Categotry Archives: Oscar

Hypothyroidisme en ny livstils sygdom hos hunde

by

Da vi har/har haft 2 beagler med Hypothyroidisme ( lavt stoftskifte) og som er en slags livsstils sygdom som kommer mere og mere frem blandt hunde – syntes jeg at tiden igen er til at fortælle om mine oplevelser af denne type sygdom.

Vores nu afdøde beagle Oscar var den første der blev ramt af denne sygdom. I lang tid anede ingen af os hvad der var galt med ham. Vi symptom behandlede Oscar, fordi vi ikke vidste bedre. Oscars symptomer var stort set alt mellem A og Z – men primært var hans mave og tarm i uorden. Nogle dage gik det fint, for så at ende ud i eksplosivt diare – noget der bare ingen mening gav, fordi hans kost ikke var ændret på noget tidspunkt. Oscar ændrede også humør – nogle gange var han i “dårligt” humør og andre gange totalt ligeglad med det hele. Han frøs og var kuldskær – ville ikke gå tur og var i det hele taget bedøvende ligeglad med hvad der foregik omkring ham. Han lå meget og sov en del. Hele vejen havde dyrlægen kommet med råd og vejledning – men ikke givet udtryk for hvad det kunne være. Oscars pels kvalitet blev dårligere og dårligere og han begyndte at tabe pels i sær omkring bagpartiet og halen.

En aften fik han et kraftigt epileptisk anfald – som han var længe om at komme ud af. Da gik jeg i gang med at google på det her symptomer – og her kunne jeg læse at, samtlige de symptomer Oscar havde tydede hen på lavt stofskifte. Jeg ringede omgående til dyrlægen og forlangte ham testet for det.

2 dage senere forelå svaret – Oscar havde lavt stoftskifte – hans tal lå på 0,4 hvilket vat nærmest ikke eksisterende – et normalt tal ligger på 1,4-4,1.

Oscar kom omgående i medicin behandling med Forthyron – og det næste ½ år gik med at fastsætte dosis, da han hele tiden havde tilbagefald. Dog voksede pelsen til igen. Han blev gladere og var ikke længere modvillig med at gå ture og lege med de andre to beagler vi havde (Charlie og Darwin)

Jeg fandt ud af at kosten spillede en stor rolle – jo mere ren maden var jo bedre – derfor røg al tørfoder væk og beaglerne overgik til hjemmelavet mad. Der gik ca 1 år før Oscars mave var i orden.

Sådan en sygdom forsvinder ikke igen – Oscars skjoldbrusk kirtel var ødelagt – så kun 30% af den fungerede – derfor skulle han forblive på medicin resten af livet. Oscar var på daværende tidspunkt 10 år.

Oscar havde andre ting som drillede rigtig længe op til 1 til 1½ år efter. Dårlige ører (ørebetændelse) samt anal kirtel problemer. Han anal kirtler sprang af sig selv, hvorefter dyrlægen måtte ind og tømme dem ud og det kostede en del antibiotika og op til 1½ måned hvor det bare lækkede fra ham bagi.

Året efter døde Charlie og vi havde nu “kun” Oscar og Darwin tilbage. Oscar trivedes fint – men det var vigtig at passe på med hvad han spiste. Alt i kroppen styres af skjoldbrusk kirtlen. Maden skal passere gennem galde og lever og fungerer det ikke optimalt – så går det ud over mave og tarm, ører, øjne og huden – så det er virkelig en balance gang at have med at gøre.

Året efter 2019, begyndte jeg at få mistanke mod at Darwin kunne have det samme. Darwin havde ikke de samme symptomer som Oscar – her gik det ud over huden. Han kløede sig vildt meget og pelsen tyndede ud. Han havde også øre problemer. Her fik jeg langt hurtigere taget en blodprøve – som vidste at Darwins tal lå på 0,9 – så lige under spærregrænsen. Også Darwin kom på Forthyron – som er blevet løbene reguleret – lige nu får han 600 mg pr dag fordelt på 2 doser. Oscar fik til sammenligning 700 mg pr dag.

I dag er Darwin tal normalt – men han kan ikke undvære medicinen – ligesom hans mad også skal være hel ren. Oscar spiste primært kylling – Darwin får hjorte og kanin kød. Darwins skjoldbrusk kirtel er også ødelagt i 60 % ca. har dyrlægen vurderet.

Dette opslag er beretning om at jeg/vi har stået meget alene med selv at redde tingene ud for vores beagler – det har kostet tid, bekymringer og ikke mindst penge, at få det til at fungere for dem. Men det er det hele værd – alle vores beagler har været og er unikke og fortjener den bedste pleje – det er måske nok et minus, når ens hund får en sygdom, som man skal afhjælpe – aflivning har ALDRIG været på tale. Hver og en af vores beagler har været og er familie medlemmer på lige fod med os andre.

På beaglepack.dk (www.beaglepack.dk) kan der læses meget mere om Hypothyroidisme og hvad man kan gøre for at ens hund har det bedst mulige liv.

Oscars rat tail
Pelsen er på vej tilbage på halen

Loading

Min Oscar

by

I dag er der gået 1 år siden vi mistede Oscar. 

 

Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige – andet end at det har været et meget svært år at komme igennem, i sær for mig.

Oscar var ikke til at komme udenom – han var om nogen min sjæleven. Han havde evnen til at se lige igennem mig. Han vidste når jeg havde dage hvor mine op og ned ture gjorde hverdagene svære – eller det modsatte. Altid ved min side med sine engleblide øjne og altid klar til at møsse mig på næsen. Når vi var i haven og jeg sad på bænken så var Oscar på plads lige ved siden af mig og lagde sit hoved på mine ben, så vi kunne nusse og “snakke” sammen.

