Ny opdateret side – 9/12-22

Da Oscar ikke længere er her er opskrifterne nu primært rettet mod Darwin.

Det er kommet frem at Darwin ikke længere tåler kylling – det gælder alt der er kylling i inklusiv æg. Han har overtid udviklet en form for inflammation i kroppen – som nu er kulmineret og det sætter nu præg på hans videre kost. Derfor kan kan heller ikke spise And og Kalkun – af samme årsag.

Darwin har med andre ord et andet behov for kost og derfor eksperimentere jeg nu med hvad jeg kan lave til ham. Visse af de gamle opskrifter har jeg ladet stå og andre er blevet slettet.

 

Giv din hund tilskud af vitamin/mineral – her kan jeg anbefale NDS k9 som er uden gær.

Af kød kan man vælge hvad man vil. Oksekød er tungt at fordøje for hunde – Her i huset er det fortrinsvis Kalkun og kalvekød som Darwin får og som han trives bedst på. Darwin får af og til en smule laks – som jeg lige vender på panden – men da laks indeholder tungmetaller sker det ikke ret tit, at han får det.

Man kan give lys fisk eller laks som enkle måltider ind i mellem. Husk at Tun er NOGO da det indeholder for mange tungmetaller – i sær det på dåse skal man afholde sig fra at fodre med.

Udover det kan man jo bruge den type kød som ens hund kan tåle. Tåler hunden fjerkræ – kan dette sagtens indgå i opskrifterne.

 

se længere nede hvad jeg skriver om grønsager.

 

 

 

Making Beagle food

 

 

30/3-18

 

Skal hunde spise grønsager? Svaret er ikke helt enkelt at give bud på – for de der bruger BARF konceptet vil hævde at grønsager er en vigtig del af menuen. Dog viser tendenserne at det igen er noget der opfundet fordi det er en del af BARF konceptet. Ulve spiser ikke ret meget grønt og hvis de gør så måske lidt bær, urter, græsser, bark og evt. visse blade. Sandt er det dog at hunde reelt set kan nedbryde visse grønsager når disse er til beredt på den rigtige måde – det vil kort sige – at de skal være godt kogte og UDEN salt. Hunde er individuelle og nogle hunde kan spise lidt mere grønt end andre – og nogle kan slet ikke omsætte det. Det må derfor bero på den enkelte hund – hvad den tåler i den retning og her er det kun ejer der kan vurdere det.

Her et lille udsnit over hvilke grønsager man kan give sin/sine hund/hunde. Dette her er beregnet ud fra en hund i beagle størrelse.

 

Kartofler: ½-1 kartoffel (mellem størrelse) – kogt og most – uden salt

Asparges grønne: 1-2 mundrette bidder kogt og most – uden salt

Broccoli: 1-2 mindre buketter – kogt skåret i stykker – Uden salt

Rosenkål: ½ (stor) eller 1 lille – kogt og findelt – uden salt

Gulerødder: 1-3 skiver (alt efter tykkelsen på guleroden) kogt og most – uden salt

Blomkål: 1-2 mindre buketter kogt og skåret i stykker – uden salt

Agurk: 1-2 skiver – (alt efter tykkelsen på agurken) – må gives rå  skåret i stykker – uden salt – nogle hunde tåler dem ikke med skræl på – hvis så fjernes dette.

Bønner grønne: 1-2 bønner (alt efter størrelsen) – kogt og skåret i stykker – uden salt

Squash svarende til 1 spsk snittet. Squash skal skrælles og udkernes før hunden må få det – uden salt.

Ærter: 1-1½ spsk. kogt og most – uden salt

Sødkartoffel: 1-2 spsk. kogt og most – uden salt.

Spinat kan gives i mindre mængder ind i mellem – da de indeholder meget jod skal man være opmærksom på hunde med lavt stofskifte – som mine beagler jo har.

Hvis jeg giver spinat i mine tilberedte måltider beregner jeg 2-3 kugler hakket spinat pr 1600-2000 g. kød

VÆR opmærksom på at visse grønsager som kål, bønner og ærter kan give gasser i maven og dermed fordøjelses besvær.

