Pas på den kraftige kulde vi har

by

Det er rigtig koldt i disse dage. Beaglerne fryser også selvom de har trøjer på. Jeg har derfor i dag bestilt nye frakker til dem – på tilbud – man kan jo ligeså godt spare lidt her og der, og når der er 3 der skal have så løber det jo op. Jeg har bestilt 3 Hurtta vinterjakker til beaglerne – så det jeg lidt spændt på hvordan de er.

Charlie er den der har den varmeste jakke og den lod jeg Darwin få på i dag. Hans stakkels små ben ryster sådan under ham – han er jo en lille splejs hvad det angår.

Jeg løb ind i en værre gang sne da jeg gik med Oscar (turen varer kun 20-30 min. i øjeblikket) – og jeg måtte lige spærre øjnene op da vi kom hjem for sneen havde frosset sig fast over Oscars øjne – så det er rigtig, rigtig koldt.

Så her er et link til et indlæg jeg skrev i januar 2010 – her er gode råd til hvordan man forholder sig i kulden i forhold til sin hund: https://www.beaglepack.dk/2010/01/pas-pa-beaglen-i-kulden/

Loading

Opdate på Charlie

by

5 dage er der gået siden Charlie var i bedøvelse hos dyrlægen og fik renset sine læbefolder igennem. Charlie har de seneste 4 dage fået antibiotika – og i dag er der startet op på supplerende tilskud af urte pensil – derudover er han jo også som de andre to begyndt på ViVet.

Jeg håber meget det nu er gået i sig selv – Charlie skal stadig havde antibiotika 3 dage endnu. For et par dage siden vendte forhudsbetændelsen kraftig tilbage, så meget at han dryppede blod – måske en reaktion på ViVet? – I hvert fald holder vi meget øje på ham.

Ud over det er Charlie sit eget gamle jeg – han er glad, spiser og drikker normalt og alt ser således godt ud.

Vi overvejer stadig operationen – men vil gerne vente til det bliver forår, hvor beaglerne igen kan komme mere ud i luften – det vil givet være den bedste tid også af hensyn til Charlie.

Loading

Endelig fik vi sne

by

Endelig – til morgen var den første helt rigtige sne faldet over vores by. Beaglerne for ud til morgen og hoppede rundt i alt det sjove hvide 😆

De seneste dage er frosten gået hårdt i jorden og det betyder (heldigvis) for mig at ingen beagler kommer ind med beskidte poter – det ses i både vindueskarmen mv, at kosten og spanden ikke skal så hyppigt frem. Selvom de får tørret poterne, så kan det ikke undgås at de sviner her og der.

Så for mig er det dejligt når barometeret slår over i frost og nu sne, så jeg ikke skal gøre rent så meget he he

Så her nogle billeder fra i morges, da beaglerne mødte det hvide udenfor.

Senere skulle vi lige gå en lille tur – og så måtte vi have tøj på, for det er jo koldt. Turen blev også kortet af, af samme grund, så kan vi bare lege i haven ind i mellem.

Her Oscar på vej i trøjen 😆

Loading

Så er vi på vej fremad igen

by

I dag blev jeg vækket af Charlie, ved at han stod og pev hjerteskærende for enden af min seng. Klokken var 10 min. over 7 og Charlie plejer ikke sådan at være oppe ved denne tid – så jeg tænkte han måske skulle ud, nu han forhåbentlig var ovre bedøvelsen fra i går.

Oscar var ikke i soveværelset, men nedenunder hvor han lå i en stol og kiggede. Jeg vidste med det samme at den nok var gal med maven, da jeg jo havde prøvet Kingsmoor foderet af på ham. Jeg kan bare se sådan noget med det samme. Oscar gjorde ikke mine til at ville ud, så jeg gik ud fra at beaglernes “far” havde haft ham ude tidligere, før han kørte på arbejde.

Charlie og Darwin kom ud – og Charlie gik lige ud og lettede ben, så han skulle da tisse. Darwin lettede også ben, samt lagde lidt stort også. Derefter kunne jeg se at Charlie var blevet sit gamle jeg. Han var glad og løb rundt ude i haven. Så han og Darwin tog lige et par runder. Så kom Charlie op til mig og peb mig ynkeligt ind i hovedet, så jeg vidste at han var meget sulten 😆

Inde igen fik Charlie lidt ekstra at spise, for han havde jo ikke fået så meget dagen i forvejen. Derefter fik han den første antibiotikum pille, som jeg gemte i en klat leverpostej. Darwin spiste også med god appetit – men Oscar ville ikke have noget, igen vidste jeg at han havde det skidt med maven.

