddags ture er ovre – så krøller beaglerne sig sammen igen og lægger sig til at sove. Om efter middagen er de lige ude en ½ times tid i haven og så sover de igen 🙂

Senere ved 15:30 tiden går mine drenge med beaglerne og så får de deres aftensmad derefter – krøller sig sammen og sover igen til “far” kommer. Så hilser de lige på ham og så sover de igen.

De meste af aftenen når vi ser fjernsyn eller arbejder ved PC’en så ligger beaglerne og sover. De får deres godnatmad ved 19:30 tiden og er så ude i haven lidt – derefter sover de igen.

Så alt i alt kan man sige at mine hunde lukker ned for energien når den mørke tid for alvor rammer os – ligesom vi mennesker. Det bliver da dejligt når vi igen kan ane forårets komme. nuser4

Loading

1 229 230 231 245