Beaglernes travle dag

by

Vores dag startede som den altid plejer, hvor beaglerne  traskede ud af deres kurve og ned af trappen for så at hoppe op i vindueskarmen og ligge og blive vågne. Dernæst måtte “mor” nærmest smide dem ud af havedøren så de kunne få lettet ben, hvilket de også gjorde med et fornærmet utryk i fjæserne.

Så fik piben en anden lyd for nu skulle morgenmaden på bordet, eller rettere på gulvet. Charlie og Oscar fulgte med mens “mor” fik hældt først ymer og siden tørfoder i skålene. Efter at have sittet pænt fik de så deres mad serveret. Efter måltidet slog Oscar mave ovenpå sit bur mens Charlie rullede sig sammen i yndlingsstolen.

Min yngste søn Mathias kom ned og erklærede at han godt ville gå tur med Charlie, når han havde spist sin morgenmad. Oscar og “mor” begav os ud på en tur op i vores område og her fik Oscar lige hilst på et par hundevenner og så ellers snuset godt og grundigt over det hele. I det fjerne så jeg Mathias komme ind i området med Charlie, som sputede afsted i bedste beagle stil, med næsen i jorden.

Hjemme igen kom beaglerne ud i haven, mens “mor” lige skulle en smut ovenpå. Da jeg fem min. senere kommer ned, ser jeg en masse hvidt et eller andet ligge på græsplænen, og går udenfor.

Her mødes jeg af to beagler som bare jordede rundt i fuld firspring. Oscar forest med noget hvidt i munden. Oscar eller Charlie havde hugget køkkenrullen på bordet i stuen. Denne havde de nu flået i tusindvis af små stykker som lå og flød over hele græsplænen. Når sådan noget sker har man sjældnet kameraet i nærheden

Men skidt pyt beaglerne morede sig og det var jo det vigtigste.

Senere på dagen fik de deres foder i aktivitets bolden ud på græsplænen og her brugte de en god halv time på at spise. Bagefter blev græsplænene støvet godt igennem for foder inden de trætte lagde sig til at sove.

Efter aftenmaden gik “mor” og “far” en tur med Charlie og Oscar, og her rundende vi også lige området inden vi gik hjem og fik godnat mad.

 

omrade1

Fra vores grønne område

Kaninslæb

by

Kaninslæb er en nyere aktivitet som er ved at vinde indpas i beagle verdenen. Hos beagleklubben har man allerede taget sporten til sig og de første prøver på kaninslæb er belevet afholdt. Til denne aktivering bliver beaglens mentale tilstand. Det går i sin enkelthed ud på at man trækker en død kanin over en afstand på 400 meter eller 1000 meter. Ligesom i scheweiss bruger man at lave “knæk” på færten så der kommer afbræk i sporet. Sporet lægges i skov, hede eller plantage område, og så sætter man hunden på det friske spor. For enden af sporet ligger så den døde kanin. Vigtig er at kaninen ikke lækker blod, men at det “kun” er den rene duft af kanin beaglen følger.

Næste prøve i Kanislæb finder sted i Hirtshals den. 18. april. Der kan prøves både i 400 meter og 1000 meter. Beagleklubben har flere oplysninger om dette arrangement.beagles4

Sjove billeder

by

Det er søndag og beaglerne holder helligdagen hellig. Kort sagt er de nogen dovenkroppe i dag. Måske fordi de spurtede rundt i haven hele dagen i går og var på spaseretur i det dejlige forårsvejr – meen idag gider vi ingenting – undtaget når der er mad altså. Enhver beagle med respekt for sig selv lader ingenting gå til spilde

oscar-omvendtoscar-kanc3b8ffel1kom-an1

Beagle eksperimenter

by

Måske ved I det ikke lige ! Men den hunde race jeg holder allermest af bliver brugt som laboratorie hund i stor stil.  Alle der kender racen ved at beaglen er en venlig og meget omgængelig hund. Den finder sig stort set i alt og er dermed desværre et oplagt emne til at eksperimentere med. Foderproduktcenter verden over herunder Hills, Royal Canin, Eukanuba m.fl. bruger denne dejlige hund til at finde ud af om deres foder nu også dur. Hundene stilles op i bure hvor de kun lige kan være, i bunden er der gitter som hundene står på, for nedenunder ligger en bakke hvor forskerne kan samle deres efterladensskaber op så de kan undersøge om hundenes tarmsystem tager godt i mod deres “dejlige foder”.  Man udtager også muskelmasse fra hundene som undersøges for at se om musklerne har det godt med det foder hundene spiser. De fleste beagler ender denne kummerlige tilværelse i pine fordi de (jo) dør en smertefuld dø.

Jeg sender dette budskab ud fordi det er på tide at folk får øjnene op for dette dyrplageri som overgår vores dyr dag ud og dag ind og dem der bliver rige er foderproduktcenterne. Jeg kan ikke sige det nok  LAD VÆRE AT STØTTE DISSE FODERSELSKABER.beagles2Ude til højre findes et link til Save the beagles. Læs det men det er hård læsning.

