“Bare en hund” er der mennesker der siger Er det “bare”, at et andet liv har sluttet sig til mig? At en hale klapper i gulvet ved lyden af min stemme? At en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd? At to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed?
Faktum om beagler.
*1 Man siger at Når beagler får fært af noget, så “tændes næsen” og alle andre sanser slukkes eller kører i lavere gear. En beagle er avlet til primært drivende jagt. Det er en såkaldt støver, som støver vildtet op for jægeren. Beaglen skal derfor kunne klare at gå gennem “ild og vand” (skov, krat, bebuskning og vand) for at forfølge et spor. Den må ikke udvise usikkerhed, når den er alene. Beaglen er derfor ustyret med både selvstændighed og stædighed.
Når sporet følges kan man råbe, kalde uden at den tager ret meget notist af det. En beagle kan derfor kun sjældnet, vænnes til at gå uden snor og haven skal være indhegnet, så der absolut ingen flugt muligheder er. (Vores egen have er indhegnet med et 1½ meter højt hegn, udenpå det er der en hæk. gitter og fliser er gravet ½ meter ned i jorden, og ud mod vores mest befærdede vej, har vi et 2 meter højt stakit, hvor der ligeledes er gravet fliser ned i en ½ meters dybde) En beagle er ikke nogen “flugtkonge”. Men da næsen styrer meget, vil alt det spændende på den anden side af hegnet have hundens opmærksomhed.
- 2 Man kan alt med godbidder i hånden.
Beaglens stærke sind betyder at opdragelse skal foregå som posetiv indlæring eller sagt med andre ord “hvis du giver mig noget, så får du noget igen”. Man må aldrig være hård i sin opdragelse, for så vender beaglen dig ryggen eller spiller op til spillopper. En beagle har ikke noget behov for at behage dig og kan derfor ikke “væltes af pinden! psykisk. Som beagle og menneske har man et samarbejde, da beaglen aldrig arbejder for dig.
- 3 Lydighed.
En pølsemad på bordet. Telefonen ringer. Man rejser sig og efterlader pølsemaden. Sådan en situation er en oplagt mulighed omkring lydighed. Selvom beaglen mange, mange gange har fået “fortalt” at “det her må jeg ikke” så vælger den helst pølsemaden og tager skideballen med på vejen. Er der steder du ikke ønsker din beagle skal være, eks.vis. i sengen, så skal den aldrig have prøvet at være der. Her den en gang prøvet at ligge i din seng, så vil den opsøge det igen og igen. Man kan sagtnes lære den at den skal sove i sin egen seng, men på et tidspunkt vil den komme snigende i nattens mulm og mørke.
Omkring mad. Giv aldrig en beagle mad ved bordet- for den vil blive ved at prøve om den kan lokke noget fra dig
- 4 Undervurdere aldrig en beagle
Der er sagt og skrevet meget om beaglen. De er dumme. De kan ikke lære. De kan ikke høre. osv. Men beaglen er bare en selvstændig og selvbevist hund. Der er ingen tvivl om at vejen til beaglens hjerte går gennem MAD. For at kunne forstå det, skal vi igen se på hvad hunden er avlet til. Beaglen er et flokdyr. De lever og jager i flok. Når der er mad er det hele flokken som skal spise. Derfor gælder det om at rage til sig så længe der er noget.
Beaglen kan blive så uspekuleret. De bedende øjne og lidt piveri, “jeg er bare ved at dø af sult”. Fald ikke for det og tænk på at en tyk beagle er en grim beagle. Er ulykken sket og den har taget for meget på, er grundstammen lagt til sygdom og kortere levetid.
Som flokdyr er beaglen meget ideel som familie hund. Den elsker selskab og har brug for sin familie for at kunne fungere optimalt. Beagler behøver ikke absolut at have selvskab af en beagle mere, men selvfølgelig er det en ideel løsning og de knytter sig ikke kun til deres “medbeagle” men knytter sig til hele familien.
- 5 At sikre
En beagle spiser stort set alt. Så lad være med at have noget spiseligt liggende indenfor hundens rækkevidde. Husk også at en umotiveret beagle, selv finder ud af at aktivere sig. Blade, reklamer, fjernbetjenere, mobiltelefoner, punge m.v. fjern alt hvad beaglen kunne få fat i. Med andre ord forlad aldrig et værelse uden at det er sikret på forhånd. Sidst men ikke mindst motiver din beagle, så den bliver mentalt træt. Dette sikrer også at den ikke vil gå ombord i dit nye ugeblad.