Jeg besluttede at gå med Oscar først, så han kunne få renset ud. Jeg har godt set på hans afføring, de seneste par dage at den var gal igen. Oscar lavede kun en gang på gå turen, så jeg kunne regne ud at der lå noget hjemme i haven. Det gjorde der – og når han sådan klatter på denne måde, så er sagen klar.

Da det var meget koldt til formiddag blev Charlie i ført sin “Buster” frakke. Nu er han lidt sårbar og får antibotika, så derfor skulle han holdes varm. Charlie nød turen og hoppede glad rundt – det var helt tydeligt at han nu havde det bedre efter rensingen af munden og tømningen af analkirtlerne (Det skulle vi selv havde gjort i dag). Operationen er stadig oppe at vende – men der er ikke taget endelig stilling. Jeg vil nemlig gerne lige have en samtale med dyrlægen om hvordan det i så fald skal gribes an.

Hjemme igen var Oscar stadig lidt nedstemt. Ikke særlig ivrig efter mad – men jeg lavede noget James Wellbeloved med lam og grønsager til ham blødt op i lunt vand – de fik alle beaglerne – og det ville han godt spise.

 

Loading

Så er det overstået

by

I dag til morgen blev Charlie bragt til dyrlægen, grundet en forværring i hans læbe folds svamp.

Først blev Charlie vejet – vægten siger 15 kg – så han holder sin vægt fint 😀

Det blev hurtig besluttet at Charlie skulle bedøves også fordi sådan en proces med at rense igennem vil blive smertefuld for ham. Dyrlægen gav ham en sprøjte med noget medicin der ville gøre ham træt og efter cirka 5 min  lå Charlie og snorksov på gulvet.

Dyrlægen gik nu afsides med ham, for at give ham lidt mere bedøvelse i en blodåre og så ville han rense ham igennem. Svampen var ikke så slem som sidste gang – dyrlægen betegnede den som rimeligt slemt tilfælde. Dernæst fik Charlie tømt analkirtlerne – de var nemlig pænt fyldt op – og da det var tiden det skulle gøres kunne dyrlægen ligeså godt ordne det. Da Charlie har ret store kirtler var det en pæn klat der kom ud – så fik han også lige klippet kløer – når vi nu var i gang.

Hele processen tog vel cirka 15 min. og så fik Charlie en sprøjte for at vågne op igen. Mens vi ventede på at han skulle komme lidt til sig selv – havde vi en snak med dyrlægen om hvad vi efterfølgende skulle/kunne gøre. For det første kunne vi vente på at han blev ramt af det igen – for det andet kunne vi vælge en operation, hvor man ville fjerne hudfolden – en slags skønhedsoperation kan man vel kalde det 🙂 – derefter ville han ikke efterfølgende få problemet med svamp igen. Vi snakkede om en cirka pris og efter vi nu har sundet os lidt herhjemme kan vi godt se at omkostningerne med at få renset op hver gang han rammes af svampen – vil blive meget dyrere end den operation der vil sørge for at han ikke mere får den slags. Desuden er der også Charlies ve og vel i den forbindelse – det er jo enormt belastende for ham hver gang han skal ture i gennem. Dyrlægen afviste at sammenspillet mellem svampen og analkirtlerne  havde noget med hinanden at gøre.

Vi snakkede også vacciner – og da jeg har en del bekymring omkring det (har jo hørt så mange skrækhistorier om hunde der døde grundet vaccinationer) – så må jeg sige jeg blev noget mere beroliget efter denne snak. Desuden er vores dyrlægen sådan en type der kun vaccinerer mod det som er absolut nødvendigt.

Vi er i tænkeboks – men mon ikke det giver sig selv – at Charlie, når han igen er frisk og vinteren er til ende, vil få foretaget denne operation, så han er ude over det her en gang for alle. Det vil gavne ham og selvfølgelig min pengepung i den sidste ende.

Sådan ser Charlie venstre læbe fold nu ud efter at dyrlægen har renset op – det gullige i mundvigen er svampedræbende creme – desuden skal han have anitibiotika de næste 8 dage.

Loading

Charlie – på ny med læbe folds svamp

by

Der er nu kæmpet en brav kamp i over 3 uger på at få Charlies læbe folds svamp til at gå i sig selv. Nogle dage ser det pænt ud, for så at vende tilbage. Charlie har hele perioden i gennem fået tilskud af urte pensil og Aloe Vera og det er ganske givet takket være det, at det ikke har udviklet sig som det gjorde første gang.

Vi har nu erkendt, at han skal have læbe folden renset op, samt have en antibiotika kur. Derfor skal Charlie bringes til dyrlægen i morgen tidlig klokken 9. Han vil blive bedøvet og så vil dyrlægen rense hans læbe folder. Alt det vil jeg fortælle videre om i morgen, når det er over stået.

Billederne her, som er taget her i eftermiddag viser at svampen ikke er så slem.

 

Loading

1 175 176 177 245