Hvad gør man når hunden er bange?

by

I dag skulle vi have besøg af noget familie. Denne del af familien har for et par måneder siden fået en lille pige, og hende skulle vi se hvilket vi har glædet os meget til

Meen Oscar som er en forsigtig beagle blev bange for den lille størrelse, som dog foretrak at sove i stedet for at tage sig af Oscars beaglehyl. Stakkels Oscar var fuldstændig ude af den men samtidig var har også så nysgerrig at han virkelig gerne ville se og snuse til den lille pige. Så trådte Mathias, min yngste dreng i aktion, og tog resolut beaglerne med udenfor. Her legede han en times tid med dem og ind imellem slikkede dreng og hunde solskin sammen. Sagen var også den at en dreng på 16 ikke “gider” interessere sig for sådan en lille baby på 2 måneder.

Senere da gæsterne var taget afsted igen kom jeg til at tænke på det følsomme gemyt min yngste beagle besidder. Helt fra han var hvalp har han været forsigtig med alt. Jeg har passet på ikke at “bare” stikke ham op i hovedet på de mennesker som gerne ville se ham, men i stedet ladet ham selv bestemme. Ville han ikke, så skulle han heller ikke

Når hunden bliver “bange” eller forsigtig vil jeg hellere kalde det så lad være at påtvinge den det den er usikker overfor. Man kommer et meget langt stykke vej, ved at lade hunden selv tage kontakten.

Dagen i dag endte da også med at Oscar overvandt sig og fik snuset til en lille bitte fod på en lille bitte 2 måneders pige Så små skridt af gangen og selv bestemme farten så ender det ikke galt – for resultatet kunne meget vel blive en endnu mere usikker hund.

oscargr1

I frit løb

by

I dag var beaglerne rigtig på grønsværen  Vi var gået op på skansen et område hvor vi boede før vi flyttede i hus. Her fik beaglerne lov at løbe op og ned af skrænterne med en   10 meter lang snor på. Det var lide noget de kunne lide     Glade og tilfredse vendte vi hjem og så gik turen til sovehjørnet for at tage sig en velfortjent lur      

Desværre vendte Oscar halten tilbage så jeg må have kigget på hans ben igen og vurderet om dyrlægen skal se på ham. Dog viste det sig senere igen da drengene gik med begge hunde at det var væk igen ??? Yderst mærkeligt 

 

 

Hvad gør man når regnen siler ned?

by

Jeg vidste regn var på vej, så allerede klokken lidt i 8 til morgen tog jeg beaglerne ud på en over time lang tur til området. Bagefter spiste vi morgenmad og så trak regnen ind over vores område.

Et rigtig møjvejr. Bedre kan det vist ikke betegnes. Det styrter ned i stride strømme og vinden rusker i træer og buske – og kalenderen siger det er sommer :(

Nå men når man har hunde skal de stadig aktiveres selvom det er sværere indendøre. Heldigvis er beaglerne tålmodige og rolige hunde, men man kan altså komme til at kede sig i sær når man ikke engang er 2 år endnu og stadig har lidt krudt i måsen. Så må vi hitte på, for udenfor går enhver beagle med respekt for sig selv ikke når det regner meget. Vi tobenede, vi må godt gå ud, men beaglerne bliver under tag

Vi har leget søgelege indenfor og så har vi kigget beaglerne godt efter, for flåter og renset ører. Så har vi leget med papruller hvor vi ledte efter godbidder. Ind i mellem har vi sovet lidt. Meen vi skulle jo tisse og når Oscar bliver tisse trængende så bliver han urolig og puffer til os med snuden eller poterne som han dasker os med over skinnebenet.

Selvom det styrt regnede, gik drengene en hurtig tur så beaglerne fik lettet sig både for stort og for småt. Hjemme igen blev de tørret af et dejligt håndklæde af  “mor”  og så skulle de spise. Oscar og Charlie legede derefter lidt med hinanden og så rullede de sig sammen på deres tæpper for at tage en lur.

Nu må vi så se om vi kan liste os ud i aften uden at blive alt for våde. Ja det er sandelig den danske sommer der spøger

j0413534j0311120

En opsang

by

Jeg er dødtræt af, at spotte alle de hunde efterladensskaber man ser dagligt op til flere gange. Det er noget forfærdelig svineri at folk ikke kan finde ud af og, bukke sig ned og samle deres hundes høm høm op :(  Det er ikke kun mennesker som får det smurt ud på skoene men vores hunde træder også i det og skal så have poterne vasket. Det er aldrig hundens skyld. Der er kun en gris til stede og det er den person som går i den anden ende af snoren 

Selv ville jeg aldrig drømme om at efterlade mine hundes høm’er. Jeg  vil ikke være bekendt over for mine naboer og genboer at “lade som ingenting” og så gå videre. Ligesom man tager godbidder med i lommen så tager man også hundeposer med.

Jeg kan oven i købet “prale”  med at jeg bruger de samme poser som kommunen stiller til rådighed. De såkaldte poser som er lavet af majsfibre og som ikke forurener naturen. Meen jeg hugger dem ikke i store mængder som visse andre gør i stativerne

 jeg køber dem selv. Jeg køber dem hjem i kassevis med 12 pakker i hver kasse så har vi poser til lang tid og det betaler sig at bruge de ekstra kroner det koster frem for at lade lortet ligge til gene for andre. Folk lader også deres hunde skide på min grund og haster videre i en vis sidevind – så de må have dårlig samvittighed

 Jeg mener derfor det vil være helt på sin plads at der blev indført en afgift så skal folk ski nok samle deres efterladenssakber op. Bøden kunne passende være i tusind kroners klassen !

For de der er interesseret er her linket til de berømte poser. Køb dem og gør din nabo glad: http://www.atmengros.dk/poser-saekke-70/biobag-388/bio-pose-dog-200x300mm-24my-bio-nedbrydeligt-materiale-sort-12-1623.html

sm_biobag_dog

AVS

by

Jeg havde gået min sædvanelige morgentur med beaglerne her til morgen. Oscar var ikke fokuseret på at skulle lette sig – han ville hellere snuse til alle de dejlige dufte der åbenbart var.

Så skete det som sker når man ejer en beagle – Oscar fik færten af et eller andet som han absolut skulle forfølge. I starten gik han bare men snotten i jorden og snøftede og gryntede som en gris på trøffeljagt – meen så fik Charlie også færten. Kunne det være en hare? eller en kat? Jeg tror på at det var en kat. Beaglerne kan ikke fordrage katte – såå jeg gik så med på den og lod beaglerne snøfte og grynte i nogle minutter. Så lige pludselig stoppede det som var startet. Sporet blev koldt og begge beagler gik normalt igen og lettede ben og hvad de nu skulle.

Vel hjemme igen fik vi morgenmad og så skulle beaglerne lige have en lur. Efter at have sovet lidt ville Oscar ligge sig et andet sted og da kunne han ikke støtte på sit højre bagben. Av Av. Han trak benet op under sig og “mor” og “far” kastede sig over vovsen for at undersøge ham. Det var ikke poten fandt vi ud af. Men det var oppe i skinken sådan cirka midtpå. Der havde han en muskelknude, som han ømmede sig noget over. Jeg begynte at massere ham, og minsanten ,om han ikke lagde sig ned og slappede af, mens jeg udførte arbejdet – dygtig vovse. Vi blev enige om at han måtte have taget nogle forkerte bevægelser under han spor søgning.

Resten af dagen har vi taget det lidt roligt – men her på aften gåturen var Oscar fit for fight igen da han gik på søge eventyr oppe i området

vc3a6ltet

1 200 201 202 207