Almindelig beagleopdragelse
Beaglen skal lære sin plads at kende. Heldigvis er den rimelig nem at lære tingene. Som flokleder, må du gå forest og vise din hund, at du bestemmer. I hundens øjne er der alfahannen og alfahunnen, som fører flokken og det er også dem som forøger flokken med nye hvalpe. Det er alfahannen og hunnen som bestemmer rangordenen i flokken. Hunde kommnumikerer gennem kropssproget, snærren, gøen, piven osv. Det er også det “sprog” du må anvende. Da vi jo ikke taler hundsk, må vi tyde til tonefaldet i vores stemmer og vores kropssprog og mimik. Hav altid en lys og let omgangstone, som fortæller hunden at den er et elsket familiemedlem. Brug tegn og kropssproget når du “snakker” og øver med din hund. Din måde at håndtere “farlige” situationer på, f.eks. når man møder andre hunde,viser din hund tydeligt at du har stik på det hele. Fald aldrig ud af rollen som leder, men vis din hund at alt er i orden, og gå roligt videre. Vil din hund hilse, så lad den gøre det, hundene finder selv ud af om de kan sammen. Vend siden lidt til i denne hilse situation, så du viser at du er totalt uinteresseret.
Det samme gælder mødet med andre mennesker. Børn kan som eksempel virke skræmmende på nogle hunde. Børn har en helt andern opfattelse af visse situationer. De flagrer rundt, basker med arme og ben. Sådan en situation kan virke skræmmende eller truende på hunde. Det samme gælder voksne, som i deres adfærd bukker sig ned over hunden. Det at bukke sig ned og klappe hunden på hovedet er en klassisk fejltagelse. Man må aldrig bukke sig ned og lægge sin åbne håmd på en hunds hoved. Den vil alt efter temperment dukke sig eller blive truende. I stedet skal man ned i hugstilling, gerne med siden lidt til, og lade hunden tage den første kontakt, hvis den vil.
Folks udseende kan også virke både skræmmende og truende på en hund. Tænk bare på store hatte, mørke solbriller, regnfrakker som rasler, paraplyer, pelsfrakker, klirende armbånd osv. Jeg husker engang hvor jeg gik en morgentur med min Charlie. Lige da vi var næsten hjemme, kom der en dame gående og skulle med bussen. Damen var klædt i den største bjørneskinslignede frakke, jeg nogensinde havde set. Derudover havde hun en hæmpestor pelshue på hovedet. og en stor taske i den en hånd. Straks vi var ude for busstoppestedet, bukker hun sig pludselig og udventet ned over Charlie, for “hvor ser han sød ud”. Charlie som er en forsigtig hundetype, trækker sig med det samme, mens han krybende går om bag ved mig. Damen blev noget fornærmet over det og udbrød, at her ville hun hilse og så ville han ikke. Jeg sagde at Charlie bare var forsigtig, og at man ikke bukker sig ned over en hund man ikke kender. Med det samme kunne jeg ane det rappe svar som var på vej, men heldigvis kom bussen, inden hun fik overfuset mig.
Så tænk på hvordan situationen ser ud i din hunds øjne, for i den sidste ende følger den bare sin natur. Man kan med andre ord ikke forvente at hunden skal kunne forstå vores verden. Vi er nødt til at møde den i dens verden ellers fungerer det ikke.
Her i kronologi hvalpens udvikling cirka:
- 0-2 uger: Fødsel-omstilling – Primær spise og holde sig varm. Nærkontakt med søskende. Reagerer på varme/kulde
- 2-3 uger: Sanseudvikling – Syn, hørsel og balancesan(gå) udvikles og trænes i denne periode
- 3-5 uger: Flokprægning – Bliver nysgerrig og kontaktsøgende. Hvalpen går ud på egen hånd. Agtpågivende og lettere nervøs. Let at forskrække
- 5-7 uger: Social tilpasning – Jagtfunktion udvikles. Hvalpen finder sin plads i kuldet. Moderen udøver sin førerrolle. Interesse for lugte og ting der bevæger sig udvikles, og hvalpen begynder at indtage fast føde
- 7-12 uger: Lederprægning – Lederprægning er vigtig. Egentlig indlæring kan påbegyndes. Der opstår blivende erindringsbilleder. Sociale regler indarbejdes. Afvænning og renlighed
- 3-4 mdr: Halv kønsmodning – Problemperiode. Forøget dominans og aggressivitet (pga. øget produktion af mandligt kønshormon). Vil finde sin plads i rangordenen. Hvalpen skal hjælpes til at finde sin plads i familien
- 4-7 mdr: Rolig periode – Rangordenen ligger nu fast. Sværhedsgraden af træningen kan øges. Stå, dæk, lineføring og sporudvikling
- 7-10 mdr: Fysisk kønsmodenhed – Problemperiode. Løbetid og lette ben. Ukoncentreret og glemsom. Tæven er følsom og skal ikke trænes meget i denne periode. Hunde der ikke kender deres plads kan i denne periode give problemer
- 10-17 mdr: Rolig periode – God indlæringsperiode
- 17-22 mdr: Psykisk modenhed – Dominans kan blive mere udpræget. Dominante hunde, der ikke har fundet sin plads i rangordenen kan udvikle sig til problemhunde. Godt tilpassede hunde giver ingen ingen problemer
Det ovenstående er kun vejledende, for det afhænger ar race og i sær menneske hvordan de forskellige perioder forløber. Husk at din hvalp elsker dig ubetinget, giv den masser af kærlighed så vil du blive belønnet med jordens dejligste hund



