Categotry Archives: Hverdagshistorier

Edderkopper Bvarr – og hjorte på spring Uha

by

Man siger jo at beaglen er en jagthund – men det kommer jo an på hvad der lægges i det? I hvert fald når det er Oscar og Charlie der tales om!!

Her i weekenden lå drenge og hunde mageligt henslængt og så film – så kommer der en edderkop vimsende hen over gulvet og straks slår beaglerne ring om den. Charlie er jo en modig beagle – så han sætter næsen i den og det får jo edderkoppen til at bevæge sig hurtigere. Charlie beslutter at sådan en jo nok kan spises – så han hapser den og flygter over i et hjørne med edderkoppen i munden – for det er jo hans bytte. Men fy og føj og bvarr – for den smager jo slet ikke godt – så Charlie spytter edderkoppen ud på gulvet og kigger foragteligt på den. Han mistede interessen og min ældste dreng samler edderkoppen op i et stykke køkkenrulle og bærer den ud i skraldespanden. Charlie og Oscar beslutter at de hellere må sove videre.

I dag på gå tur med Oscar mødte han sin gravhunde ven som han lige legede lidt med – da vi skulle til at gå op fra området ser jeg 5-6 rådyr komme springene lige i rumpen af hinanden inde mellem træerne. Oscar ser dem også og tager fluks sit allerbedste beaglehyl på. Oscar skiftevis hyler og springer op af mig – for “moar skal hjælpe mig”. Tænk jeg tror faktisk han blev usikker – Uha  – ham en beagle som burde sætte fart på for at optage forføl gelsen. Oscar finder ud af at “mor” desværre ikke kan hjælpe – så han forsætter med at gø og hyle samtidig. Det får “vores” amstaff som bor lige ved siden af til at sætte i med at gø og skabe sig – hvilket får Oscar til at blive endnu mere usikker. Jeg beslutter at Oscar og hans gravhundeven ligeså godt kan blive afledt så jeg kaster nogle godbidder og kommando “søg” – giver Oscar lang line og lade ham søge godbidderne sammen med sin kammerat. Derefter falder roen på hundene og vi kan gå hjemad. Glemt er rådyrene og amstaffen.

Pas på jeres hunde i hjemmet

by

Har lige læst en skrækkelig beretning som har kostet to beagler livet : http://stiften.dk/article/20100222/AAS/702229949/1003/tema732

Dette får mig til at tænke – at man som hundeejer skal sikre sit hjem så hundene ikke kan komme til skade. Tænk på hunden som man tænker på børn og børnesikker hjemmet.

Beaglen er en meget nysgerrig hund af natur – den elsker at sætte næsen i alt og køkkenet er et af det mest farlige steder i huset. Selv har jeg et komfur med indbygget børnesikring Denne børnesikring er hele tiden slået til når komfuret ikke er i brug. Lige så snart en af os har brugt det så slår vi sikringen til – for vi ved af erfaring at en af beaglerne godt kan finde på at hoppe op og så kan de meget let dreje på knapperne.

Man kan også vælge løsningen at sætte børnegitter op der hvor man ikke vil have hunden færdes når den er alene. Det har vi også – blandt andet ovenpå til trappen – til køkkenet – til mit computerværelse og den ene af vores drenges værelser. Vi har også børnegitter på til havedøren sådan at vi om sommeren kan have døren åben – men samtidig kontrollere at beaglerne ikke bare skal have adgang til haven hele tiden.

Jeg hørte også for nogen tid siden at en beagle ejer var kommet hjem til sin dengang 7 måneder gamle beaglehvalp og fandt den kvalt i sit eget halsbånd. Så af med halsbåndet når hunden opholder sig indendøre. Den pågældende beaglehvalp havde hængt fast i et dørhåndtag, måske fordi den har forsøgt at hoppe op for at åbne døren. Mine beagler har aldrig halsbånd på når de er hjemme eller ude i haven, for de kan også under leg  komme til at hænge fast et eller andet sted – eller den ene af dem kan få sin kæbe i klemme – så af med halsbåndet – det skal kun bruges når man færdes ude på tur.

