Categotry Archives: Hverdagshistorier

Overfaldshunden var på banen igen!

by

Vejret tegnede ikke til at blive særlig godt i dag, så jeg besluttede at jeg hellere måtte gå en lidt længere tur med beaglerne. Først kom Oscar ud på tur, og efter at været gået lidt rundt i kvarteret gik turen mod området. Her mødte Oscar sin ven gravhunden som han legede lidt med. Vi fulgtes ad noget af vejen og så gik turen hjem gennem fodboldbanerne – så en tur på en times tid fik Oscar.

Derefter var det Charlies tur til at komme ud – så jeg valgte at gå den modsatte vej og gik så gennem fodboldbanerne op til området. Charlie var ellevild over alle de dejlige dufte – der var mange hjorte spor som han stak næsen godt og grundigt ned i. Vi forsatte af den øverste sti og ude til højre så jeg,  nede på den nederste sti,at vores overfalds hund – Sankt Berharden kom gående med sin ejer. ÆV for den tænkte jeg, mens jeg håbede at hund og ejer ville vælge en anden vej, så vi ikke mødtes. Men nej, de forsatte af den nederste sti, som jeg ville komme ind på, når jeg skulle hjemad. Et stykke før hjørnet fangede en ekstra god duft Charlies næse, så han blev meget optaget, og i mens jumlede Sankt Berhard og ejer videre i vores retning. Bagved kom en ældre mand gående med en blanding hund som Oscar og Charlie har hilst på nogle gange – så her var der ingen fare. Jeg kryber normalt ikke udenom – men ville heller ikke udsætte Charlie for at møde sin “overfaldsmand” – så jeg trådte af stien og begyndte at skrå over marken, hvilket fik Charlie helt op på dupperne. Nøj alle de dejlige dufte. Han opdagede ikke Sankt Bernhard hunden – som havde set os og begyndte at trippe på stive ben, mens ejeren tog ekstra tag i den. Vel ovre på den anden side blev jeg vidne til at Sankt Bernhard hunden mødte blandingshunden og den ældre mand. Den kæmpe store hund kunne i hvert fald heller ikke lide de to – så den for ud efter den anden hund. Heldigvis skete der ikke noget og den ældre mand forsatte sin tur. Altså det er helt tydelig at den her Sankt Bernhard ikke tåler synet af en anden hund – godt jeg valgte at gå tværs over marken og dermed skånede Charlie for mødet.

En sjov gåtur

by

Jeg tog begge beagler med på min formiddagstur i dag. Jeg plejer jo at gå tur med dem hver for sig – men en gang imellem kan de godt komme med begge to og så var jeg blevet lidt forsinket med andre gøremål så tiden var bare gået.

De lange snore kom på og så gik vi op i området. Vejret var bare så dejligt selv om det frøs 6 grader. Beaglerne var ellevilde over at være på tur sammen så de gik rigtig og hyggede sig. Der var ikke et øje at spotte nogen steder – den eneste jeg mødte var den ældre dame med beaglerne gravhunde ven. Så de fik lige leget lidt sammen – mens vi hunde ejere fik en kort snak og så ellers lavede små hop på stedet for at holde varmen.

Jeg besluttede at turen hjem skulle gå gennem vores fodboldbaner – denne tur vælger vi ofte da vi så næsten er hjemme når vi er kommet der igennem. Da jeg ankom med to pjattede beagler til indhegningen omkring banerne – så jeg at hende med amstaffen var derinde – og at hunden var løs. Jeg råbte til hende om hun ikke godt ville tage hunden i snor – hvilket hun gjorde.

Beaglerne var stadig legesyge – så de kunne godt tænke sig at hilse på amstaffen – men jeg besluttede at det skulle de ikke – efter de historier jeg havde hørt fra andre. Med møje og besvær fik jeg beaglerne med forbi – for de ville stadig lege – men fulgte da med – mens de gloede noget efter amstaffen. Den var i mellemtiden blevet sluppet løs igen og ejeren havde travlt med at kaste pind med den. Denne type leg er jo ikke lige den meste velvalgte – da det netop opildner jagtiveren – og så med den type hund det nu handler om er det altså ikke så smart.

Amstaffen opdagede pludselig beaglerne og et kort øjeblik troede jeg den ville sætte efter os. Jeg blev gal og råbte til hende om at få styr på hunden. Hun der i høje vendinger påpegede over for os andre at vi ikke havde styr på vores hunde. Hun som påberåber sig at være hunde ekspert fordi hun arbejder på et internat. Hun tog dog hunden i snor og beaglerne og jeg hastede af sted ud af syne.

