Categotry Archives: Oscar

Jeg er vist en “dårlig” hunde ejer i øjeblikket

by

Jeg har desværre sløset lidt og det er noget skidt – fordi det er mine beagler der lige nu betaler prisen. Jeg er i fuld gang med at løse opgaven så alt igen kan blive normalt.

Sandheden er jo at ingen af mine beagler er allergiske over for noget og de er da heller ikke ved at blive intolerante i nogen retning. Beaglerne er ramt af gær svamp og det skyldes alene at jeg ikke har givet dem de tilskud de skulle have for at mave/tarm systemet fungerede. I den sidste ende er sådanne ting altid noget der handler om hundens immunforsvar. Det skyldes også stress  en god del af det, for den seneste måned her har været særdeles slem for mig.

Det er nu kulmineret – da jeg har mistet min far. I sidste uge sov han ind efter en kort tids alvorlig sygdom.  I morgen bliver han bisat og dermed kan vores hverdage blive mere normale igen. Jeg har nemlig faret af sted på div. sygehuse og på det sidste siddet hos min far mens han blev ringere og ringere. Udover det skal jeg nu afvikle alle min fars efterladte ting og hans bo – det får jeg heldigvis hjælp til af blandt andet skifteret mv.

Så der er kun tilbage for mig, at komme gennem savnet og sorgen over min far og til det har jeg heldigvis 3 dejlige beagler som står ved min side – og selvfølgelig min familie.

Beaglerne er nu i gang med at få deres tilskud igen – der kan man bare se hvor effektiv æble cider eddike faktisk er – for det er en del af det jeg har undladt. Jeg må lige give den hele armen på det område, så vi alle kan gå vinteren i møde på en god måde.

Loading

Igen appetit løs

by

Det er sket så mange gange den seneste tid. Oscar trives overhovedet ikke og det haster med en løsning.

Han har ædt en del græs den seneste tid sådan med mellemrum og haft on/off hård mave.

Lige nu regner, ganger og dividerer jeg på fuld kraft for at finde en ordentlig løsning – men det hælder mere og mere over i hjemmelavet foder nu – og det er der jeg lige nu bevæger mig henne.

Jeg har erkendt at mine hunde bliver syge af tør foder – sådan er faktum og mon ikke det gælder for de fleste hunde??

Det tror jeg – det står jo skrevet i alle de efterladensskaber man møder på sin vej.

Loading

Kløen er aftaget (Oscar)

by

4 dage er gået siden Oscar stoppede med at få foder med laks – ris og majs!

Jeg kunne jo godt mistænke kornet lidt – meen det er ikke til at sige 100%

Anyways – så har Oscar de sidste dage kun fået Omnisense Kylling/kartoffel – samt vådfoder (James Wellbeloved) godbidderne har været Wolfsbluts Wide Plain. Som tilskud får Oscar 1 barne ske fuld rapsolie 2 x om dagen.  Rapsolien skal erstattes med en anden olie da hunde i følge det jeg har læst ikke må få for meget omega 3 fedt syrer. Jeg bruger den økologiske koldpressede fra Bornholm, som vi også bruger i vores egen madlavning. Oscar får stadig luposan genlenk pellets – men da det indeholder lakseolie overvejer jeg at stoppe med det og i stedet finde noget andet. Dette skyldes at jeg har læst en chokerende artikel omkring brugen af fiskeolie – dette vender jeg tilbage med senere.

Hans kløe er taget markant af og kan klør ikke længere sine sider så meget – det sker måske et par gange om dagen hvor det før var hele tiden – desuden bed han sig meget i rumpen – dette er også taget af.

Oscar virker også gladere og har i sær i dag leget rigtig meget ude i haven. Hans efterladenskaber er i orden – jeg skal blot huske at tilføre godt med vand til det tørre så han ikke får forstoppelse, hvilket han desværre har tendenser til.

Loading

Jeg vil lege

by

I dag fandt følgende situation sted.

