Categotry Archives: Oscar

Så skete det igen

by

span>Som sædvanelig var vi på tur med vores hunde til formiddag. Min yngste søn gik med Charlie og jeg med Oscar. Så faldt vi i snak med en ældre dame som vi af og til møder. Hun har en gravhund og beaglerne leger gerne med den

Vi faldt i snak og sjovt nok gik snakken på alle de ustyrlige hunde som render rundt og tyrannisere det hele og hvor ejerne aldrig har ret meget styr på dem. Med al respekt så er der naturligvis også ejere som har helt styr på deres hunde, men det er jo kun fordi de går meget op i deres hund. Og man skal bruge meget tid på træning alt afhængig af racen selvfølgelig. Alt for mange anskaffer en hund, bare for at have den og så gør de ikke en dyt mere ud af det, og den slags mennesker skulle ikke have lov at eje en hund i det hele taget.

Mens vi snakker kommer en yngre pige gående rundt om hjørnet. Med sig har hun en enorm Sankt Bernhard hund. Hunden er iført et alt for løs halsbånd og en grime, og da den passerer os giver den indtryk af at være en type man skal holde sig fra. Pigen trækker den tæt ind til sig, mens hun kanter sig forbi. Sankt Bernhard hunden nedstirret Charlie som reagerer ved at knurre advarende.

Pludselig river “kæmpen” sig løs og går direkte mod Charlie. Min søn hiver Charlie rundt i hans sele for at undgå et direkte angreb, men Sankt bernharden bider Charlie i højre forben. Dette får Oscar til at ville komme sin “bror” til undsætning, så han trækker ud efter “kæmpen” som danser truende rundt om min søn og Charlie. Så ser jeg rødt. Jeg bliver gal og går direkte mod den fremmede hund, da det eneste jeg har i tankerne er at min hund og min søn ikke lider skade. Ejeren står bare der og står, uden at foretage sig en skid. Jeg råber til hende at hun skal tage sin møjhund væk. I mens  går jeg efter hunden i det jeg vil sparke den hårdt. Den vender sig mod mig og angriber Oscar, ved at den bider sig fast i venstre lår og svinger Oscar rundt i luften. Nu er min vrede nået sin absolutte tophøjde. Jeg er så gal at jeg slynger eder og forbandelser ud over ejer og hund, mens jeg endnu engang beder hende få styr på sin køter.

Endelig tager hun fat i sin hund og jeg og min søn trækker os rystede tilbage. Vi foretrækker at forsvinde fra stedet og går gennem et nærliggende hegn ind i KFUM’s fodboldbane hvor vi gennem dem kan skyde genvej hjem.

Hjemme undergår beaglerne en undersøgelse, som tyder på at det “kun” er nogle underløben bål mærker de får af sammenstødet med hunden. Vi slap altså med skrækken i behold, men men hvad gør vi nu? Jeg tør ikke lade mine sønner gå alene med vores hunde mere. Drengene har autisme og vil ikke være i stand til at håndtere sådan en situation på egen hånd. Dette betyder at vi nu fremover skal undgå “formiddagstrafikken” i vores elskede område og begive os ud bevæbnet med en stok? så vi kan slå efter evt. løse hunde.

Dette her burde få mig til at starte en kampagne. En kampagne mod løse hunde og deres ligeså løse ejere, så vi alle kan færdes uden at ryste og bæve for vores liv. Jeg vil nemlig ikke oftere konfrontere mine hunde med den slags episoder, for de bliver også mærket af det psykisk.hygge1

Beaglernes travle dag

by

Vores dag startede som den altid plejer, hvor beaglerne  traskede ud af deres kurve og ned af trappen for så at hoppe op i vindueskarmen og ligge og blive vågne. Dernæst måtte “mor” nærmest smide dem ud af havedøren så de kunne få lettet ben, hvilket de også gjorde med et fornærmet utryk i fjæserne.

