Categotry Archives: Hverdagshistorier

Charlie har fået en veninde

by

I øjeblikket går vi mest ture rundt om i kvarteret. Det er ganske enkelt ikke vejr til at gå rundt i – hverken for beaglerne eller de af os som går med dem. Heldigvis er vejsaltet ved at løbe tør – men der forekommer stadig masser af fortove hvor der smides salt og det er altså ikke hunde venligt.

På vores formiddags ture møder vi ofte Charlies veninde. Så skal de to lige stikke næserne sammen – og Charlie forsøger på bedste hunde manér at få hende i gang med at lege. Der er dog en hage ved det – at veninden er en kat. Vi ved ikke hvad hun hedder eller hvor hun bor – men hun er der altid et eller andet sted i nabolaget og lige så snart Charlie dukker op – kommer hun som et trylleslag frem for at hilse på ham.

Det ser vildt skægt ud når de to umage par stikker næserne sammen. Normalt er Charlie ikke glad for katte – men hende her kan han godt lide. Problemet består bare i at hun ofte følger bagefter os.

Den anden dag mødte vi en hundeven – en westie som beaglerne af og til hilser på. Westien og hendes “mor” og “far” kom gående lige da Charlie og katten var i gang  med at snakke – og hun kunne i hvert fald ikke lide Charlies veninde – og begyndte at gø. Katten skød ryg og stak af æv æv – Charlie blev helt forvirret over hvor hun blev af. Vi forsatte vores tur – men mødte ikke katten igen.

Desværre er det her jo en episode hvor man aldrig har kameraet med sig. Så jeg vil huske på at stoppe det i lommen – så jeg kan tage nogle billeder næste gang vi møder vores katte veninde.

En opsang til jer med de løse hunde!!!

by

Så er det sket i det område jeg bor. En løs hund har skambidt et rådyr til døde. Jeg håber der sidder en hundeejer med MEGET dårlig samvittighed – for selvfølgelig ved vedkommende hvad hans/hendes hund har gjort.  http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/201103:Fredericia–Raadyr-skambidt-af-hund-i-Randalen

Jeg har skrevet det så tit herinde på min blog og jeg forstår simpel hen ikke de mennesker som slipper deres hunde løs i områder hvor der i forvejen er vildt til stede. Se for pokker at få snor på jeres hunde – så det kan være sikkert for alle både de vilde dyr som os som beholder vores hunde i snor. Alternativt kan man anskaffe sig en sporline som jeg selv anvender så hunden kan få lidt frit løb – men hvor man hurtigt kan hale ind på den hvis noget skulle dukke op.

Så sent som i dag så jeg to rådyr i vores område – og de sulter på grund af kulden og derfor rykker de tættere på beboede områder. 10 minutter før jeg så de to – var der lige passeret en løs hund og dens ejer. Hjemme får jeg via min bedre halvdel dette ovenstående link tilsendt. Jeg er vred over at sådan noget sker i sær når der er snor påbud på hundene. Folk tænker sig ikke om og det er sgu det mest forfærdelige.

De uansvarlige hundeejere

by

 Jeg havde en episode til formiddag – hvor jeg i 6 graders kulde var ude på min anden gåtur med Charlie. Da vi stod og skulle gå over vejen nede på hjørnet ved vores grund, kom et midaldrende ægtepar i fuld hast op i mod os. Manden var forrest og havde passeret mig og kvinden gik lidt bagved. Da jeg vil gå over vejen kom bussen i det samme, rundt om hjørnet så jeg kommanderede Charlie til at vente. Pludselig satte kvinden i løb mens hun fægtede med arme og ben. I hendes hænder hang hue og halstørklæde og viftede i blæsten. Charlie vendte sig i mod hende og på godt “hundsk” satte han der der viftende kvinde på plads.

Parret nåede ikke bussen, som drønede forbi, og stadig med viftende bevægelser stod kvinden og brokkede sig. Charlie forsatte sit “sætten på plads sprog” hvilket fik kvinden til at bede mig om at holde min hund hos mig. Charlie stod lige så pænt ved siden af. Han hverken trak ud efter hende – men skældte hende ud. I hans øjne var det en truende adfærd – det hun gjorde – og han fortalte at han var bange og ikke forstod hvorfor hun “skabte” sig. Jeg sagde at jeg under ingen omstændigheder ville irettesætte min hund – men at hun nok kunne forstå at min hund blev skræmt/oprørt over hendes adfærd. Jeg spurgte hvordan hun ville opleve det, hvis jeg kom løbende og viftede med arme og ben, i mod hende? Kvinden vendte rundt og gik med hastige skridt væk fra stedet, med manden i hælende. Jeg tog det som svar på at det ville hun nok ikke have fundet sig i.