Nede på den anden bane lod jeg beaglerne lege mens vi fik os bevæget hjemad. Jeg er vred over at sådan nogle “bedrevidende” hunde besiddere tror de ejer alt og alting. Mere end nogensinde ønsker jeg at loven om hunde i snor bliver strammet op. Det er træls at skulle færdes i offentlige rum og gå at være bange for hvad man møder rundt om hjørnet. Vi har jo ligeså meget ret til at være i området som alle andre. Så en dum slutning på en ellers god tur.

Snakken om hvorvidt 14 “kamphunde” racer skal ulovligøres?

by

Jeg vil ikke gøre mig klog på for og i mod. På en måde hilser jeg forslaget velkommen og på en anden måde gør jeg ikke. De få af den slags som befinder sig i mit nabolag – møder jeg ikke hver dag og det er også  sådan at jeg ikke har kontakt til de hunde samt deres ejere – simpel hen fordi ejerne IKKE selv vil have kontakt. Måske er der allerede en tendens til at ejerene af disse hunde vælger helt at skippe kontakt netop fordi der er så meget blæst om disse hunde. Jeg ved fra en Internat arbejder at der aldrig har været flere “kamphunde” i internaterne rundt om, som der er nu. Man må derfor gå ud fra at de ejere af hundene ikke magter opgaven, samt at der bliver set ned på dem rundt omkring – vælger at afhænde hundene på denne måde. Måske ville disse hunde være bedre tjent med slet ikke at leve – fremfor en tilværelse i et internat? For der kommer nok ikke en ny ejer til dem!

I dag gik jeg op i området for at Oscar kunne lege med sin gravhundeven. Den ældre dame som ejer gravhunden, begyndte da også at snakke om det forslag der nu er fremme om at forbyde 14 typer “kamphunde”. Jeg ønsker ikke disse hunde noget ondt overhovedet – men jeg ønsker at de mennesker som anskaffer sig sådan en hund tænker sig om en ekstra gang – for det er ikke smart i mine øjne at eje sådan en hund – bare fordi man skal vise sig. Det der er smart er at man vælger en hund som passer til en og den livsstil man har hver eneste dag.

Jeg går dog fuldt ind for at alle hunde uanset type skal føres i snor så de ikke er til gene for andre. De som vil have deres hunde til at være løse må gå i hundeskovene – men stadig skal man kunne have kontrol over sin hund. Jeg husker godt at der i vores hundeskov blev bidt en hund ihjel for 1 års tiden siden, samt at der er sket flere overfald derovre – derfor sætter jeg ikke mine ben sådan et sted – det er mine hunde for dyrbare til.

Så jeg afventer spændt hvad politikerne kommer frem til??

Område måske – måske ikke?

by

Jeg har ofte berettet om vores ture til “det grønne område” hvor vi har nydt mange ture med beaglerne. Det er altid sjovt at komme derop for vi mødes næsten dagligt med vores legekammerat – som er en langhåret gravhund.

Der har været rigtig mange uheldige episoder med andre løsgående hunde i området, fordi ejerne af disse hunde ikke gider have den ekstra ulejlighed at kalde deres hunde til sig, eller også har de travlt med at snakke i mobil telefon, hvilket er meget uansvarligt i mine øjne. Både Charlie og Oscar er blevet overfaldet og bidt af agressive hunde som ejeren ikke havde styr på. Dette kalder jeg uden at tøve uansvarlig hundehold og med tanke for at der er vilde dyr i området som hjorte mv. så er reglerne ganske enkelt den at ALLE hunde skal føres i snor. Men som sagt er der nogle som skider højt på det.

I dag skete det så igen. Jeg stod på stien med Oscar som stod og snusede og var optaget af dette – da en person med en “Kvik” hund kommer forbi. Oscar ser først hunden da den er ud for ham og i et splitdel af en sekund farer den skide hund i flæsket på min beagle. Tosset blev jeg og heldigvis kunne jeg fryde mig over at Oscar forsvarerede sig selv :D. Ejeren af “Kvik” hunden gik bare videre uden at se sig tilbage. Nedenfor stien iagttog jeg hvor han gik hen – for jeg ønskede ikke at møde den skide hund igen.

Pludselig havde jeg bare fået nok. Nok af alle de ejere der tror de har styr på deres hunde – men som i hvert fald ikke lever en skid op til deres ansvar som hundeejere. Jeg besluttede at jeg ikke ville sætte mine ben deroppe mere end nogle få gange i ugen. Dette også fordi Oscar har det så sjovt med sin gravhunde ven :) – Jeg må også tænke på den amstaff som nu befinder sig i nærheden og som flere allerede havde oplevet kunne blive ustabil.