 

Udover det skal man passe på indmad som lever som kun må gives i mindre mængder da de indeholder meget A vitamin.


 

Kalkun gryde

OBS. andet kød kan anvendes i stedet for kalkun.

Kalkun bryst skæres i mindre stykker og kommes i en dertil egnet gryde. Kom en sjat rapsolie ved og steg kødet uden at det bliver brunet.

Derefter kan man tilsætte lidt småskåret grønsager svarende til en håndfuld pr. kalkun bryst – som man “steger” med kødet – lad det simre for svag varme til grønsagerne er møre.

I en anden gryde koger man ris. Jeg bruger de almindelige hvide ris i kogepose. Beregn 1 pose pr. bryst. Risen vil strække maden og samtidig er risen god for urinvejene så man sparer lidt på proteinerne og at maden mætter længere.

kalkun gryde m/ gulerod  OBS. ikke alle hunde tåler gulerod – så brug det ikke for meget eller for tit.

Og her er retten tilsat 3 kugler hakket spinat og 2 skrællede og udkernede squash

kalkun med spinat, squash og ris – Squash er i familie med agurk og tåles ret godt af hunde – spinat er en grøn grønsag som indeholder gode vitaminer og mineraler.

 

Nyt: 24/3-22

Ben fond

Ben fond er nu kommet på mad planen.

Jeg laver den selv i min crockpotte og det er det rene “guld” at give sine hunde sådan noget.

Udover at det tilfører væske til maden – er der så mange gode sager i det, at man ikke bør undlade at give sin hund sådan noget.

Det beskytter mave/tarm systemet så det fungerer bedre. Der er rigtig mange gode vitaminer og mineraler som du giver din hund på en naturlig måde – ekstra vitamin og mineral tilskud er dermed ikke nødvendig. Det er blandt andet magnesium, fosfor, calcium, gelatine, og kollagen – som de får i naturlig form

Det styrker din hunds sener, muskler og knogler og er dermed en naturlig form for “glucosamin”

Denne gang lavede jeg det på 1 kg okse kraftben og 5 over/underlår fra kylling. Der blev tilsat 1½ liter vand og 5 spsk. æble cider eddike. Æble cider eddike er nødvendig da dette sørger for at trække al kraften ud af benene. Alternativ kan man anvende citron saft.

 

OBS Kylling er nu fjernet fra Darwins ben fond.

 

forbereder ben fond
12 timer tilbage
“guldet”

 

 

1 kg. okse kraftben

ca 1 l. vand

5 spsk. æble cider eddike

3 timer på høj varme (High)

derefter sænkes varmen til lav (low)

og står mindst 24 timer.

Man kan lave dobbelt portion – så ganger man bare op. Der kan tilsættes persille eller  timian til fonden. Når suppen er afkølet kan man tilsætte gurkemeje – det giver ekstra beskyttelse af hundens knogler og sener.

Man  sier væsken gennem en sigte så kød og alle ben bliver filteret fra.  Ben og kød kasseres.

Væsken stilles i køleskab og når der er dannet et fedtlag skal denne fjernes og kasseres. Tilbage har man nu en gele agtig sky med alle de gode sager i. Man kan fryse det ned man ikke skal bruge. Fonden kan holde 1 år på frost.

Darwin får 1 stor spsk. over deres mad  2 gange pr. dag. Jeg varmer det hele op i mikroovn så gelen smelter og bliver til sovs.

 

9/12-22 NY opskrift

Kalve kødboller

400 g hakket kalvekød

½ dl ris (tørvejet)  Koges godt så de er udblødte

1 tsk. tørret persille

lidt vand

rør sammen og tilsæt lidt vand for at få det til at hænge sammen

Lav kødboller i passende str. og kog dem ca 10-12 min – de skal være gennemkogte.

Darwin får ca 130-135 g kødboller til et måltid.

den rå fars
færdig kogte kødboller

 

 

 

 

 

En god artikel om foder til ældre hunde:  https://www.zooplus.dk/magasin/hund/hundefoder-ernaering/det-rigtige-foder-til-aeldre-hunde

Loading