Der er forår i luften

by

I dag på vores formiddags gåtur til vores grønne område mødte vi en masse hunde og deres mennesker. Charlie og Oscar havde travlt med at hilse og kunne ikke komme hurtigt nok til alle hundene. Det gjorde mig glad at se at de to benede gik op i deres hundes behov. Den ene to benede havde en setter med sig. Han havde brugt en masse tid på at lade den springe rundt mellem træerne, mens han trænede indkald på den. En setter er jo en langhåret hund så alt sætter sig i pelsen. Mens vi snakkede lidt om vores forskellige hundetyper, fik han børstet det værste skidt ud af setter pelsen. Han bemærkede at begge mine beagler var usædvanlig rolige af beagler at være og spurgte om de altid var sådan, og det kunne jeg jo kun bekræfte :). Så mødte vi “Lillebror” en labrador som beaglerne også kender fra vores gåture. Efter at have hilst på den, gik vi videre med snuden i jorden, og så mødte vi den mest bedårende dalmatiner hvalp. Lige 8 uger og hentet fra opdrætteren i søndags. Da måtte jeg lige synke en ekstra gang, da mindet om min dalmatiner Pongo pludselig blev meget nærværende. Charlie var ikke så interesseret i hvalpen, men Oscar skulle da lige føre sig frem og begyndte at springe frem og tilbage mens han forsøgte at få gang i en leg. Men dalmatiner hvalpen blev pænt siddende på måsen, mens den gloede vedholdende på Oscars anstrengelser. Oscar opgav og begyndte at snuse andre steder, så vi forsatte vores tur.

Hjemme igen fik beaglerne kastet lidt foder på græsplænen, og så gik det eller i bedste beagle stil med snotten i jorden på jagt efter maden. Efter dette spurtede de rundt og var i det hele taget endnu mere kåde end de plejede at være. Det må være foråret der nu for alvor banker på døren, for den løb og legede en god halv time. Derefter drattede de omkuld på deres tæpper og faldt i søvn, og ja en beagle snorker kom-an

De problematiske hunde

by

Jeg kommer i et naturområde stort set hver dag med mine hunde. Det er et område som tilhører kommunen og her færdes både hjorte, harer, fuglevildt som fasan og agerhøns og ænder. Man må ikke lade sine hunde løbe løs i dette område hvilket også er skiltet flere steder. Alligevel lader folk hånt om dette og slipper deres hunde løs. Det er altid store hunde som labrador, rottweiler, forskellige jagt spaniels, munsterländere m.v. Disse store ofte “voldsomme” hunde farer rundt og gør terrænet “usikker” for os andre hunde ejere som holder vores hunde i snor. Jeg lufter altid beaglerne i lang snor så de kan få lov at bruge næsen som de har lyst. Det er dødirriterende når man forstyrres af disse omkring farende løse hunde og deres lige så løse ejere, for det er bestemt ikke dem alle som er så venlige at kalde deres hund til sig og tage den i snor.

Den anden dag hvor drengene gik med beaglerne, mødte de også en løs hund som rendte op og ned af “bjerget” for til sidst at sætte kurs mod drengene og beaglerne. Ejeren jumlede bare derudaf uden at tage sig af at hendes kæmpe blanding af rottweiler/labrador faktisk stod og ruskede Oscar i nakkeskindet og hvor han ikke gjorde forsøg på at forsvare sig, hvorimod Charlie kastede sig ind i “kampen” for hans “lillebror” var jo i fare. Drengene forsøgte at vifte den fremmede hund væk og Mathias endte med at sparke ud efter den. Først der kom ejeren til og det eneste hun sagde var “At den hund (Oscar) nok ikke var så gammel” og så gik hun. Havde jeg været der havde hun fået en anden “besked” samt at jeg ikke ville have tøvet med at give hendes hund sådan et los i rø… at den ikke havde kunnet gå eller stå i fjorten dage. SÅ JA jeg vil blive kisteglad over at hundeloven bliver strammet op og det må gerne koste folk 2000 kr. i bøde som der er foreslået.

Vi går aldrig over i vores lokale hundeskov, hvor flere hunde har måttet lade livet pga. de såkaldte muskelhunde. Det er ikke sjovt at skulle gå at være bange for at møde denne type hund. Det er jo ikke hunden, men den forkerte ejer, som hunden tilhører, så det ville være en god ide hvis der indføres nye regler omkring denne type hund, om de ligefrem skal bære mundkurv er nok lige groft nok, for den rottweiler/labrador som havde fat i Oscar skulle så også omfattes loven. Men der skal findes en løsning så vi alle kan gå i fred med vores hunde uden at være bange for hvad der måske sker lige rundt om hjørnet.

1 212 213 214