Mine dygtige beagler

by

I går var vi gået en tur op i vores grønne område – som efterhånden er noget vissent nu hvor efteråret for alvor banker på døren. Vejret var rigtig godt og det blæste en  frisk brise så en herlig luftetur. Turen var forløbet fint. Beaglerne gik stille og roligt og snusede her og der – ind i mellem legede de lidt med hinanden. Så kom der en flok skolebørn på cykel gennem område – så Oscar skulle lige holde øje med om det nu var farligt. Han stillede sig op på en lille høj hvor han holdt skarpt udkig efter børnene som skrigende og skrålende drønede afsted derudad. Så gik vi videre og oppe ved “bjerget” så jeg til min rædsel vores “berømte” Sankt Bernhard komme gående med sit menneske. Det var jo den som tidligere på året havde revet sig ud af mundkurv, halsbånd og snor og var gået direkte i kødet på mine beagler.

Med hjertet oppe i halsen, kommanderede jeg Charlie og Oscar til at sidde. Der var vel 20 meter mellem os, men jeg ville ikke tage nogen chancer og bevæge mig nærmere. Ejeren jumlede afsted med sin hund, som nu havde spottet mine hunde. Den begyndte at trippe uroligt og kigge langt efter Charlie og Oscar. Jeg holdt skarpt øje med den ud af øjekrogen mens jeg fokuserede på at holde Charlie og Oscar i ro. Jeg lagde hele min energi over på mine hunde, som kun fokuserede på mig og sad lige så pænt på rumperne. Endelig forsvandt Sankt Bernhard hund og ejer og vejen var fri til at jeg kunne give mine hunde fri – og nøj hvor jeg roste dem. De var bare så dygtige og fik en ekstra godbid

Derefter forsatte vi stille og roligt turen hjemad

Dårlig næse 066

En anderledes gåtur

by

I dag besluttede jeg at beaglerne ikke “bare” skulle gå tur. De skulle have lidt udfordringer, så Mathias og jeg iførte dem de 10 meter lange snore og gik over på fodboldbanerne. Her er der et sted en ret dyb grøft som beaglerne kan løbe op og ned af. Jeg har hørt at der skulle være ræve i nærheden som man skal jo være lidt forsigtig. Beaglerne blev nu ikke kørt helt op så ræven måtte ikke have været i nærheden. Men de nød at løbe op og ned af skrænterne og rigtig snuse til det hele. Derefter var vi lige en runde rundt på banen hvor vi kastede lidt med “lumperen” som Oscar sprang afsted for at hente. Så gik turen tilbage til grøften, og her spottede vi et indgangs hul og kom til at snakke om ræven mon boede der. Beaglerne var skrækkelig interesseret i åbningen og der blev snust godt og grundigt. Da de tabte interessen gik de helt ned i bunden af grøften og gik (herligt for 10 meter snoren). På et tidspunkt smed Oscar “lumperen” fra sig og så måtte vi ned og lede efter den.  Vi forsatte gennem fodboldbanerne og ved udgangen stod der en mand som havde en stor sort “et eller andet” hund med en snudegrime på. Den løb løs og var bestemt ikke venligt stemt mod beaglerne. Den kom fremfusende mod både Charlie og Oscar, så jeg bad manden om at kalde sin hund til sig. Dette gjorde han kun modstræbende. Jeg syntes simpel hen det er for ringe at folk ikke kan regne ud at de skal holde deres hunde hos dem. Den kunne dog heldigvis ikke bide alvorligt pga. af snudegrimen – men det kunne da godt have udviklet sig til noget. Da vi var kommet ud på den anden side af hegnet skulle vi bare lige over vejen og så var vi hjemme. Jeg blev med vilje stående og kiggede efter manden med hunden og det kunne han åbenbart ikke lide – for han tog sin hund og gik.

Bagefter fik beaglerne lige et paprør som de skulle lukke op for at få godbidderne ud. Og så skulle der soves.

DSC00673DSC00665

Furminator børste

by

furminator 1Beaglen har som udgangs punkt en meget nem pelspleje. Pelsen er vandskyende og tæt så der ikke sætter sig ret meget snavs i den. Vandet perler nærmest af på pelsen og så er det nemt at tørre en beagle hvis den er blevet våd eller har været i bad. I hverdagen bruger jeg en engangs vaskeklud hvis der er kommet lidt snavs på og vupti er “vapsen” fin igen.