I guder hvor jeg savner ham – ingen ord kan beskrive hvor meget han betød for mig.

 

Til morgen da jeg kom ned – blev jeg lige ført tilbage til 2. sep. 22 hvor jeg fandt Oscar nærmest i en dødlignende søvn, som jeg ikke kunne vække ham af. Han reagerede overhovedet ikke på min tilstedeværelse. Panikken ramte mig som en mur. Jeg panikkede fuldstændig og blev så vred over at Hr. Mand “bare” var gået om morgenen uden af sige noget til mig. I min desperation ringede jeg til dyrlægen og her kunne veterinærsygeplejersken godt høre på mig at jeg var helt ude i tovene. Langsom fik hun mig talt til ro og vi fik en meget god og dyb samtale – hvor jeg jo godt vidste hvad jeg skulle. Jeg måtte give Oscar fred – fred for den modbydelige kræftknude der voksede i hans næsehule – fred fra hans dårlige bagben – fred for hans nyreproblem (som dog havde bedret sig)

Oscar havde i dagene op til sin død tilkendegivet at han ikke kunne mere. Han var blevet 15 år. Vi havde haft ham siden han var 8 uger gammel – vi havde formet ham til den dejlige beagle han blev – og jeg vidste jeg måtte give slip på ham.

Vi aftalte et tidspunkt senere den samme dag. Jeg fik Hr. mand til at komme hjem. Jeg fik yngste sønnen op – men kunne ikke få fat i ældste sønnen.

Hele formiddagen var vi omkring Oscar. Jeg gik en kort tur med Darwin – men ellers var tiden sat af til Oscar. Yngste sønnen var i haven med Oscar – på Oscars elskede bænk og hvor jeg også sad nogen tid. Vi snakkede om løst og fast og Oscar lå som en rolig støtte og slappede af, Vejret var kanon godt og lige i Oscars ånd.

Ved middags tid kørte Hr. mand og jeg afsted med Oscar. Han var helt rolig på turen til dyrlægen. Jeg tror godt han vidste det. Stille og roligt tog jeg en sidste afsked med Oscar – han møssede mig på næsen. Og 10 min. efter var han væk. Væk for altid – nu er der kun de dejlige minder tilbage også om en stærk personlighed hvis lige jeg aldrig vil komme til at møde igen.

Oscar

 

Loading

Tic-clip

by

En tic-clip er en rund hunde tegns lignede dims – som anvendes til at holde afstand fra flåter og lopper. Jeg har anvendt denne type gennem flere år på mine beagler med et godt resultat. Jeg er sådan skruet sammen at jeg under ingen omstændigheder vil anvende kemi – herunder de der “dryp i nakken” midler som købes i stor stil hos dyrlæger og butikker som sælger foder og udstyr til vores kæledyr.

Sidste forår fik både Oscar og Darwin en ny tic-clip (de skal fornyes med 1½-2 års mellemrum)  Oscar var jo på daværende tidspunkt 15 år – hans immunforsvar – herunder hans lave stofskifte som han blev medicineret for siden 2017 – var jo ikke så perfekt mere – da han jo var indhentet af alder også. Ret hurtigt måtte jeg fjerne tic-clippen fra ham, fordi han, uden jeg kan pege på noget konkret, ændrede sin adfærd totalt. Ret hurtigt blev han sig selv igen.

En tic-clip er en dims som udsender en slags magnetfelt rundt om din hund – udover det udsender dette magnetfelt lyde og ubehageligheder til flåter og lopper som dermed holder sig væk.

I sidste uge havde Darwin en enkelt flåt på sig – den sad på snuden af ham lige under det ene øje – så flåten blev opdaget ret hurtigt og fjernet.

Efterfølgende fik Darwin sin tic-clip på. Der gik et par dage – så begyndte Darwin at opføre sig mærkeligt. Han åd græs som om han var betalt for det – og havde det tydeligvis “dårligt” hvilket var meget mærkeligt for intet var ændret i hans kost. Udover det fik han en urolig adfærd – og vi havde en nat hvor han ville ud nogle gange – noget Darwin ellers aldrig forlanger – med mindre han er ramt af dårlig mave og skal af med sine efterladenskaber.

Den følgende dag kom jeg til at tænke på tic-clippen – om det kunne være den??

Darwin er blevet 13 år – han får også medicin for lavt stofskifte. Desuden havde han lige været igennem en hård kur med antibiotika og smertestillende pga. af den brækkede tå, som dyrlægen havde syet sammen.

Jeg besluttede derfor for at fjerne tic-clippen – og i løbet af dagen blev han stort set sig selv igen – som om intet var hændt. Jeg er/var allerede opmærksom på at dyr med nedsat immunforsvar kan have svært ved at tolerere de her magnetiske flåt afskrækkere.

Jeg må derfor erkende at det her “middel” ikke længere er noget jeg kan anvende til Darwin. Heldigvis er en beagle glathåret og det er forholdsvis nemt at finde de små blodsugende bæster på dem.

Darwin får allerede – og det har alle mine beagler fået gennem tiden – æblecider eddike – som er et effektivt middel mod de her “bæster”. Jeg kommer det i det hjemmelavede mad – så Darwin får det af naturlig vej gennem sin mad. Alternativ vil jeg lave en blanding af æblecider eddike og vand og “tørre” ham af på pelsen med det før han skal ud at gå.

Flåter og lopper kan ikke lide æblecider eddike – hvis en flåt bider sig fast vil den i de fleste tilfælde ikke “udvikle” sig så godt fordi blodet bliver mere surt. Jeg har nogle gange fundet døde og visne flåter på en af mine beagler.

tic-clip

Loading

1 2 88