De første forberedelser til den kommende juletid

by

I dag har jeg taget de indledende skridt til den kommende jule højtid. Måske lidt tidligt – men ikke for tidligt når man som jeg skal forberede mine beagler på at jul og nytår bringer forstyrrelser ind i deres hverdag i form af fyrværkeri. Julen og specielt nytåret kan være en særdeles stor prøvelse for vores firbenede venner. Charlie er ikke påvirket når der skydes af – det klarer han i fin form og sover sig fra alle det bang og andet som vi mennesker omgiver os med. Men for Oscar er højtiden en prøvelse. Han er ikke bange for braget – men for det lysglimt og lyd som fyrværkeriet laver. Det bliver derfor ikke en hyggelig aften når man ved man har en hund som ikke kan finde ro og bare er bange. Af samme grund holder vi heller ikke nytår med fyrværkeri – men tilbringer en ganske almindelig aften som alle andre aftner af hensyn til vores beagler.

Tilbage til forberedelsen. I dag har jeg købt DAP spray hjem. En DAP diffusor og en spray. Sprayen kommer jeg på et lommetørklæde som sættes i halsbåndet på Oscar når han skal ud på gå tur. Sprayen har en virkning på et par timer. Diffusoren sætter vi en en stik kontakt som så udsender de feromoner som virker beroligende på hunden. Feromoner er et stof som tæven producer og som hun udskiller til sine hvalpe. Hvalpene vil gennem duftstoffet blive rolige og knyttet til deres mor. Feromonerne frigives af dyrene til omgivelserne til nogle receptorer, og dette udløser en nerveimpuls der går videre til et center i hundens hjerne. Denne impuls får hunden til at få en følelse af tryghed.

DAP 2DAP 1

Hvornår er en beagle voksen?

by

Oscar er nu blevet over 2 år. Helt nøjagtig er han 2 år og 3 måneder. Siden i sommer er der sket en markant forandring med ham igen. Hans hvaple udseende er væk og i stedet er der indtrådt en mere eftertænksom/spekulerende beagle. Hele udtrykket i hans ansigt er blevet mere klogt og voksnet at se på. Den måde han betragter sin omverden på er også ændret. Hvor han før bare kastede sig ud i alting uden at tænke – så overvejer han nu mere situationen om det er værd at kaste sig ud i pågældende situation. Han er blevet mere rolig på gåture – bruger tiden på at “læse” de informationer han syntes der er værd at “læse” – lidt ligesom når vi andre læser en bog eller en avis. Gåturen tager derfor længere tid – da han “læser” (snuser) meget mere til alting. Ofte kan han stå i lang tid på et sted hvor man ligefrem kan se at “det her tænker jeg lige over”.

Han vil da forsat gerne hilse på andre hunde. Deres mennesker er han ligeglad med, men hundene har hans fulde opmærksomhed. Der er forskel på om det er nogen han kender i forvejen eller det er en helt ny hund han møder. De kendte dem hilser han velkommen så snart han ser dem og så skal de de “bukke” lidt for hinanden. En fremmed hund giver ham stadig usikkerhed og han følger derfor meget opmærksomt hvad den anden hund er for en type. Oscar har altid været lidt usikker på nye ting hvilket hans berømte beaglehyl og stive gang tilkendegiver. Når han bliver usikker så hjælper jeg ham til at slappe af. Dette gør jeg ved at bede ham sidde og blive på plads. Han kan så godt sidde og brokke sig lidt men for det meste siger han ikke noget. Nogle gange går den anden hund bare forbi og så får Oscar ros og en godbid for at blive på sin plads og vi går videre. Vil den anden hund hilse og den viser sig imødekommende, så har den fået en ny ven i Oscar.

De seneste måneder her er denne markante forandring blevet stærkere og jeg er ikke længere i tvivl om at Oscar er voksen nu for alvor, Han har udviklet sig til en rigtig god beagle – meget bedre end jeg havde forventet – for jeg syntes ikke jeg har gjort så forfærdelig meget for at opdrage på ham – men bare ladet ham være hund og vist at vi alle i familien holder af ham. Dertil har Charlie så også spillet en stor markant rolle, da han gennem sit engleblide sind har banet vejen for Oscars væremåde. Jeg tror på at Charlie er den som har stået mest for den måde Oscar har udvilket sig til.DSC00774Charlie

DSC00775

Oscar

Forelskede beagler

by

Det er høj sæson for løbske tæver i øjeblikket og det det mærker vi alle tæt inde på livet

Beaglerne er ekstra opmærksomme og alle de dejlige dufte kan få ethvert hunde hjerte til at banke ekstra meget.

Det har hidtil været Charlie som førte an når der skulle “synges” en ekstra sang. Han havde i den grad evnen til at nærmest græde hjertet ud af  halsen og ville ud hele tiden. Når så det blev for meget så styrtede han omkuld og snorksov i flere timer indtil det startede forfra.

