Tiden er nu inde til at lave en side omhandlende Epulis!

Hvad er Epulis?

Epulis er en tandkøds sygdom som kan ramme hunde – Katte kan også få det – men her er sygdommen mere sjælden. Sygdommen ses i sær hos boxere – men kan ramme alle hunde uanset race.

Epulis opstår når tandkødet begynder at vokse og danner knuder. Det har intet med tænderne at gøre – men opstår i forbindelse med tandknoglerne. Tandkødet kan dække af for tænderne som så gør at hunden ikke længere kan spise optimalt og har en nedsat livskvalitet. Selve epulisen gør ikke ondt – men kan ødelægge alt for hunden – generelt med henblik på hvad den bruger sin mund til.

Nogle af disse ting kan forekomme:

Savlen

Forstørrede lymfekirtler i nakken

Blod fra munden

Besvær med at spise og tygge

Vægt tab (fordi hunden ikke kan spise optimalt)

Ansigt og gummer kan hæve så hunden ser forkert ud.

Dårlig ånde

opbyggen af plak på tænderne

 

Der findes flere former for Epulis – både godartede og ondartede. Nogle former  – de ondartede – kan optræde andre steder i kroppen end munden.

Det er med andre ord EKSTREMT vigtig at man kigger sin hund efter og ved den mindste unormale ting får bragt hunden til en dyrlæge – for det kan også ramme DIN hund.

 

Epulis kan – hvis den ikke behandles ødelægge hundens tænder – der dannes plak og kommer bakterier til når tænder dækkes af tandkødet. Derfor er tand hygiejnen EKSTREM vigtig når hunden har Epulis.

 

Grunden til at jeg fremhæver denne sygdom er naturligvis at en af mine Beagler lider af denne sygdom – Oscar.

En sulten Oscar
Oscar

Oscar begyndte at danne Epulis tilbage i 2012 – da han var 5 år gammel. Her fik han i første omgang fjernet de bagerste tænder i undermunden da disse var ødelagte – og så fik han en tandrens. Senere samme år måtte dyrlægen fjerne noget af tandkødet foroven – specielt omkring rovtænderne.

Oscars Epulis er godartet!!

Siden da er det gået fornuftig nok – vi gik i gang med tandbørsten og det virkede faktisk ret godt.

Af en eller anden grund “eksploderede” forløbet nærmest i løbet af sommeren 2015 hvor Oscars tandkød forværrede sig og selvom vi kæmpede en brav kamp måtte vi til sidst indse at han skulle have gjort noget ved det igen. Udover det fik han til sidst MEGET svært ved at spise ordentlig. Han kunne ikke styre munden rigtig og skubbede rundt med maden. Han hævede også op omkring kæberne – specielt overkæben så han så oppustet ud.

Dette var dog bare toppen af isbjerget.

Oscar fik  fjernet det overskyende tandkød d. 7/9-15 – og her fjernede dyrlægen rigtig meget tandkød både for oven som for neden i munden – hvor han blev skåret af helt til tandbenet.

 

Før indgreb
Før indgreb
3. døgn efter indgreb
3. døgn efter indgreb

 

 

————————————–

Det er som jeg skrev ekstremt vigtigt at holde en god tandhygiejne når hunden lider af Epulis.

Der skal ikke så mange ting til – men vigtig er en god tandbørste – brug gerne curaprox tandbørsten da den kommer over det hele.

Curaprox 5460
Curaprox 5460

Man kan også bruge en microfiber “tandbørste” – sådan en til at trække på en finger. Den kan specielt være god – så man kan massere tandkødet lidt med noget desinficerende – man kan også få nogle tand renseservietter som man kan gnide tænder og tandkød med.

Tandpastaen er vigtig og her SKAL bruges Bucadog pasta – da dette hindrer at plak sætter sig på tænderne.

Man kan få specielle tandspray – som man kan bruge på den før omtalte microfiber “tandbørste” – dette kan man bruge i løbet af dagen – hvis man ikke lige kan børste tænderne rigtigt.

Tandbørsten SKAL bruges hver dag – det er vigtig – da det er med til at holde tandkødet på plads.

En anden vigtig ting er det foder hunden fremover skal spise.

Foderet må helst ikke indeholde korn – ris er ok – kornet nedbrydes til sukkerstoffer og dette sætter sig på tænderne så de nemmere danner plak.

Et kødrigt foder er at foretrække – og vil man bruge tørfoder – da bør det være kornfrit. Det allerbedste er våd foder med et højt højindhold eller hjemmelavet med højt indhold af kød. Man kan også bruge BARF hvis hunden tåler råt kød.

Foder med højt kødindhold er med til at beskytte tænderne så der ikke dannes så meget plak på tænderne.

——————

Skal hunden opereres?

Oscar er som tidligere skrevet blevet opereret 3 gange siden 2012. Senest den 7/9-15.

Oscar har klaret operationerne godt – han er kommet sig rimelig hurtig over indgrebene. Dyrlægen fjerner tandkødet med laser – da det er bedre og man så ikke skal sy noget bagefter.

Efterfølgende skal man forvente at det kan bløde og væske fra munden nogle dage. Hunden vil være påvirket af narkosen og det vil også gøre noget ved fordøjelsen nogle dage efter.

Man MÅ IKKE fodre med tørfoder xx antal uger – her følges dyrlægens anvisning. For Oscar gælder det her 3. gang i op til 3 uger. Det samme gælder tandbørstning – dette må også først begyndes på efter xx antal uger. Hos Oscar op til 3-4 uger denne gang.

Der SKAL fodres med vådt foder – våd foder af god kvalitet og med et højt kødindhold. Så er man allerede i gang med et foderskift og kan ligeså godt blive ved det – da det langt hen af vejen er det bedste for hunden og i sær tandkødet.

Jo mere tandkød der fjernes – jo mere kan hunden blive ømfindtlig – også i tiden efter operationen – så det kan man ligeså godt tænke ind i billedet.

Senere NÅR tandkødet er helet op kan man give lidt tygge ting – men ikke i større mængder og KUN natur ting som elg eller hjort – da disse har mindst skadende virkning på munden og tandkødet.

Bliver løbene opdateret.

Loading