Episoden fik mig til at tænke på hvordan vi mennesker “ser” på vores verden omkring os. Vi er simpel hen blevet al for selvoptagede til at tage visse hensyn til hinanden. Ikke at jeg forlanger alt og alle skal have viden om hunde – men vi skal ikke ret langt tilbage i tiden – før, det at have hund, bare var den naturligste del af verden. Vi gik ikke til hundepsykologer eller adfærdsterapeuter – men brugte vores egen sunde fornuft. Hvor er den sunde fornuft blevet af??

Når man kommer på diverse hundeforums – så kan man læse, at selv de mest almindelige ting fylder alt for meget hos en hundeejer. Javist er der nogen som kan have svært ved at komme i gang – men når der spørges ind til hvilken hunde race man skal vælge – så er man efter min mening for langt ude – for ingen kan fortælle dig hvilken race du skal vælge – det kan du kun selv. Af samme grund har jeg for nu droppet alt hvad der har med hundeforums at gøre, for jeg kan ikke længere klare den usikkerhed der foregår.

Jeg ser alt for ofte hvordan stressede hundeejere styrter hjem fra arbejde, styrter ud med hunden, slipper den løs til gene for andre, så den kan rende krudtet af sig mens ejeren snakker i mobiltelefon – Det er uansvarlig hundeejerskab. Så er der dem som tager hunden med på indkøbstur til købmanden og parkerer den udenfor – går hjem igen og tror at nu har man gået en tur med hunden – det er uansvarlig hundeejerskab. Bør man så have hund? Nej, ikke i følge min overbevisning og med tanke på hvor socialt et dyr hunden er!!

De gode ansvarlige hundeejere er dem som går forrest, for deres hund. De lader mobilen blive i lommen. De stiller sig ikke op i halve timer og snakker med andre, mens hunden sidder ved siden af. Den ansvarlige hundeejer aktiverer sin hund på gåturen og viser hunden at man har styr på situationer med fremmede hunde. Man lader hunden “læse sin avis” og gemmer sine egne gøremål til man er hjemme igen.

Jo, jeg er glad for at jeg kan gå hjemme. At jeg har tiden til at sætte mig ind i mine hunde. At jeg har tiden til at kunne give dem et aktivt hundeliv. At jeg har tiden til at min hund ikke er enehund. At jeg har tiden til rengøring og vask af hundetæpper. At jeg ikke gør det op i kroner og ører, hvad det koster at have hund(e). Jeg er glad for at gå med mine hunde – kun for deres skyld og foretager så de andre ting jeg skal bagefter. Jeg er glad for at jeg kan være sammen med mine hunde hver eneste dag, følge dem, snakke med dem, høre dem “snakke” med hinanden. Så sent som i dag hvor begge beagler lå sammen i kurven ovenpå det ene bur – op af hinanden – mens Charlie forsigtigt ordnede Oscars øre – det der sammenhold og den fred gør mig glad over at være hundeejer.

Leg aldrig med laserlys

by

I go-morgen Danmark var der et indslag om overvægtige hunde og hvor værten Anders Breinholt havde en samtale med en dyrlæge. I slutningen af indslaget blev der snakket om at katte gerne leger med lysglimt og andre ting som farer hen over gulvet og Breinholt sagde så at han gad vide om hunde også reagerer på sådan noget. Han kastede sig så ud i et forsøg med en laserpen og hvor hunden for rundt på gulvet efter laserlyset. Laserpen = motion.

Den slags eksperimenter skal man IKKE kaste sig ud i med beagler (eller andre hunde). Beaglen er en jagthund – den stresser hurtigt op – og at jagte den slags kan være lig med at skabe adfærdsproblemer. Jeg husker at der i en udsendelse om “Det er mig eller hunden” for nogen tid siden netop var en hundeejer hvis hund var gået grassat over alt hvad der glimtede. sollys ind gennem vinduet, lysglimt i vandskålen osv.  – alt det jagtede den her stakkels hund så den havde fået et adfærdsmæssige problem. Så lad være med at bruge den slags “lege”.

Jeg kom i den forbindelse til at huske at jeg en mørk efterårsaften var ude med min ældste beagle Charlie. Her løb der nogle børn rundt og legede med sådan en laserpen – hvor de morrede sig vældig over det der skarpe lys som de lod fare rundt overalt. De fik nu øje på mig og min hund og syntes det kunne være sjovt at drille Charlie – hvilket de begyndte at gøre. Jeg blev stiktosset og tog fat i den dreng som havde laserpenen i det jeg påpegede at hvis han forsatte så ville jeg tage den fra ham og så kunne hans forældre hente den og få besked på hvad han havde gjort med den. Ungen lovede dog at han nok skulle lade være (hvilet han nok ikke ville gøre) og Charlie og jeg gik videre.

Det samme gælder bolde og andet kasteskyts. Pas på med ikke at kaste for længe for beaglen stresser og det får jagtiveren op i det røde felt. Man kan sagtens lege en 10- 15 min. af gangen – men så skal legen slutte.

