Categotry Archives: udfordringer

Here we go again

by

Ja som overskriften siger – så er det op og ned hele tiden når man har hunde med stofskifteproblemer. Jeg kunne skrive en hel roman om det efterhånden.

Denne gang er det igen Oscar – det handler om.

Oscar har været lidt mærkelig den senere tid – det er de der små ting man ligger mærke til – så gør han det og så det.

Han har kløet sig en del i sær i bagpartiet/lysken – så meget at vi har måttet hjælpe ham. Jeg har forsøgt med en ny olie uden de større resultater. Han har fældet ekstremt meget i løbet af efteråret – sådan noget med at redde “hele trøjer” af ham.

På det seneste syntes jeg hans bug omfang er blevet mere markant – han har haft flåd fra øjne og hans ører har været snaskede i perioder. Udover det begyndte han også med analkirtlerne – som jeg måtte skride til handling overfor.

Den seneste uge har jeg bemærket at når jeg børster ham så føles pelsen mere tynd omkring bagpartiet og halen.

Han er blevet mere “træt” – 3 gange i denne uge har han ikke villet med på gå tur om formiddagen

Kort sagt – mine alarmklokker bimler derudad.

 

Der er gået knap 5 måneder siden den sidste blodprøve – her lå T4 tallet på 3 – hvilket jo var normalt – Oscar blev sat ned med ½ pille – til 1 om morgenen og ½ om aftenen – ialt 600 mg.

Men det var jo for 5 måneder siden!!

Det betyder at vi igen må til dyrlægen og have taget en ny blodprøve inden udgangen af januar –

 

En “træt” Oscar

 

Pelsen er blevet tyndere

 

 

Og senere i dag – kl. 14 Oscar nu i anden ligge position

 

nu med stængerne i vejret

 

Opdatering kl 20:00: Oscar er nu tilbage på den fulde dosis forthyron – 2 x 400 mg pr. dag – startende fra i dag. Vi ser tiden an til udgangen af januar – har hans symptomer ikke ændret sig skal han til dyrlægen for en ny udredning.

Han har været på gå tur ved 19 tiden og her gik han fint afsted og fik lavet wee wee og poo poo

Som 2 dråber vand

by

Jeg har skrevet det før – at Darwin ligner Charlie både i udseende – men også i væremåde. Det er nogen gange uhyggeligt på en måde fordi Darwins adfærd ofte drager sammenligninger med Charlie. Det er jo først nu vi lægger rigtig mærke til det – nu hvor Charlie ikke længere er i blandt os. Det er meget svært at undgå – som f.eks. en aften hvor beaglerne var i haven for at tisse af for natten og de så kom op til døren. Lyset faldt lige i rette vinkel på Darwin og min mand fik et chok, da det var ligesom at se Charlie stå derude – i hver fald var han (manden) ret rystet over det.

Se disse billeder af Charlie og Darwin – som er taget i stort set samme vinkel – men på forskellige tidspunkter.

 

Darwin dec. 2019
Charlie dec. 2009

 

 

The same procedure as always

by

As I said – The same procedure as always

Nytåret er (heldigvis) godt overstået – ingen beagler eller mennesker kom noget til her i husstanden.

Men igen i år en Darwin der ikke kunne tage løjerne – i stedet fik han lov at gemme sig væk alt det han ville. Vi forsøgte ikke på noget tidspunkt at få ham ud i haven – men lod døren til kælderen stå åben – hvis nu han ikke kunne holde sig.

Oscar til gengæld virker nu til at have taget efter Charlie – for han var på andet år i streg – betydelig mere ligeglad. Han var da i haven nogle gange og lette ben – kom fyrværkeriet for tæt på kom han op på terrassen og stod sammen med en af os. Han var ikke på noget tidspunkt rædselsslagen – men blot lidt nervøs når noget sprang direkte over hovedet på ham.

Ellers sov Oscar en stor del af aftenen væk – hvor Darwin var mere på – dvs. nervøs over de høje knald der kom ind i mellem. På et tidspunkt gav han op og faldt i søvn, godt dækket af tæpper og omgivet af os alle – for vi så “Lord of the ring – the fellowship of the ring” en film der varede 3 timer – så vi kom ind i det nye år, sammen med filmen.

 

Ved 1:30 tiden var det stilnet så meget af, at yngste sønnen – bar Darwin ud i haven – for nu skulle han pinedød tisse, så vi kunne komme til ro. Der gik lige lidt tid, hvor jeg vandrede rundt i haven med ham – men så gik der “hul” på ballonen – og selvfølgelig skulle han da tisse.

 

 

I dag er det Nytårsdag – en blæsende og kold en af slagsen – så beaglerne og jeg har været på en længere vandretur – af ca 1 times varighed. Både Oscar og Darwin nød turen i fulde drag og fik lavet både wee wee og poo poo – bagefter løb de rundt ude i haven og legede med hinanden – så fik de lidt mad – og så skulle der soves igen.

 

 

Et hul i halen

by

Darwin har fået en vorte/byld lignende et eller andet på sin hale.

Han har været ret heftig med den og vi har måtte skride til handling flere gange fordi han bed hul på den.

Den er renset løbende med klorhexidin – samt der er påført cothivet som forhindrer at han bider for meget i den – desuden har cothivet også en opghelene virkning. Vi har barberet lidt af pelsen væk så såret var nemmere at tilse og behandle.

Han er ikke så slem med den mere og er god til at lade det være når vi siger NEJ. Om natten er det jo en anden sag – men her til morgen kunne jeg konstatere at han ikke havde gjort noget særligt med den.

Stofskifte problemer

by

At begge mine beagler har stofskifte problemer  er jo hvad der er – men indrømmet at det nogle gange kan gøre mig fortvivlet – da det ikke bare er nok at give dem en pille – der skal tænkes mad ind i billedet hele tiden, for det er IKKE ligemeget hvad de får at spise og det er derfor noget der fylder meget i hverdagene her i huset. Dette har jeg ofte været inde på, her på siderne.

Oscar fælder sin pels en del – nogle gange mere end andre gange – men det er typisk områderne nede ved bagpartiet – ned af lårene, langs siderne og ikke mindst hale partiet og der kommer rigtig meget af, hver gang. Lige nu børster jeg/vi ham 2 gange om dagen, da han ellers klør sig.

Og dette er nu også startet hos Darwin. Darwin har aldrig fældet ret meget – før nu – og det er samme områder som hos Oscar. Darwin klør sig også når det (pelsen/hårene) hober sig op og så er det i gang med furminatoren. Vi har slidt en del furminatorer de seneste år – men den er nu engang den bedste da den virkelig får hårene af.

Vi børster beaglerne udenfor, da det er større mængder hår der kommer af, så derfor er det nemmest på den måde.

 

Her et udvalg af det hår Darwin fik børstet af i dag.

 

Sådan ser der ud når Oscar har fået ordnet pelsen

 

Op date på Darwin

by

Der er gået 1 uge siden Darwin stoppede med antibiotika.

Han går pænere – men det er ikke godt. Han halter ind i mellem – i sær når han har ligget lidt og så skal i gang – det er træls og han løfter nogle gange benet op ligesom for at undgå at støtte af på det. Han virker ikke forpint eller noget og vil gerne gå ture. Jeg har dog bemærket at hans halten bliver værre når han bevæger sig på ujævn terræn.

Jeg holder øje med ham og forsætter det skal dyrlægen nok lige se poten igen.

 

Darwin
1 2 14