Operationen var ikke planlagt, for Oscar skulle egentlig “kun” havde renset sine tænder. Dyrlægen konstaterede dog at de to tænder kunne blive ødelæggende for Oscars rovtænder hvorfor jeg sagde OK til at få dem fjernet.

Oscar blev ved samme lejlighed rgt. fotograferet – knæ. hofter og ryg, da jeg længe havde haft fornemmelse for at noget ikke var godt med hans bagben. Billederne viste dog at alt var i orden og at dyrlægen konkluderede at problemet lå i Oscars bløddele, som muskler eller sener.

I dag er der gået et år siden – og hvordan går det så Oscar manden?

Oscars tænder bliver stadig “angrebet” af plak – men brugen af Plaque Off gør at denne ikke sætter sig fast på hans tænder og jeg med en microfiber “tandbørste” kan fjerne en god del af det. Oscar får “børstet tænder 1 gang i ugen – resten sørger Plaque Off for.

Oscar får udover tørfoder også vådt føde og jeg er sikker på at det våde føde er bedre for hans tænder end tørfoderet er. Jeg tror ikke et øjeblik på at tør foder gør noget godt for tænderne på en hund – for ofte sidder der mange rester tilbage af denne type foder, når hunden er færdig med at spise. Selv 1-2 timer efter sådan et måltid kan man se rester af tør foderet på tænderne – specielt kindtænderne i fordybningerne.

Ang. Oscars bagben – så laver han stadig de her “rejehop” – men det gør Charlie også, så det ser jeg ikke som et problem mere – ikke efter jeg så de fine billeder af Oscars knogler, – da faldt der en sten fra mit hjerte. Når Oscar har været meget aktiv – leget, løbet – samt under koordineret “jagt” løb – så kan han efterfølgende blive spændt i musklerne i bagbenene – og det er så her jeg formoder problemet ligger – og som dyrlægen også kom ind på. At hans muskler spændes for meget og dermed kan benet “sove” når han har ligget og sovet/hvilet. Dette har jeg løsnet op for ved at massere benet og så har der efterfølgende ikke været noget.

Så alt i alt er Oscar i topform og nu på vej mod sit 6. leveår. Om et års tid vil jeg måske starte op på ekstra gluccosamin, i stil med det Charlie er begyndt at få.

Oscar

Dette indlæg handler om Charlie. Jeg ser små tegn på, at Charlie er på vejen til sit senior liv. Det er sådan nogle bitte små ting som ofte kan være svære at pege ud for andre, men måske mere er sådan nogle ting jeg ligger mærke til, fordi jeg er så tæt på ham. Det er den måde han sidder på. Den måde han hviler på. Det blik han sender mig (og han sender mange blikke hver eneste dag) – Det er den der klogskab der lyser ud af ham og som gør han hviler meget i sig selv. Det er meget svært at forklare, da en del af det handler om det indre kendskab jeg har til Charlie.

Et tegn som er meget tydelig – er hans mave/tarm system. Han kræver at få fibre ind over nu – ellers går hans mave i stå. Det er noget af det man må regne med, når man bliver ældre, at maven ikke arbejder på samme kraft, som da man var ung. Motoren (maven) går ned i omdrejninger og det ses lidt hos Charlie nu. Derfor kræver han en lødig kost – men samtidig en kost der er baseret på gode fiberkilder – det vil sige et fiber indhold mellem 3,5-4,5 %

Charlie spiser Regal og her er fiber indholdet i de varianter han får på mellem 4-4,5 % og det gør at han kan komme af med sin bummelum et par gange om dagen. Udover det er Charlie nu begyndt at få tilskud af Luposan Gelenk pellets og Hokamix snack. Derfor uden får han stadig sin olie, plagque off og en sjat æble cider eddike. Hovedfoderet er Regal og et par gange i ugen får han lidt hytteost, lidt havregrød og lidt våd foder som topping på det tørre.