Beaglen fælder ligesom så mange andre hunde – men da de enkle hår er ret lange er de derfor også rimelig nemme at fjerne fra tøj og møbler. Mine hunde ligger nu altid med et tæppe i en stol eller sofa også fordi beaglerne helst vil ligge på noget. Tæpperne vasker jeg i vaskemaskinen og den har da overlevet til nu Jeg vælger så mest at bruge de der dynetæpper som man kan købe til en billig penge ind i mellem – for her sætter hårene sig ikke fast. Beaglen danner underuld i løbet af året og det er godt at den får tyndet ud i det hvilket kan være svært hvis man ikke har det rette redskab

Jeg har forsøgt mig med en del forskellige børster uden det aller bedste resultat og beaglerne var reelt set ikke vilde med at blive børstet – men så faldt jeg over Furminatoren  – ganske enkelt en genial opfindelse.  Et enkelt strøg og der følger en masse underuld med af. Derfor kan jeg ikke lovprise denne børste nok og det bedste ved det er at beaglerne villigt lader sig børste med den – måske kan de mærke at den gør noget for pelsen

Furminatoren er ikke en billig investering – desværre Til en beagle skal man bruge størrelse medium – men til gengæld kan skærerne skiftes ud når de bliver sløve. Sådan en Furminator i beagle størrelse koster 349 kr. Men så behøver man heller ikke at tænke i børster de næste mange år – da den netop er meget holdbar.

Furminator

Hvorfor hyler beaglen?

by

Beaglen er som bekendt en jagthund. Den har gennem århundrede udviklet en tendens til at hyle, tude og gø på specielle måder. Ingen beagles er ens på det område – for de har hver deres stemme.

Mine beagles er meget forskellige på det område. Charlie gør rigtig når han gør hvor imod Oscar har melodi på sin stemme. Charlie kan, hvis der er udrykning af ambulance eller lign. sidde midt ude på græsplænen og bare tude løs – det gør Oscar til gengæld ikke.

Beaglen på jagt hyler af to grunde. Den en grund er advarsel til jægeren om hvor man befinder sig. Den anden er at give jægeren besked om hvor der søges. En trænet jæger kan altid høre på sin beagle om det er kanin, ræv eller andet som den har støvet op og om byttet er fanget.

Når mine beagler får spor af en hare f.eks så hyler de på en måde – men er det naboens kat så hyler de på en anden.

Beaglen er en hound race og alle hound racer har denne indbyggede hylen i sig – tænk bare på Blodhunden som er den største i hound race rækken.

Her et lille indslag om en hylende beagle. Det er ikke Charlie – men det kunne lige så godt have været ham

http://www.youtube.com/watch?v=TEIXdB6_nrg

En urolig tid for beaglerne

by

Lige nu arbejder de på højtryk med at renovere vores hus – nyt tag – nye vinduer – og reparation af murværket så der er meget larm her i øjeblikket.

Beaglerne har derfor fået vendt lidt op og ned på deres daglige vaner – som gåtur og andre aktiverings ting. Jeg har været nød til at være her så meget som muligt – i sær hvor håndværkerne har været nød til at skulle ind i huset for at kunne udføre deres arbejde.

Beaglerne er heldigvis sociale og vil gerne hilse – men Oscar har været lidt forbeholden overfor håndværkerne – han har med mellemrum sunget serenader i bedste beagle stil

I dag var ingen untagelse da en håndværker skulle ind og fuge nogle af vinduerne – Oscar tog sin bedste stemme på og brølede ham lige op i hovedet – Charlie derimod sagde ikke en lyd – næhh han havde travlt med at komme i første række med at hilse og allerhelst ville han stikke hovedet og snotten lige op i ansigtet på håndværkeren Det var til gengæld tydeligt at håndværkeren også kendte til hunde – det viste han ved at gå ned i knæ og hilse på beaglerne. Oscar blev da mere rolig – og han holdt op med at bruge stemmen.

Da håndværkeren havde uført sit arbejde – da lå begge beagler i henholdsvis vindues karmen (Charlie) og ovenpå buret (Oscar) Oscar gad ikke engang at løfte hovedet da håndværkeren gik ud af havedøren – da var han skvattet i søvn

DSC00463

1 216 217 218 229