Categotry Archives: Hverdagshistorier

Børn og hunde Hmmmm

by

Vi kender alle dette rosen røde billede af en lille pige eller dreng med armene rundt om familiehunden. Det ser så kært ud tænker vi – men er det i virkeligheden det?

Jeg tænker at børn indtil en vis alder, og hunde er en dårlig kombination. Grunden til det er at småbørn ligesom hvalpe slet ingen forestilling har om hvad en hund i virkeligheden er for noget. Børn er “onde” ved hunde, de river dem, napper dem, leger med dem som om de var et stykke legetøj. Børn skal have en vis alder for at kunne forstå hvad en hund er for noget. Når barnet nærmer sig skolealderen og gerne derover kan man begynde at tænke på at anskaffe sig en hund – men stadigvæk er ansvaret forældrenes. De skal råde og vejlede børnene i deres omgang med hunden.

Grunden til at jeg skriver det her, er at vi her i nabolaget hver eneste dag ser småbørn gå med hunde. Det finder jeg meget uansvarligt af forældrene. De kan ikke overlade en hund i barnets varetægt og hvis de så det som jeg ser, ville de sikkert ændre indstilling. Ikke langt fra os bor en familie med 3 piger. De har 3 hunde af racen d/s gårdhund. I de sidste par år har jeg været vidne til hvordan disse 3 tøser fjanter rundt på må og få med hundene. De går ikke – nej de løber, springer og opfører sig i det hele taget tåbeligt. Hundene stresser og i sær den ene er voldsom, hvilket både Oscar og Charlie har lagt krop til. Jeg husker endnu, da den rev sig løs fra den ene af pigerne og gik i flanken på Charlie – kors hvor blev jeg gal, og bad ungen om at fjerne sig.

 Der går også en lille pige rundt med en fransk bulldog hvalp. Der går en lille dreng rundt med en mopse hvalp. Og i dag så jeg to drenge på 6-7 år i selskab med en golden retriver, som oven i købet blev pisket godt af snoren fordi drengen ikke kunne holde den. Hvad ville der mon ske hvis disse børn mødte en løs, knap så venlig hund? Eller deres hunde rev sig løs og gik til angreb på andre hunde eller mennesker? Jeg tør ikke tænke tanken til ende – men som sagt tidligere er det uansvarligt  af forældrene at overlade hunden i barnets varetægt. Børn skal ikke have ansvar på den måde – det skal forældrene. Forældrene tager børnene ved hånden og så går man turen sammen. Måske kan barnet gå lidt med hunden – men forældren skal være der.

Mine drenge fik ski heller ikke lov at gå med vores dalmatiner, da vi fik ham. Dengang var mine drenge 10 og 8 år og ingen af dem gik nogensinde med ham. De er først begyndt at gå med Oscar og Charlie for et par år siden og i starten aldrig alene. Det gør de så nu – men nu er de også henholdsvis næsten 19 og 17 år.

Det er blevet sværere at være hundeejer :(

by

Vi har jo desværre en amstaff boende ret tæt på os. Denne efterhånden temmelig frygtede amstaff, er den samme som overfaldt Oscar for nogen tid siden. Vi er en del hundeejere som gerne går tur i vores “grønne område” hvor hundene rigtig kan snuse og have lang snor på. På det seneste kommer der ikke så mange hunde og deres ejere gennem området mere – hvor der førhen var en pæn valfarten i sær om formiddagen – så ser man ikke rigtig nogen mere. Og vi der snakker sammen ved godt det skyldes amstaffen. Amstaff “ejeren” ved det også godt – for hun vælger at undgå at mødes med nogen – men er “bare” ude på en hurtig tur. Man kan virkelig se hvordan vi sniger os rundt og holder øje med hinanden så vi ikke mødes.

I dag havde jeg begge beagler med oppe i området – og så mødte vi vores gravhunde ven og jeg faldt i snak med ejeren. Mens vi snakkede kunne jeg ud af øjenkrogen se amstaff og ejer bevæge sig opad mod bjerget. Oppe på toppen satte ejeren sig på en bænk cirka 10 min. hvorefter hun gik ned igen og hjem. Hun havde set os og valgte ikke at komme os nær. Jeg forsatte så turen  – men da jeg ville gå ned af en bestemt sti – så jeg at amstaffen var parkeret i sin snor ude i haven som vender ind mod området. Fluks ændrede jeg retning og valgte i stedet at tage en længere omvej for at komme ud af området – hellere det end at skulle gå forbi haven med amstaffen i.

Hvor er det ærgerlig at det skal være sådan – at vi skal gå og ryste i bukserne over sådan en åndsvag hund – men efter at have set hvad sådan en hund kan være i stand til – så tager jeg ingen chancer.

Jeg er desuden så småt begyndt at vænne beaglerne til nye gå vaner – nu med “kun” cirka 7 uger tilbage til vores nye beaglehvalp ankommer. Og den skal under ingen omstændigheder op i området de første mange måneder – for jeg ønsker ikke den skal “socialiseres” af vores amstaff – det bliver over mit lig.

Men når det nu skal være sådan – så er vi så ovre i de baner hvor det er blevet sværere at være hundeejer – for med alle de overfald vi ser og hører næsten dagligt – så får man altså en skræk i livet og begynder automatisk at undgå at ens hunde i det hele taget skal hilse på andre hunde – for er de venlige ? – det er jo spørgsmålet.