Adfærds mæssig er der også sket en ændring på det seneste. Charlie er blevet mere til at vil være i fred når han går tur. Han er – og har altid været en rigtig elskelig og venlig beagle – men han gider bare ikke snakke med andre hunde eller mennesker når han går tur mere. Han vender simpel hen ryggen til og signalerer at det her gider han ikke. Den anden dag havde jeg en lidt kedelig episode, hvor jeg på vej mod området med Charlie, står og ser ham snuse langs hegnet ind til fodboldbanen. Så hører jeg nogen smide deres cykler på jorden – og før jeg kunne reagere, kastede to pigebørn sig uden forklaring over Charlie, for han var jo sååå sød og nuttet. Charlie reagerede ved at blive bange og trække sig om bagved mig. Pigerne smed sig på alle fire og kravlede rundt efter ham, mens han trak sig mere og mere væk. Så blev jeg gal – og spurgte om de ikke lige kunne spørge mig om det var i orden at hilse på Charlie. “Men han er jo så nuttet” og “Han skal ikke være bange” var svaret. Så sagde jeg, de skulle tage deres cykler og køre – hvilket de så også gjorde.

I går skete der igen, at en mor stod og ventede på bussen med sin søn som jeg vurderede til at være 6-7 år. Det blæste og knægten havde en jakke på, som stod åben og den flagrede i vinden. Jeg besluttede at gå et stykke bagom dem, med Charlie. Men pludselig besluttede knægten at det var okay at flagre hen til Charlie, så med jakken blafrende om sig og flagrende arme kom han løbende mod Charlie. Dette var en åbenbar trussel for Charlie – så han knurrede lavmælt – det hørte moren, som sagde “nå nå” hvilket fik mig til at sige hun kunne tage sin unge til sig. “Det er jo bare en hund” sagde hun – “Ja, måske” svarere jeg “Men det er min hund og mit ansvar, ligesom den unge der, er dit ansvar”  Jeg lagde med vilje vægt på “den unge” – Johh jeg var stram i masken bagefter 

Så er der Charlies bagben, som jeg syntes er blevet lidt mere stive.  Han går lidt langsommere ned af trappen om morgenen. Nogle gange syntes jeg han træder forkert hvilket får ham til at halte kortvarigt – derfor er det også gluccosamin tid.

En ting til jeg ligger mærke til, er når Charlie f.eks. er i haven og han sidder lige midt på græsplænen – snuser op i luften, ørerne der blafrer i vinden – så ser jeg en beagle som lyser af klogskab – en tilfreds beagle – en meget smuk beagle

Kort sagt passer jeg på ham, for jeg vil gøre alt for at hans senior liv bliver lige så rigt med oplevelser som de foregående år har været.

Jeg har iagttaget at jeg syntes hans bagpart har mistet lidt muskelmasse – hmm måske ser jeg spøgelser, men ikke destomindre syntes jeg tiden er inde til at give ham det her tilskud.

Jeg har længe kigget og læst på nettet hvad jeg skulle vælge og mit valg er nu faldet på Luposan gelenk pellets. Jeg har haft rigtig god erfaring med Luposan Biomineral mens Oscar og efterfølgende Darwin voksede til, hvor de begge fik tilskud af det, med et godt resultat. Så det vil jeg i første omgang give Charlie. Jeg har også kigget på Canosan pellets – da beaglerne ind i mellem får Canikur når de har haft noget med maverne og det er simpel hen det bedste middel mod oprørte maver – så Canosan kunne også blive en mulighed hvis det andet skulle glippe – så er det rart at kunne have en plan B.

Med det her – er det endnu mere vigtig at Charlie forbliver på et godt foder – så der vil så vidt muligt IKKE blive foretaget nogle foderskift for hans vedkommende. Han trives super godt på Regal og det vil jeg beholde ham på som hoved foder.

