Categotry Archives: Hverdagshistorier

Er ret fortvivlet

by

Overfaldet i går på Oscar har givet mig mange triste tanker. Jeg er naturligvis glad over at han slap med skrækken og nogle overfladisk skrammer – men det er helt sikkert kun fordi jeg reagerede så hurtigt og fik ham trukket væk. Jeg er fuldstændig overbevist om at amstaffen havde bidt til hvis ikke jeg havde gjort noget.

Okay, jeg har tilbragt en ret søvnløs nat, med tanker som handlede om at “gid jeg ikke havde hunde, så havde jeg ikke behøvet spekulere over det” – Jeg har tænkt om det var okay at få en ny hvalp for hvad fanden er det for en tilværelse den skal vokse op til – med alle disse utilpassede hunde vi egentlig har her i nabolaget. Det er ikke kun amstaffen – men 3-4 andre blandinger af forskellig art og som ejerne ikke har en skid styr på. Selv gør jeg/vi et stort arbejde på at tilpasse vores hunde så de er nogenlunde velopdragede. Som de fleste beagler er de venlige, sociale og imødekommende hunde og det er vel det vigtigste?

Jeg har forsøgt at komme i dialog med amstaff ejeren – men denne var ikke interesseret/klar til det endnu. Dårlig samvittighed formoder jeg? – Det har hun også al mulig grund til – da mange herude ikke ser med gode øjne på hendes hundehold. Jeg har besluttet ikke at anmelde hende – og jeg gider egentlig heller ikke beskæftige mig med det mere. Jeg er dog udmærket klar over at jeg sikkert ville føle mig ramt hvis noget  skulle ske  –  at den bider et barn eller en anden hund alvorligt.

Jeg vil koncentrere mig om mine egne hunde – det er det som er nærmest og som er mit ansvar. jeg kan ikke rumme alle andres handlinger også. Jeg må så håbe på at “vores” amstaff ejer har lært noget – har lært at hunden har lang vej endnu – hvis den da ikke allerede er tabt – det tror jeg faktisk den er. En hund hvis baggrund man ikke kender – hvad har den gået igennem? det ved vi jo ikke!!

Oscar har haft flaget (halen som det betegnes på en beagle) oppe i dag. han er ved frisk mod og vi har været ude at gå et helt andet sted end vi plejer. Han har også mødt og hilst på et par andre hunde – så han er ikke skræmt fra vid og sans. Dog har han været mere stille – træt – i dag og ligget og solet sig i vindueskarmen her i eftermiddag.

Vores gåture vil være udenom det sted hvor amstaffen bor. Der er heldigvis andre veje at gå i området. jeg mener jeg har lige så meget ret til at benytte stedet som alle andre. Jeg vil dog ikke konfronteres med hverken amstaff eller ejer – med mindre hun vil gå i dialog med mig og det tvivler jeg på lige nu.

Nu er jeg ikke længere så sikker!! :(

by

Jeg har før berettet om den amstaff som bor i vores nabolag, og fortalt lidt om hvordan vores møder har været. Hunden er nu flyttet permanent ind hos ejeren. Ejeren bor ned til det område hvor vi lufter vores hunde og hvor mange hunde kommer igennem hver eneste dag – store som små. Der er ikke indhegnet om amstaff ejerens have og denne vælger derfor at binde sin hund til et træ, når den er udenfor. Det er sket at en enkelt løs hund er rendt ind i haven og den fik kærligheden at føle. Skylden her ligger ved den hundeejer som ikke holdt sin hund i snor som han/hun burde have gjort. Der er rigtig mange hundeejere som ikke har det godt med amstaffen, fordi den af og til har vist uheldige tendenser og med al den snak som der er omkring blandt andet den type hund – så er det jo helt klart at folk bliver forbeholdne.

Hidtil har jeg været neutral i spørgsmålet som “muskelhunde” “kamphunde” og ment at det er ejerens ansvar at sørge for at den type hunde bliver opdraget og på det seneste bragte jeg jo også indlægget om regeringens udspil til et lovforslag, for ligesom at tilkendegive at jeg skam tænker over den slags.

