Ferietid

by

Ferie tiden nærmer sig med hastige skridt Det er selvfølgelig en af de bedste tider på året hvor folk kan hygge sig sammen og slappe af, tage ud i det blå, på charterferie, osv.

Meen hvad med vores hunde ?? Her til morgen mødte jeg en jeg snakker med af og til.  Hun bor lige rundt om hjørnet og var ude på morgen lufte tur med sin westie. Hun fortalte at nu skulle hun og manden igen på charterferie til Tyrkiet i 14 dage. Jeg spurgte så hvad der så skulle ske med deres hund. Den skal XX passe ligesom hun plejer, når de var afsted, og det er de ret tit ved jeg. 14 dage her og 14 dage der. Ja, ja tænkte jeg og kiggede på den yndige ny trimmede westie, som er så reserveret at det halve kunne have været nok. Hvad med at spørge hunden hvad den syntes om det ? Igen at blive overladt til en ikke længere så fremmed person. Nu er dette her nok lidt i overkanten, da disse mennesker rejser en del. Men jeg forstår ganske enkelt ikke hvad de så vil med en hund?

Tilbage til ferien som snart står for døren. Mange mennesker overlader deres hunde til pensioner og tager afsted. Pension skal man søge i god tid og om det er at anbefale – ja det må være op til folk selv. Selv ville jeg aldrig vælge den løsning. I det hele taget ville jeg slet ikke tage nogensteder uden mine hunde. Kan mine hunde ikke komme med – ja så bliver jeg hjemme –  sådan er jeg så indrettet.

Hvis man skulle spørge hunden tror I så den ville være glad for at være adskilt fra sin familie 14 dage 3 uger? Nej, det tror jeg ikke. Hunden er et flok dyr og når en del af flokken ikke er til stede så mærker jeg det tydeligt på mine hunde. Når “far” tager afsted på arbejde, eller hvis en af drengene skal noget, for ikke at tale om hvis jeg skal et eller andet. Det er derfor også tydeligt at når vi alle er der om aftenen så er der ro på beaglerne, for nu er vi sammen. Derfor vil vi, hvis det skulle komme til det ikke tage nogen steder uden dem.

Når man anskaffer en hund, så anskaffer man et ansvar for de næste 10-15 år og det må man stå ved. Så tænk på jeres hunde når I planlægger ferie. Der findes rigtig mange muligheder også når man har hund.j0391414

Kan beagler lide regnvejr?

by

Det danske vejr er jo uforudsigeligt. Det skifter ofte som vinden blæser. Lige nu oplever vi en blandet landhandel af regn/byger/torden og sol ind i mellem. Samtidig er det varmt og det gør at det også virker lidt fugtigt.

Når det regner så er beaglerne ikke til at drive udenfor en dør “Mor” eller “far” eller en af drengene må gerne gå ud. Vi kan lokke alt det vi vil for beaglerne bliver troligt siddende indenfor, for enhver beagle med respekt for sig selv skal ikke være våd.

Nogle gange er vi dog nødsaget til at gå ud, for der skal da lettes ben og så går de nødtvunget med. Flaget (halerne) hænger for det her er ikke sjovt. Charlie vil derfor gerne putte sig under buske og træer så han lige kan få lidt læ. Vandpytterne bliver sprunget over, dem træder vi i hvert fald ikke i

Ja i den tid jeg har haft beagler må jeg konstatere at regnvejr og beagler ikke hænger sammen, så holder de sig hellere.

j0282764

Pindsvine tid

by

Sidste år havde vi den store glæde at få dagligt besøg af et pindsvin. Desværre var beaglerne ikke glade for disse besøg, for de støvede haven tynd i forsøg på at finde den lille hyggelige fyr.

En aften blev der en farlig ballade og hidkaldt af beaglernes vrede gøen kunne vi se at de havde omringet vores lille ven Hr. Pindsvin. Under møje og postyr fik vi hevet beaglerne ind og der faldt ro over gemytterne. Hr. Pindsvin blev båret udenfor lågen og væk luntede han i skarpt trav.

To dage efter opdager jeg så at Charlies næse så mærkelig ud. Da jeg kiggede nærmere på den var den meget ophovnet og svampet og jeg bestemte på stedet at dyrlægen lige skulle kigge på ham.

Vores lille besøgs ven Hr. Pindsvin havde stukket Charlie i næsen og det kostede en dyrlæge regning på 600 kr. Charlie fik sprøjter mod svamp, betændelse og hævelsen. Derudover kom han på antibiotika i 10 dage. Så beaglen er ikke uden frygt, men går modigt til den og stikker næsen i alt hvis den kan.

charlienc3a6s2charlienc3a6s1

Igen en løs hund GRR

by

De sidste dage er blevet nydt med dejlige ture og leg i haven. Beaglerne har været dovne og bare nydt det gode vejr. Vi går altid en aftentur og den varer alt lige fra en halv time til tre kvarter afhængig af vejret. Turen i øjeblikket er måske nok lidt længere fordi vi har så fint vejr og derfor nyder spasereturen endnu mere.

Til aften skulle jeg så gå med Oscar. Vi deles altid om at gå med hver sin hund, da beaglerne også har godt af at komme ud på egen hånd, eller rettere pote

Oscar og jeg gik op mod det grønne område. Oscar gik rigtig og hyggede sig og snuste til græsset og mælkebøtterne og havde ikke særlig travlt. Da vi var kommet halvvejs, stødte vi på en stor løs hund. Det var en labrador lignede hund muligvis en blanding, og var det den jeg tror så skulle jeg ikke nyde noget. Der var ikke skyggen af en ejer noget som helst sted, og den omtalte hund er særdeles aggressiv, da flere historier går om lige netop den hund i nabolaget.

Hvad gør man så ? Med tanke for sidste gang med Sankt Bernhard hunden, ja så skulle jeg ikke nyde noget – så jeg vendte rundt og gik i lidt hastigt trav derfra, mens jeg opmundtrede Oscar til at følge med. Oscar havde (selvfølgelig) en masse rynker i sit lille hoved fordi vi nu pludselig satte farten op. Jeg kastede et blik tilbage og så at køteren fulgte efter.  Så satte jeg farten op. Jeg nærmest “bar” Oscar gennem luften, og jeg havde kun tanke for at bæstet ville ikke kun overfalde min hund men også mig. Lige ved stien til området ligger et andelsbolig med huse og her drejede vi skarpt til højre op gennem andelsboligerne. Her kunne jeg sagtne farten og sikre mig at vores følgesvend ikke fulgte med. Mine drenge gik jo med Charlie, så jeg hev mobilen op af lommen og fik ringet min ældste søn op, for han går aldrig uden sin mobil. Her fortalte jeg forpustet at de ikke måtte gå op i området. Heldigvis fortalte min søn at de var gået rundt om kirken, en tur på cirka tre kvarter og derfor ikke ville komme i nærheden af området.

Oscar og jeg begav os hjemad. Turen var ligesom ødelagt. Væk var mit gode humør. Det er da godt gjort at man skal snige sig rundt ved alle hjørner, af skræk over at møde sådan et bæst, som egentlig burde aflives, for ikke engang dyrlægen vil have den ind hos sig. Den anden morgen hvor jeg tilfældigvis stødte på ejeren af hunden som gik på det modsatte fortov, da langede hunden ud efter beaglerne – og tænk den bed sin ejer i hånden fordi den blev arrig.

j0344845

1 207 208 209 212