Ud over det vil alle beagler også få tilskud af Hokamix snack – som jeg har købt hjem ved samme lejlighed . De har sommetider fået denne lækre snack – men nu skal det være på daglig basis, at de skal have den. Hokamix er suveræn til at styrke helsen på hunde – min dalmatiner Pongo fik også tilskud at det – dog i pulverform – og det have en rigtig god virkning i forhold til hans allergi.

Charlie

Han er stadig forsigtig når vi er ude at gå – men hans trav gang er blevet markant bedre og han er begyndt selv at kunne springe op i vindueskarmen igen.

Jeg har ikke som sådan gjort noget  - og dog – jeg har masseret ham på den nederste del af ryggen – lige over halen og ud af mod hofterne. Det har han fundet sig fint i – i hver fald er han blevet liggende, så jeg formoder det har gjort godt på ham.

Maven er igen i orden – da han nu får sit vanelige foder igen  - mor kan også bare huske at få det hjem i ordentlig tid -  Så den lektie må jeg lige skrive mig bag øret 

Så Beaglerne har hygget i haven i dag – det kom der disse billeder ud af – samt en lille video som også kan ses på Beaglepack kanalen som der er link til ude til højre.

Juhuu jeg har hynden helt for mig selv – siger Darwin

Oscar foretrækker det kølige græs

Charlie lå væltet i solen

“Hum dig nu Oscar” – siger Darwin

Lykken er en plads mellem Mathias’ ben syntes Charlie

Den nye side er lavet med Beaglen for øje og under hensyn til den type foder jeg vil anbefale!!

Man finder siden ude til højre

Dog er låget på den type spand ikke det bedste og mine fingre samarbejder altså ikke så godt med af og på sætningen. Jeg oplevede også at min meget geniale Charlie, nogle gange havde held til at løfte låget af de spande og det var jo knap så godt   Jeg har derfor for længe siden erhvervet mig nogle nye

Sådan en her

Den er ganske enkelt genial – i det den har en særlig vaccum lukning i låget. Jeg sætter foderposen direkte i spanden – for så behøver man ikke gøre den ren så tit – desuden sikrer man også at foderet ikke iltes yderligere når det omhældes. Jeg tager kun mindre portioner op i en mindre beholder som så først skal fyldes op efter nogle dage. På den måde undgår man at skulle i foderspanden hele tiden.

Jeg har lige nu 2 spande af 15 kg kvantum – men da beaglerne efterhånden spiser hver deres foder har jeg måttet bestille yderligere to spande hjem – så vi undgår en masse kaos. Spanden fylder ikke ret meget – da den er 4 kantet og derfor passer godt ind i enhver krog. Der følger en mindre op øser skovl med som kan sidde i låget på spanden.

En anden MEGET genial ting er  -  at ingen beagle næser kan skubbe låget op – dermed bliver ingen beagler forædte og får ondt i mavserne 

Meningen er at den skal være udenfor.

Jeg har kigget på forskellige løsninger – men jeg vil ikke have en til el og som filtrer vandet – desuden kræver sådan en ordentlig rensing og udskiftning af filter mv. efter en periode.

Min plan var at komme isterninger i automaten så vandet holdes koldt i længere tid.

Jeg kunne jo bruge en normal vandskål og det har vi også brugt til nu – men der er desværre sket det komiske at en bestemt solsort tager bad i beaglernes vandskål – så skal jeg hen og skure den godt af, da fuglen jo efterlader bakterier og parasitter i vandet  – og det er jeg ærlig talt træt af. Lige så snart jeg sætter vandet ud, så går der højest en times tid, så har piphans været der 

Den anden dag fulgte piphans endda med ind – pludselig var der vild leben fra beaglerne og jeg gik hen for at se hvad der var galt. Da sad den skøre fugl ski i vinduet og var helt ude af den fordi beaglerne prøvede at få fat i den. Heldigvis har vi i den øverste del af vinduerne mindre aflange ruder der kan lukkes op, så her slap jeg fuglen ud. Bortset fra at den havde overskidt beaglernes tæppe som ligger i vindueskarmen var der ingen skade sket – ingen fugle eller beagler kom til skade  – der kom kun en ekstra tæppe vask ud af det!