Men nu er jeg ikke længere sikker!!

Disse hunde må et eller andet sted have en brist som træder i funktion når bestemte situationer opstår. Jeg tror desværre at uanset hvor meget folk siger man skal stole på sådan en type hund – så er der noget i generne som ikke burde være der.

Grunden er at min Oscar i dag blev udsat for et overfald fra denne amstaff. Det begyndte ellers så godt hvor Oscar glad hilste på amstaffen og omvendt. Pludselig så den sig sur på Oscar og kastede sig over ham – mens den knurre vredt. Oscar lagde sig fladt på jorden med amstaffen over sig og så bed den ham i nakken. Jeg trak Oscar til mig og beordrede at amstaff samt ejer fjernede sig hurtigst muligt. Jeg blev simpelthen så chokeret og det blev Oscar også over dette umotiverede angreb.

Jeg kiggede Oscar efter – men heldigvis er han sluppet billigt – der er ikke gået hul som sådan men der er nogle røde streger – godt jeg reagerede så hurtigt og fik ham væk. Oscar var nok den klogeste i den sidste ende i det han valgte at forholde sig passivt – for hvis han havde stillet sig op var det nok endt værre.

Jeg tænker lige nu – hvad nu?? Skal jeg anmelde det eller bare holde mig langt væk?? Jeg ved det ikke lige nu – må have tid til at få dette her vendt nogle gange. Jeg har dog bedt mine drenge om at holde sig langt væk fra området.

Jeg må sige at jeg nu hilser regeringens udspil velkommen – for noget skal der altså ske så vi ikke står i sådan nogle situationer. Jeg ved jeg ikke vil blive populær med den holdning – men så må folk jo opleve hvordan det er at se ens hund blive overfaldet. Oscar kunne jo have brækket halsen så let som ingenting. Så her er vi nok os selv nærmest!

Godt jeg “kun” har beagler

by

Efter at have tygget lidt på det forslag regeringen nu vil have lovgivet om de sortlistede hunderacer – så er jeg glad for jeg “kun” har beagler. Jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort hvis jeg have været ejer at en race som nu skal forbydes ved lov. Jeg forstår godt at de som ejer disse hunde, og i sær de som er ansvarlige ejere, de ejere må da føle sig helt nede. Jeg følger lidt med forskellige steder og reaktionerne er at nogle nu vil overveje at aflive deres hunde fordi de jo ikke får et ordentligt hundeliv, hvis de skal iføres kort snor og mundkurv. Desuden vil de jo også skille sig meget ud og dermed få folks bevågenhed. Og så den der med at hvis man har flere hunde – så skal de luftes hver for sig. Det er jo ikke alle som har tiden til at kunne lufte hver hund for sig. Opdrætterne at disse hunde og de forskellige specialklubber, vil også komme til at mærke en kraftig nedgang – for det vil sikkert ende med at folk helt fra vælger at købe og eje den type hund hvis den skal i kort snor samt mundkurv.

Generelt tror jeg at mange af disse kæmpe hunde er meget rolige – det er de små hunde racer som papilion, chihuahua, yorkshire terrier, penkingeser mv. som jeg ser som de værste af slagsen. Disse små hunde behøver ligeså meget opdragelse som alle andre hunde – men jeg oplever at det er den type hunde som er mest udfarende. Vi møder tit disse små hunde på vores ture og her er det sket flere gange at de har gjort udfald mod mine hunde. Folks forklaring er “bare” at de ikke kan lide hunde som er større end dem selv. Det er jo fint nok – men hvad så med at lære dem at de ikke skal føre sig frem på denne måde?? Selv ville jeg ikke eje en af disse små selskabs hunde, fordi jeg tror de kræver meget mere opdragelse en mange andre hunde gør.