Overfaldshunden var på banen igen!

by

Vejret tegnede ikke til at blive særlig godt i dag, så jeg besluttede at jeg hellere måtte gå en lidt længere tur med beaglerne. Først kom Oscar ud på tur, og efter at været gået lidt rundt i kvarteret gik turen mod området. Her mødte Oscar sin ven gravhunden som han legede lidt med. Vi fulgtes ad noget af vejen og så gik turen hjem gennem fodboldbanerne – så en tur på en times tid fik Oscar.

Derefter var det Charlies tur til at komme ud – så jeg valgte at gå den modsatte vej og gik så gennem fodboldbanerne op til området. Charlie var ellevild over alle de dejlige dufte – der var mange hjorte spor som han stak næsen godt og grundigt ned i. Vi forsatte af den øverste sti og ude til højre så jeg,  nede på den nederste sti,at vores overfalds hund – Sankt Berharden kom gående med sin ejer. ÆV for den tænkte jeg, mens jeg håbede at hund og ejer ville vælge en anden vej, så vi ikke mødtes. Men nej, de forsatte af den nederste sti, som jeg ville komme ind på, når jeg skulle hjemad. Et stykke før hjørnet fangede en ekstra god duft Charlies næse, så han blev meget optaget, og i mens jumlede Sankt Berhard og ejer videre i vores retning. Bagved kom en ældre mand gående med en blanding hund som Oscar og Charlie har hilst på nogle gange – så her var der ingen fare. Jeg kryber normalt ikke udenom – men ville heller ikke udsætte Charlie for at møde sin “overfaldsmand” – så jeg trådte af stien og begyndte at skrå over marken, hvilket fik Charlie helt op på dupperne. Nøj alle de dejlige dufte. Han opdagede ikke Sankt Bernhard hunden – som havde set os og begyndte at trippe på stive ben, mens ejeren tog ekstra tag i den. Vel ovre på den anden side blev jeg vidne til at Sankt Bernhard hunden mødte blandingshunden og den ældre mand. Den kæmpe store hund kunne i hvert fald heller ikke lide de to – så den for ud efter den anden hund. Heldigvis skete der ikke noget og den ældre mand forsatte sin tur. Altså det er helt tydelig at den her Sankt Bernhard ikke tåler synet af en anden hund – godt jeg valgte at gå tværs over marken og dermed skånede Charlie for mødet.

En sjov gåtur

by

Jeg tog begge beagler med på min formiddagstur i dag. Jeg plejer jo at gå tur med dem hver for sig – men en gang imellem kan de godt komme med begge to og så var jeg blevet lidt forsinket med andre gøremål så tiden var bare gået.

De lange snore kom på og så gik vi op i området. Vejret var bare så dejligt selv om det frøs 6 grader. Beaglerne var ellevilde over at være på tur sammen så de gik rigtig og hyggede sig. Der var ikke et øje at spotte nogen steder – den eneste jeg mødte var den ældre dame med beaglerne gravhunde ven. Så de fik lige leget lidt sammen – mens vi hunde ejere fik en kort snak og så ellers lavede små hop på stedet for at holde varmen.

Jeg besluttede at turen hjem skulle gå gennem vores fodboldbaner – denne tur vælger vi ofte da vi så næsten er hjemme når vi er kommet der igennem. Da jeg ankom med to pjattede beagler til indhegningen omkring banerne – så jeg at hende med amstaffen var derinde – og at hunden var løs. Jeg råbte til hende om hun ikke godt ville tage hunden i snor – hvilket hun gjorde.

Beaglerne var stadig legesyge – så de kunne godt tænke sig at hilse på amstaffen – men jeg besluttede at det skulle de ikke – efter de historier jeg havde hørt fra andre. Med møje og besvær fik jeg beaglerne med forbi – for de ville stadig lege – men fulgte da med – mens de gloede noget efter amstaffen. Den var i mellemtiden blevet sluppet løs igen og ejeren havde travlt med at kaste pind med den. Denne type leg er jo ikke lige den meste velvalgte – da det netop opildner jagtiveren – og så med den type hund det nu handler om er det altså ikke så smart.

Amstaffen opdagede pludselig beaglerne og et kort øjeblik troede jeg den ville sætte efter os. Jeg blev gal og råbte til hende om at få styr på hunden. Hun der i høje vendinger påpegede over for os andre at vi ikke havde styr på vores hunde. Hun som påberåber sig at være hunde ekspert fordi hun arbejder på et internat. Hun tog dog hunden i snor og beaglerne og jeg hastede af sted ud af syne.

Nede på den anden bane lod jeg beaglerne lege mens vi fik os bevæget hjemad. Jeg er vred over at sådan nogle “bedrevidende” hunde besiddere tror de ejer alt og alting. Mere end nogensinde ønsker jeg at loven om hunde i snor bliver strammet op. Det er træls at skulle færdes i offentlige rum og gå at være bange for hvad man møder rundt om hjørnet. Vi har jo ligeså meget ret til at være i området som alle andre. Så en dum slutning på en ellers god tur.

1 39 40 41