Jeg må tænke på mine hunde og på den hvalp jeg vil anskaffe til sommer. Fremover kommer beaglerne på gaden for at lette sig og snuse og så må vi vælge at gå andre steder hen ind i mellem, – derefter må jeg og mine drenge aktivere dem i haven og når der alligevel kommer en 3. beagle ind i billedet – så har beaglerne jo hinanden at kunne lege – og føre fortrolige “samtaler” med, så nu er det godt beslutningen er truffet.

Men ærgerlig er det – for jeg betragter mig selv som en ansvarlig hundeejer – samler op efter mine hunde – og i det hele taget – tager hensyn til andre som jeg møder på min vej. Jeg kunne aldrig drømme om at lade mine hunde snuse folk lige op i ansigtet – endsiger lade mine hunde tage føringen over for andre hunde – for det er mig som bestemmer den slags. Jeg går tur for mine hundes skyld – alt andet må vente til jeg kommer hjem igen. Som borger i Danmark har man sgu et ansvar for at opføre sig ordentlig – for det er jo ikke for mine naboers skyld jeg har anskaffet mig hunde – det har jeg gjort for min egen skyld og dermed må jeg også leve op til det ansvar det koster at have hunde – og det bør gælde for alle.

“Vores” amstaff er måske ikke så stabil alligevel?

by

Som skrevet i et tidligere indlæg “vi mødte en amstaff” – så sker det tit at vi støder på den på vores gåture. Hende der “ejer” amstaffen bor nemlig kun 10 min. gang fra os, og derfor støder vi ofte på hende når hun går med hunden.

Noget af tiden opholder den sig på internatet og andre gange er den hjemme hos hende for at “bo” i nogle dage. Jeg ved hun går til træning med den forskellige steder. Men hun bor også i et område hvor der bor mange ældre mennesker som igen har mindre hunde. Hun har overfor mig givet udtryk for at denne type hund hun “ejer” ikke er en type hund som på noget tidspunkt skal rende løs. Hun har ofte fortalt at vi der kommer i området skal stole på at hun ved hvad hun har med at gøre. Fint nok – men.

Der er altså et stort MEN – idet flere som jeg støder på fortæller nogle ting som jeg absolut ikke er glad for. Jeg har også selv oplevet nogle ting omkring denne amstaff, som har fået mig til at håbe at jeg ikke møder den idag!

Der er små episoder som tyder hen i retning af at “vores” amstaff måske ikke er så stabil som “ejeren” påstår. Således kan nogle af os som går forbi der hvor hun bor se og høre, at hvis hunden kunne slippe ud af haven – så gjorde den det i hvert fald. Jeg har også hørt fortælle – så sent som idag – at hun IKKE altid har hunden i snor og at hun IKKE kan kalde den til sig – men må ind og hente den.

Jeg har også været vidne til at jeg har stået sammen med en anden hundeejer og snakket – i dette tilfælde havde jeg min ældste beagle Charlie med mig. Amstaffen kommer forbi og får besked på at sætte sig. Men Charlie forholder sig helt i ro – men vil på et tidspunkt – som alle andre hunde – gerne snuse til amstaffen. Dette gør han og det forløb uden problemer. Pludselig oplevede vi som stod på stedet med vores hunde at amstaffen begyndte at knibe øjnene sammen ( et tegn på trussel fra en hunds side) og derefter viste den tænder. Derefter takkede jeg af og gik med min hund væk fra stedet. Så med de tilsyneladende nye vaner “ejeren” af amstaffen har tillagt sig – blandt andet IKKE at have hunden i snor – hvilket hun lovede højt og helligt – så tænker jeg lige nu på at mine gårture skal gå andre steder hen frem over. Mine drenge må under ingen omstændigheder gå derop – for med deres handicap (autisme) så vil de få det svært med at kunne overskue  sådan en situation – så den chance tager jeg ikke.

Det er pisse ærgerlig at man skal gå og vogte over sådan en hund – men det allerværste er dog at hende som “ejer” den ikke holder hvad hun har lovet over for os andre. ÆV.

Et digt

by


“Bare en hund” er der mennesker, der siger. Er dette “bare”, at et andet liv har sluttet sig til mit, at en hale klapper i gulvet af glæde ved at høre min stemme, at en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd, at to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed. 

Kaj Munk

Kan det siges smukkere ??


co1

1 40 41