Charlie har fået en veninde

by

I øjeblikket går vi mest ture rundt om i kvarteret. Det er ganske enkelt ikke vejr til at gå rundt i – hverken for beaglerne eller de af os som går med dem. Heldigvis er vejsaltet ved at løbe tør – men der forekommer stadig masser af fortove hvor der smides salt og det er altså ikke hunde venligt.

På vores formiddags ture møder vi ofte Charlies veninde. Så skal de to lige stikke næserne sammen – og Charlie forsøger på bedste hunde manér at få hende i gang med at lege. Der er dog en hage ved det – at veninden er en kat. Vi ved ikke hvad hun hedder eller hvor hun bor – men hun er der altid et eller andet sted i nabolaget og lige så snart Charlie dukker op – kommer hun som et trylleslag frem for at hilse på ham.

Det ser vildt skægt ud når de to umage par stikker næserne sammen. Normalt er Charlie ikke glad for katte – men hende her kan han godt lide. Problemet består bare i at hun ofte følger bagefter os.

Den anden dag mødte vi en hundeven – en westie som beaglerne af og til hilser på. Westien og hendes “mor” og “far” kom gående lige da Charlie og katten var i gang  med at snakke – og hun kunne i hvert fald ikke lide Charlies veninde – og begyndte at gø. Katten skød ryg og stak af æv æv – Charlie blev helt forvirret over hvor hun blev af. Vi forsatte vores tur – men mødte ikke katten igen.

Desværre er det her jo en episode hvor man aldrig har kameraet med sig. Så jeg vil huske på at stoppe det i lommen – så jeg kan tage nogle billeder næste gang vi møder vores katte veninde.

En opsang til jer med de løse hunde!!!

by

Så er det sket i det område jeg bor. En løs hund har skambidt et rådyr til døde. Jeg håber der sidder en hundeejer med MEGET dårlig samvittighed – for selvfølgelig ved vedkommende hvad hans/hendes hund har gjort.  http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/201103:Fredericia–Raadyr-skambidt-af-hund-i-Randalen

Jeg har skrevet det så tit herinde på min blog og jeg forstår simpel hen ikke de mennesker som slipper deres hunde løs i områder hvor der i forvejen er vildt til stede. Se for pokker at få snor på jeres hunde – så det kan være sikkert for alle både de vilde dyr som os som beholder vores hunde i snor. Alternativt kan man anskaffe sig en sporline som jeg selv anvender så hunden kan få lidt frit løb – men hvor man hurtigt kan hale ind på den hvis noget skulle dukke op.

Så sent som i dag så jeg to rådyr i vores område – og de sulter på grund af kulden og derfor rykker de tættere på beboede områder. 10 minutter før jeg så de to – var der lige passeret en løs hund og dens ejer. Hjemme får jeg via min bedre halvdel dette ovenstående link tilsendt. Jeg er vred over at sådan noget sker i sær når der er snor påbud på hundene. Folk tænker sig ikke om og det er sgu det mest forfærdelige.

De uansvarlige hundeejere

by

 Jeg havde en episode til formiddag – hvor jeg i 6 graders kulde var ude på min anden gåtur med Charlie. Da vi stod og skulle gå over vejen nede på hjørnet ved vores grund, kom et midaldrende ægtepar i fuld hast op i mod os. Manden var forrest og havde passeret mig og kvinden gik lidt bagved. Da jeg vil gå over vejen kom bussen i det samme, rundt om hjørnet så jeg kommanderede Charlie til at vente. Pludselig satte kvinden i løb mens hun fægtede med arme og ben. I hendes hænder hang hue og halstørklæde og viftede i blæsten. Charlie vendte sig i mod hende og på godt “hundsk” satte han der der viftende kvinde på plads.