Så fik piben en anden lyd for nu skulle morgenmaden på bordet, eller rettere på gulvet. Charlie og Oscar fulgte med mens “mor” fik hældt først ymer og siden tørfoder i skålene. Efter at have sittet pænt fik de så deres mad serveret. Efter måltidet slog Oscar mave ovenpå sit bur mens Charlie rullede sig sammen i yndlingsstolen.

Min yngste søn Mathias kom ned og erklærede at han godt ville gå tur med Charlie, når han havde spist sin morgenmad. Oscar og “mor” begav os ud på en tur op i vores område og her fik Oscar lige hilst på et par hundevenner og så ellers snuset godt og grundigt over det hele. I det fjerne så jeg Mathias komme ind i området med Charlie, som sputede afsted i bedste beagle stil, med næsen i jorden.

Hjemme igen kom beaglerne ud i haven, mens “mor” lige skulle en smut ovenpå. Da jeg fem min. senere kommer ned, ser jeg en masse hvidt et eller andet ligge på græsplænen, og går udenfor.

Her mødes jeg af to beagler som bare jordede rundt i fuld firspring. Oscar forest med noget hvidt i munden. Oscar eller Charlie havde hugget køkkenrullen på bordet i stuen. Denne havde de nu flået i tusindvis af små stykker som lå og flød over hele græsplænen. Når sådan noget sker har man sjældnet kameraet i nærheden

Men skidt pyt beaglerne morede sig og det var jo det vigtigste.

Senere på dagen fik de deres foder i aktivitets bolden ud på græsplænen og her brugte de en god halv time på at spise. Bagefter blev græsplænene støvet godt igennem for foder inden de trætte lagde sig til at sove.

Efter aftenmaden gik “mor” og “far” en tur med Charlie og Oscar, og her rundende vi også lige området inden vi gik hjem og fik godnat mad.

 

omrade1

Fra vores grønne område

Sjove billeder

by

Det er søndag og beaglerne holder helligdagen hellig. Kort sagt er de nogen dovenkroppe i dag. Måske fordi de spurtede rundt i haven hele dagen i går og var på spaseretur i det dejlige forårsvejr – meen idag gider vi ingenting – undtaget når der er mad altså. Enhver beagle med respekt for sig selv lader ingenting gå til spilde

oscar-omvendtoscar-kanc3b8ffel1kom-an1

Sommertid

by

Vi har nu stillet vores ure på sommertid. En time frem. Det siges at det er besparende på el regningen og det er naturligvis også fint nok. Personligt syntes jeg det skaber problemer i vores naturlige verden, som godt nok bliver styret af elektroniske vidundere, som computere og mobiltelefoner, bare for at nævne nogle få. Meen hvad med vore dyr? Hvordan oplever de dette skiften mellem sommer – og vintertid? Vi ved fra statistikerne at mange dyr bliver dræbt i trafikken fordi de jo ikke ved at uret er stillet frem eller tilbage. Det koster mange dyr livet når de skal krydse befærdede veje fordi den ene time ændrer på trafikken.

Her til morgen oplevede jeg virkelig at mine hunde også var præget af denne ene time vi har stillet uret frem. Da kl. var 7:30 og jeg normalt står op, da var hundene ikke tændt for at skulle op af deres kurve, for klokken var jo reelt set kun 6:30. Selvom jeg stod op og gjorde mig klar og gik nedenunder, ja da blev begge beagler liggende i deres kurve. Selv da jeg rumsterede rundt i køkkenet kom der ingen hunde ned af trappen. Nej, de kom først da klokken viste cirka 8:30, for da var tiden jo faktisk i følge deres indre ur 7:30.

Jeg syntes det er meget bemærkelsesværdigt at vores dyr er sådan nogle vanedyr Vi mennesker kunne godt lære mangt og meget om dette, for der er ingen tvivl om at den ene time frem eller tilbage forstyrer vores indre ur, og undersøgelser viser også at der kan gå helt op til en uge før det er reguleret på plads.j0412062

1 67 68