Et af problemerne er nemlig at Oscar som i forvejen ikke er så¨glad for at drikke – er ret vild med at drikke vand udenfor, derfor skal der stå vand ude, som “hans højhed” kan benytte.

Jeg husker engang vi besøgte beaglernes opdrætter – her var der stillet vand ude – flere steder som de besøgende beagler kunne benytte sig af. Men Oscar nægtede bare at drikke – i stedet foretrak han den store spand med isvand hvor øl/vand lå på køl – her stod han pænt og labbede  vand i sig til stor morskab for alle 

Jeg har luret på to vand automater og det er muligt jeg ender med at købe dem begge – så er der også en i reserve.

Han har dog været rolig og sovet hele natten og søvn er som bekendt den bedste medicin. Til morgen lå han snorkende på ryggen i kurven og det ville han ikke have gjort hvis det gjorde ondt.

Han fik noget opblødt exclusion til morgen mad. Jeg vurderede at han godt kunne gå en lille tur – vidste ikke om han ville lave noget. Men det gjorde han og jeg kunne se at min hurtige havregrød/canikur kur havde hjulpet. Dog bar afføringen præg af mørkt størknet blod – så jeg formoder han har haft et mavetilfælde.

Mathias lavede havregrød til hele banden til frokost og her blev resten af torskerognen fordelt til dem alle 3.

Eftermiddags turen bliver også kort for Charlie – da jeg er bange for at han vil trække -ligesom jeg heller ikke vil trække i ham – derfor bliver det også med elastik koblingen på snoren vi går ture, så hvis han stopper brat op – så vil han ikke få det der ryk gennem kroppen.

Så ville vi have Charlie op på bordet og her blev han lidt rådvild. Jeg gik så om til stolen og viste ham, at han kunne komme denne vej op. Pludselig tager Charlie tilløb og forsøger at springe op på bordet nede fra jorden. Brystkassen bankes ind i bord kanten og Charlie falder om på ryggen.

Han er hurtig oppe igen – men er nu blevet så skræmt at han ikke turde nærme sig bordet. Jeg får ham til ro og får ham til at hoppe på på bænken hvor jeg så sætter mig med ham. Her bliver billedet taget.

Charlie lige efter faldet fra bordet

Charlie virker lidt rystet – men ellers ved godt mod. Han vil ikke have jeg rører ham, så jeg beslutter at lade det være.

Efterfølgende vil han nu ikke springe op i den lave vindueskarm i stuen – men skal hjælpes. Det samme sker nu at han ikke vil springe op på bænken i haven, men skal hjælpes. Han halter tydeligt i dag på begge bagben – så jeg formoder han har slået den nederste del af ryggen.

Jeg ser lige tiden an – weekenden over – han virker ikke smerteplaget – men øm. Er der ikke bedring hen over weekenden, skal dyrlægen lige se ham. Det samme sker hvis der indtræder en forværring så kommer han af sted så hurtigt som muligt.

Opdatering: Charlie blev pludselig fra det ene øjeblik til det andet mega dårlig. Han sked en ordentlig gang splat??? – derefter kastede han voldsomt op?? – hmm – jeg tænker om han har haft så ondt, at han ikke kunne holde på noget?? Det er bare en teori, for jeg aner det ikke. Da anfaldet var ovre faldt han til ro og lå og puttede op af mig med et tæppe over sig. Efter at havde sovet 1 times tid virkede han mere frisk.

Jeg besluttede dog alligevel at give ham lidt skånsomt for maven – så jeg lavede lidt havregrød, som han fik lidt torskerogn i – dertil en canikur pille – Mums.

Jeg holder skarpt øje med ham.