Jeg kan måske så glæde mig over at jeg nu snart er ejer af 3 beagler og at de trods alt vil have hinandens selskab – men deres ture udenfor haven vil foregå med kun en hund så vi har absolut kontrol over tingene – hvis noget skulle dukke op rundt om hjørnet.

Om lidt af hvert

by

Det er vist høj sæson for løbetid I hvert fald har beaglerne været noget kuldrede de sidste dage. I sær Charlie er i perioder rastløs og vil bare sidde nede i sit hjørne og snuse op i luften. Han hænger som følge af det også mere på “moar” og så hyler han når jeg går – og når jeg vender tilbage kaster han sig nærmest i mine arme og det ligner slet ikke Charlie. Det værste er dog at udholde hans piven, grynten, klagen, snøften osv. – men det får jo heldigvis ende igen. Jeg ved godt hvem Charlie “har kig på” – det er faktisk to – genboens D/S gårdhund som er en ældre dame på 10 år og så en lab blanding som bor rundt om hjørnet. Jeg har derfor “forbudt” mine drenge at lade beaglerne komme i nærheden af de to – men jeg kan selvfølgelig ikke gøre noget når de vimser forbi vores hus og grund. Beaglerne er derfor meget trætte om aftenen i øjeblikket

Da begge beagler er lidt mere oppe på dupperne er de derfor lidt sværere at gå med – for de står dæleme længe på stedet og borer næserne ned i jorden forskellige steder – intet, absolut intet går deres næser forbi og man kan jo nok regne ud at det er fordi der har gået en “dejlig dame” på det sted.

Dog er det ikke for at beklage mig for jeg vil hellere have han hunde end tæver. Jeg husker med gru tilbage til min barndom da vi havde cockere og det var tæver. Der var et rend af han hunde og vi bestilte ikke andet end at jage dem på porten. Vi havde en lille chihuahua som tog ophold i vores udhus og her sad den troligt og ventede – indtil min far forbarmede sig over den og gad den mad og vand. Derefter blev den fulgt hjem og ejerne blev pålagt at beholde den hjemme. Jeg husker også at min far rendte rundt med hundepropper og plaffede efter han hundene eller smed en spand kold vand i hovedet på dem for at de skulle holde sig væk. Efter al det besluttede  jeg at hvis jeg nogensinde fik hund så skulle det være han hund – og ja nu har jeg snart 3 af slagsen

It’s hard to be a beagle owner

by

Foråret er helt sikkert kommet nu – det ses tydelig på hundene. De er jo fuldstændig kuldret og springer rundt som forårs kåde lam Det mærkes også på at beaglerne gerne vil være længere tid ude i haven og slikke solskin et dejligt lunt sted.

I går var jeg på tur til området – denne gang med Charlie. Her mødte vi vores hundeven – en Berner Sennen som var på tur med sit menneske. Hende hilste Charlie på og for at de rigtig kunne stikke næserne sammen så lagde Berner Sennen sig ned i øjenhøjde med Charlie. Det ser vildt sjovt ud – for her er Charlie jo den lille.

Så kom der en anden hund til en collie blanding som beaglerne også kender og har hilst på masser af gange. Vi fulgtes gennem fodboldbanerne og collien og Berne Sennen rendte løs, mens Charlie var i lang 6 meter snor. Charlie mistede som altid interessen, for beaglen er ikke nogen stor legehund, men vil heller bruge næserne og deres mentale tilstand.

Da vi var næsten ude af banerne, stoppede vi op og stod snakkede lidt om løst og fast. Charlie havde nu opdaget af Berner Sennens menneske havde godbidder i lommen, så han fulgte troligt efter, for det kunne jo være noget blev tabt. I mens oksede de to store hunde løs på banen og da jeg trækker mig sidelæns med Charlie – mærker jeg et ordentlig puf i venstre ben og inden jeg fik set mig om lå jeg på jorden med Berner Sennen under mig. Hun fældede mig fuldstændig. Både hund og jeg fik en forskrækkelse men var hurtigt oppe igen. Og her gik gassen helt af hundene.

Lidt forslået gik jeg hjemad med Charlie og senere på  dagen måtte jeg konstatere at jeg havde vredet i venstre knæ, som måtte have et et knæbind på.

I dag går det udmærket. Knæbindet hjalp meget – men jeg har ondt i musklerne i ryggen som jo også fik et slag ved faldet. Jeg har dog været i stand til at gå med begge beagler og her mødte vi igen Berner Sennen og collien – men da de var på vej i anden retning gik vi videre. Beaglerne var slet ikke interesseret i hundene i dag – men havde nok i deres eget selskab og sådan er det generelt at have flere hunde – de har nok i hinandens selskab, så vi glæder os til telefonen skal ringe og fortælle at vores hvalp er blevet født – det sker i løbet af påskeugen

Det jeg egentlig vil sige med dette indlæg er at hverdagen med beaglen sandelig ikke er kedelig – men når sådan et uheld sker at man bliver taklet bagfra ja så er det Hard to be a beagle owner, med alle de oplevelser :D -men heldigvis sker den slags uheld ikke hverdag.

1 38 39 40 43