Mine hunde får ski heller ikke lov at fare frem – i øvrigt interessere det dem ikke altid at hilse på andre hunde – og her er jeg måske heldig at jeg kan have flere hunde da de gennem hinanden får dækket deres behov for social komsammen og leg. Jeg kan selvfølgelig glæde mig over at den type hund jeg har generelt er en venlig og social hunde race – men den kræver også opdragelse til at blive sådan og det gælder vel alle typer hunde.

Min egen konklusion ville være at man indførte en “kørekort” for at kunne eje en bestemt type hund. Man kan jo heller ikke bare sætte sig i en bil og køre hvis man ikke har bestået en prøve!  Når så hunden var blevet omkring 2 år – så skulle man op og bevise at man havde klaret sin rolle som hundeejer til ug. For det er jo aldrig hunden – men ejeren det hele kommer an på!!

I fremtiden vil jeg ikke længere ytre mig om “farlige” hunde herinde på bloggen. Jeg bragte lovforslaget her,  fordi jeg da følger med.  Jeg vil håbe at lovforslaget ikke går igennem – men det gør det jo nok og kommer der jo en presse meddelse om dette.

Fra nu, vil jeg beskæftige mig med det bloggen her handler om – mine beagler og beaglen generelt

Nyt omkring lovforslag mod “farlige hunde”

by

Navne forbud

by

Her i familien diskuteres der livligt hvad vore nye hvalp skal hedde!! Egentlig havde vi ( min mand og jeg) lagt os fast på et navn – men det har begge vores drenge nu nedlagt forbud mod!!

Så nu går snakken igen om navne. Det er da godt gjort at man skal bruge så mange kræfter på sådan noget – for hunden er jo fuldstændig ligeglad . Den skal jo bare have en lyd at forholde sig til. Heldigvis har vi jo lang tid til at blive enige – så mon ikke det ville være en ide at hvert familie medlem skrev nogle navne på en liste og vi så sammen satte os og prøvede at nå til enighed?

Edderkopper Bvarr – og hjorte på spring Uha

by

Man siger jo at beaglen er en jagthund – men det kommer jo an på hvad der lægges i det? I hvert fald når det er Oscar og Charlie der tales om!!

Her i weekenden lå drenge og hunde mageligt henslængt og så film – så kommer der en edderkop vimsende hen over gulvet og straks slår beaglerne ring om den. Charlie er jo en modig beagle – så han sætter næsen i den og det får jo edderkoppen til at bevæge sig hurtigere. Charlie beslutter at sådan en jo nok kan spises – så han hapser den og flygter over i et hjørne med edderkoppen i munden – for det er jo hans bytte. Men fy og føj og bvarr – for den smager jo slet ikke godt – så Charlie spytter edderkoppen ud på gulvet og kigger foragteligt på den. Han mistede interessen og min ældste dreng samler edderkoppen op i et stykke køkkenrulle og bærer den ud i skraldespanden. Charlie og Oscar beslutter at de hellere må sove videre.

I dag på gå tur med Oscar mødte han sin gravhunde ven som han lige legede lidt med – da vi skulle til at gå op fra området ser jeg 5-6 rådyr komme springene lige i rumpen af hinanden inde mellem træerne. Oscar ser dem også og tager fluks sit allerbedste beaglehyl på. Oscar skiftevis hyler og springer op af mig – for “moar skal hjælpe mig”. Tænk jeg tror faktisk han blev usikker – Uha  – ham en beagle som burde sætte fart på for at optage forføl gelsen. Oscar finder ud af at “mor” desværre ikke kan hjælpe – så han forsætter med at gø og hyle samtidig. Det får “vores” amstaff som bor lige ved siden af til at sætte i med at gø og skabe sig – hvilket får Oscar til at blive endnu mere usikker. Jeg beslutter at Oscar og hans gravhundeven ligeså godt kan blive afledt så jeg kaster nogle godbidder og kommando “søg” – giver Oscar lang line og lade ham søge godbidderne sammen med sin kammerat. Derefter falder roen på hundene og vi kan gå hjemad. Glemt er rådyrene og amstaffen.

1 38 39 40 41