1) Legetøj ud på græsplænen

2) Oscar stjæler det hele

3) Nå, nå det er med den på – så jeg holder mig væk siger Darwin

4) Charlie får held med sig og erobrer et stykke legetøj – som han slæber ned i den anden ende af haven

5) Oscar er også i den del af haven – med sit legetøj

6) Oscar knurrer, vuffer og kigger udfordrende på Charlie (de står over for hinanden)

7) Charlie gør det samme med Oscar

8) Darwin holder sig væk – han går rundt oppe i den anden ende af græsplænen

9) Oscar og Charlie “skændes” men de står over for hinanden

10) Darwin leger “peacemaker”

11) Oscar får nok – tager legetøjet mens han forsøger at bjæffe med det i munden  😆 – “Følg mig” siger han til Charlie

12) Charlie bliver på stedet men står nu bare og glor

13) Darwin har sat sig på måsen midt på græsplænen

14) Charlie tager sit legetøj og smider det oppe ved birketræet

15) Oscar tonser rundt som en skoldet gris med sig legetøj i munden – stadig mens han prøver at bjæffe  😆

16) Charlie vender sig om mod mig og kigger op “Moar hvorfor er ham Oscar så åndsvag”

17) Oscar har smidt legetøjet – og “peacemakeren” Darwin er pludselig blevet en bandit – for han stjæler det og nu er det ham det okser og tonser rundt mens de to andre står og glor  😆

Øhh det er da nemt nok at finde hoved og hale i ik  😉

 

Oscar har legetøj - Vil lege
Oscar har legetøj –
Vil lege
Charlie har legetøj - Vil også lege
Charlie har legetøj – Vil også lege
Charlie "Hør hvad har han gang i?"
Charlie “Hør hvad har han gang i?”
"Øh hvad er det nu for noget pjat"
“Øh hvad er det nu for noget pjat”

Loading

Vaccination for og i mod

by

For en måneds tid skrev jeg et indlæg her på Beaglepack, at jeg overvejede om Oscar og Darwin skulle vaccineres, da tiden egentlig var inde til et check.

Jeg skrev at grunden til dette var at jeg havde en formodning om at det greb ind i deres immunforsvar, på forskellig vis og jeg sagtens kunne se en forbindelse til deres mave problem som altid blev forværret i tiden efter en vaccine.

I mellemtiden er der jo så dukket nye oplysninger frem om de her årlige vaccinationer, som dyrlægerne tjener tonsvis af kroner på hvert år, for vi hundeejere hoster jo gladeligt op fordi det jo skulle gavne “Fido” eller “Fidoline”

Dyrlægeforeningen anbefaler nu at disse vaccinationer sættes ned til kun at omhandle 2-3 stykker i løbet af hundens levetid  http://hundenyheder.dk/faerre-vaccinationer-til-hunde-i-fremtiden/

http://hundenyheder.dk/arlige-vaccinationer-er-ikke-nodvendige/

Anbefalingerne er lavet på baggrund af en undersøgelse som World Small Animal Veterinary Association (forkortet WSAVA), har lavet.

Anbefalingerne gælder for Hundesyge, Leverbetændelse og Parvovirus – de resterende vacciner må man så tage op til overvejelse og vurdere om de er nødvendige år for år – alt efter hvor og hvordan man færdes med sin (e) hund (e).

Med dette har jeg så også besluttet at mine beagler må betegnes som værende over vaccineret og dermed KUN vil blive vaccineret hvis et sygdoms udbrud taler herfor, og der er anbefaling for det via dyrlægeforeningen.

Loading

Når de andre tager min stol —-

by

Så må jeg jo finde et andet sted at ligge B-)

Hvad gør man så?

Man tager sit tæppe med sig – over ryggen når man går fra sin dejlige stol. Tæppet ligger elegant oppe på ryggen – så drejer man sig i cirkler – så tæppet bliver godt pakket rundt om kroppen. Herefter kan man så ligge sig og forhåbentlig få lov at sove B-)

Men ham Mathias skulle jo lige stikke kameraet op i snudeskaftet på mig  :-S Heldigvis tog han kun 1 billede og så kunne jeg sove videre.

Oscar - Endelig kan jeg få lidt ro til at sove
Oscar – Endelig kan jeg få lidt ro til at sove

Loading

1 66 67 68 88