I øjeblikket har billedet vendt og det er Oscar som “lider” og dette kommer til udtryk ved at hyle og pive i forskellige nuancer. Den “stakkels” Oscar vil ud hele tiden og gør sig ihærdige forsøg på at kradse havedøren omkuld. Så er det vi må være lidt mere varsom med ham og nusse lidt mere, snakke lidt mere med ham. Jeg mærker det også på gå turen om formiddagen, da vil han bare derud af op i område og falde i svime over alle de dejlige “damer” som lufter deres mennesker.

Underligt nok forsøger hverken han eller Charlie at bryde ud af haven – ikke fordi de kan – for det kan de ikke – dertil er den indhegnet for godt. Men ingen af dem forsøger at grave eller på anden vis komme ud. De sidder bare midt på græsplænen med næserne oppe i luften mens de indsnuser duftene. Ak ja det ikke nemt at være hanhund når tæverne er i rendetid. DSC00688

Mod kortere dage

by

De mørke måneder begynder at presse sig på og dagene bliver kortere. Når efteråret og vinteren holder sit indtog bliver dagene ændret sådan at vores ture ud af huset ændrer sig. Beaglerne kan/vil  ikke længere opholde sig så meget ude i haven – men det afhænger også af vejret – er det godt sidder de gerne i solskinnet og nyder det – men er det rusk – regn – og blæsevejr – så skal beaglerne nok finde ud af at indendøre er bedst

Vores gå ture er nu ændret således at Charlie og Oscar nu kommer ud at gå hver for sig. Det meste af sommeren har jeg gået med begge hunde sammen – fordi de så har været meget udenfor efterfølgende. Det giver også mere motion til den enkle hund og det enkle menneske , når man går hver for sig, så det er jo ingen dårlig løsning

Det er helt tydeligt at de begge nyder gåturen hver for sig og bedre kan rende hvor det passer dem. Charlie skal ikke passe på Oscar og Oscar skal ikke passe på Charlie. Som hunde ejer har jeg også meget bedre fokus på den enkle hund og kan bedre træne forskellige ting med dem.

Jeg går stadig ud hver morgen på en “tisserunde” og så lidt op af formiddagen går jeg med hver hund sådan at jeg bytter hund hver anden dag. Nogle dage går en af mine sønner med en af hundene hvis jeg ikke lige har tiden eller skal lave noget andet. Når vi når middag er begge hunde trætte og så sover de deres velfortjente middagslur. Om eftermiddagen aktiverer vi dem i haven eller de leger med hinanden.

Aftensturen er også kortet af, da hverken hund eller menneske syntes det er sjovt at gå når mørket er faldet på – så om aftenen er vi bare lige ude på en “tisserunde” inden beaglerne krøller sig sammen og lægger sig til at sove.j0289000j0413534j0434633

En overfusning og en grinagtig oplevelse

by

Livet som hundeejer er bestemt ikke kedeligt – dette må jeg konstatere hele tiden.angry smiley

Til morgen gik jeg en “tisserunde” – med beaglerne.  På den lille tur om morgenen er vi ikke så opvakt så vi går stille og roligt. Beaglerne får lettet ben og andet godt efter natten, ligesom vi mennesker gør vores toilette. Jeg går normalt næsten den samme vej, dog med afvigelser ind i mellem. Men til morgen gik vi derop ad og da vi var nået op for enden af nabovejen blev jeg stoppet af en næsten nabo, som tilsyneladende havde haft en dårlig morgen. Han så meget frustreret ud og nærmest spyttede ud af vinduet om jeg ikke kunne lufte mine hunde et andet sted. Det var simpelt hen for dårligt at de lettede ben op af hans hæk.                                                      

Jeg svarere så roligt jeg kunne at nu havde jeg gennem langt tid gået den vej både med min dalmatiner og nu mine beagler, hvad han dog havde i mod det? Hr. nabo var i dårligt lune så hans spyttende bemærkninger forsatte og han bad mig gå en anden vej i fremtiden. Jeg sagde at han ikke skulle diktere mig hvor jeg skulle gå og have han så meget i mod mine hunde så måtte han jo også have en masse imod de mange hunde som gik forbi hans hæk hver eneste dag og sikkert lettede ben der. Vredt trådte han på speederen mens han ikke undlod af give mig fingeren i farten. En ting er i hvert fald sikkert – det får mig ikke til at vælge at gå en anden vej, men jeg kan gå over på det andet fortov, for jeg er svært bange for at mine høflige bemærkninger ikke vil være så høflige næste gang.

Senere gik jeg tur med Charlie. Jeg valgte at beaglerne skulle gå hver for sig i dag. Charlie og jeg gik gennem området og her mødte vi en nybagt hundeejer. Hvalpen han havde med var en blanding af noget hønsehund og noget andet ubestemmelig og vejede vel 20 kg. Minsandten om han ikke trådte væk fra stien så vores hunde ikke kunne hilse – hvad de ellers gerne ville – Manden stod så nede i grøften og da vi skulle gå forbi  så  løftede han det store skrummel af en hund op i armene og bar den væk. Længere henne satte han hvalpen ned og den kiggede længselsfuldt efter Charlie og han kiggede efter den.

Så kan man jo ikke lade være med at trække på smilebåndet. Altså nogle hundeejere er bare for meget. Denne handling får jo den konsekvens at min hund i fremtiden tror den anden hund er farlig.

big grin

1 197 198 199 210