Parret nåede ikke bussen, som drønede forbi, og stadig med viftende bevægelser stod kvinden og brokkede sig. Charlie forsatte sit “sætten på plads sprog” hvilket fik kvinden til at bede mig om at holde min hund hos mig. Charlie stod lige så pænt ved siden af. Han hverken trak ud efter hende – men skældte hende ud. I hans øjne var det en truende adfærd – det hun gjorde – og han fortalte at han var bange og ikke forstod hvorfor hun “skabte” sig. Jeg sagde at jeg under ingen omstændigheder ville irettesætte min hund – men at hun nok kunne forstå at min hund blev skræmt/oprørt over hendes adfærd. Jeg spurgte hvordan hun ville opleve det, hvis jeg kom løbende og viftede med arme og ben, i mod hende? Kvinden vendte rundt og gik med hastige skridt væk fra stedet, med manden i hælende. Jeg tog det som svar på at det ville hun nok ikke have fundet sig i.

Episoden fik mig til at tænke på hvordan vi mennesker “ser” på vores verden omkring os. Vi er simpel hen blevet al for selvoptagede til at tage visse hensyn til hinanden. Ikke at jeg forlanger alt og alle skal have viden om hunde – men vi skal ikke ret langt tilbage i tiden – før, det at have hund, bare var den naturligste del af verden. Vi gik ikke til hundepsykologer eller adfærdsterapeuter – men brugte vores egen sunde fornuft. Hvor er den sunde fornuft blevet af??

Når man kommer på diverse hundeforums – så kan man læse, at selv de mest almindelige ting fylder alt for meget hos en hundeejer. Javist er der nogen som kan have svært ved at komme i gang – men når der spørges ind til hvilken hunde race man skal vælge – så er man efter min mening for langt ude – for ingen kan fortælle dig hvilken race du skal vælge – det kan du kun selv. Af samme grund har jeg for nu droppet alt hvad der har med hundeforums at gøre, for jeg kan ikke længere klare den usikkerhed der foregår.

Jeg ser alt for ofte hvordan stressede hundeejere styrter hjem fra arbejde, styrter ud med hunden, slipper den løs til gene for andre, så den kan rende krudtet af sig mens ejeren snakker i mobiltelefon – Det er uansvarlig hundeejerskab. Så er der dem som tager hunden med på indkøbstur til købmanden og parkerer den udenfor – går hjem igen og tror at nu har man gået en tur med hunden – det er uansvarlig hundeejerskab. Bør man så have hund? Nej, ikke i følge min overbevisning og med tanke på hvor socialt et dyr hunden er!!

De gode ansvarlige hundeejere er dem som går forrest, for deres hund. De lader mobilen blive i lommen. De stiller sig ikke op i halve timer og snakker med andre, mens hunden sidder ved siden af. Den ansvarlige hundeejer aktiverer sin hund på gåturen og viser hunden at man har styr på situationer med fremmede hunde. Man lader hunden “læse sin avis” og gemmer sine egne gøremål til man er hjemme igen.

Jo, jeg er glad for at jeg kan gå hjemme. At jeg har tiden til at sætte mig ind i mine hunde. At jeg har tiden til at kunne give dem et aktivt hundeliv. At jeg har tiden til at min hund ikke er enehund. At jeg har tiden til rengøring og vask af hundetæpper. At jeg ikke gør det op i kroner og ører, hvad det koster at have hund(e). Jeg er glad for at gå med mine hunde – kun for deres skyld og foretager så de andre ting jeg skal bagefter. Jeg er glad for at jeg kan være sammen med mine hunde hver eneste dag, følge dem, snakke med dem, høre dem “snakke” med hinanden. Så sent som i dag hvor begge beagler lå sammen i kurven ovenpå det ene bur – op af hinanden – mens Charlie forsigtigt ordnede Oscars øre – det der sammenhold og den fred gør mig glad over at være hundeejer.

1 39 40 41 42