Categotry Archives: Hverdagshistorier

Vi er dyygtige

by

Om morgenen går jeg stadig tur med Oscar og Charlie. De skal jo ud og snuse og lave deres toilette

I dag overlod jeg så Darwin i Mathias’ varetægt og gik op i området med beaglerne. Her fik vi snuset og “læst” “avisen”, turen kunne jeg gå på 25 min – men med beaglerne på slæb tager turen 1 times tid. På hjemvejen lavede jeg lige nogle kontakt øvelser med Charlie og Oscar og det fik vi lige en “give me five” på bagefter – det er de kanon gode til.

Så gik vi hjemad og på hjemvejen ville beaglerne gerne over at gå på det modsatte fortov – så det gjorde vi. Da vi næsten var ved at være hjemme – kom der på samme fortov en hund samt ejer gående. Vi har set hunden før – som er af en ubestemmelig race, stor pjusket lidt mølædt pels og nogle underlige lange ben som ikke passer til resten af hunden Komisk ser den ud.

Ejer og hund gik over på modsatte fortov. Hunden gik løs. Jeg foreslog,  Charlie og Oscar  at smække måsen i fortovet – de havde set hunden. Begge beagler adlød og sad lige så pænt og fik en godbid. Hund og ejer passerede og stadig sad, begge beagler pænt på måsen, ikke en lyd kom de med – mens de fulgte hunden med øjnene. Da hund og ejer var passeret – fik Charlie og Oscar et dyygtig af deres mor – kæft hvor var jeg stolt af mine beagler. Så fik de lov at komme over på den anden side og snuse efter den fremmede hund.

Så gik turen hjem til Darwin – som stod parat til at kaste sig over “legeonklerne” 

Hundeloven er vedtaget

by

Jeg vil lige kort kommentere på den lov som regeringen har fået gennemført og som fra d. 1. juli 2010 betyder at 13 forskellige hunde racer er forbudt i Danmark.  Og de som allerede finde skal fremover bære mundkurv og være i en max. 2 meter snor. Dette vil også betyde at Internater rundt om i landet nu skal i gang med at aflive de hunde som lige nu befinder sig der.

Jeg kommer på et par forums og her har bølgerne gået højt gennem længere tid. Det er klart at de som ejer muskelhunde af den ene eller anden art føler sig ramt – også fordi nogle af dem er hundeejere som godt kan få det til at fungere. Jeg ved derfor ikke hvad denne lov vil få af konskevenser – det kan kun tiden vise – om det vil urydde de forbudte hunde eller det vil gøre at vi bare får nogle andre racer som rottweiler, schæfer, boxer mv. som vil blive de næste farlige hunde.

Loven berører ikke mig – da jeg har Beagler – men den tendens til at der sker flere og flere aggressive overfald på andre hunde og mennesker – ja det kan man jo følge i medierne rundt om i landet,   betyder dog at jeg som hundeejer i langt højere grad vil holde mig væk fra andre hundeejere i det omfang det kan lade sig gøre – og dyrke mine hunde i fred – for det er også en af grundene til at jeg har anskaffet mig endnu en beagle. Vi kan også ind i mellem deltage i hunde arrangementer via beagleklubben – så beaglerne kan møde deres egen race den vej.

I øvrigt kan jeg berette at den amstaff som overfaldt Oscar – har gjort det igen – denne gang gik det ud over en Fransk Bulldog – som dog slap med mindre skrammer – men det er ikke godt – slet ikke godt

Det er dyrt at have hund

by

Da jeg stod i kø henne i Super Brugsen kom jeg på et tidspunkt til at stå ud for en stander hvor COOP’s magasin “Samvirke” stod udstillet. Er man som jeg ikke medlem af COOP skal man betale 39 kr for bladet og det syntes jeg ikke jeg ville ofre – men bladet indeholdt denne gang en artikel om hvor dyrt det faktisk er at have hund pr. år. Dette fik mig til at lave et overslag over hvad det koster os pr. årsbasis at have Charlie og Oscar – Darwin er ikke medregnet – da han endnu ikke er flyttet ind. Men når den tid kommer skal det så ganges med 3 hunde.

Alle tallene er lidt højt skudt da det kan forekomme plusser og minusser i beregningen.

Af foder bruger vi cirka: 5000 kr.

Forsikring inklusiv sygesikring cirka: 4000 kr.

Dyrlæge/sundhedschek cirka: 2000 kr.

Udstyr/diverse cirka: 2000 kr.

I alt en samlet udgift på – 11000 kr pr år for 2 styk. beagler.  Der er ikke medtaget udgifter til pension, da dette ikke er aktuelt for os.

Når man sådan ser det regnskab – ja så tænker man lige Hallo – omvendt så ser vi ikke på udgifterne da glæderne over vores hunde langt overstiger det som det koster. Nu kommer Darwin snart til og så vil regnskabet ændre sig igen.

Menneskers omgang med hunde

by

I dag var jeg som sædvanligt gået op i “området”. Først gik jeg med Charlie og han havde travlt i dag for der er en eller anden dejlig damehund i nærheden. I hvert fald stå han med snueskaftet helt oppe i luften ligeså snart vi var ude af havelågen, som om han lige skulle bestemme hvilken retning han skulle gå. Men her skred jeg til handling, for ingen af mine hunde skal bestemme hvad vej vi skal gå Charlie fulgte da også pænt med – og snart gik han med snuden i jorden som altid.

Oppe i “området” mødte vi vores gravhundeven og hans “mor”, som stod i samtale med en anden hundeejer og hendes hund som er er blanding af D/S gårdhund/papillon og noget 3. som jeg ikke ved hvad er. I hvert fald har hunden altid haft så meget krudt i rø…, at de halve kunne være nok. Ydermere går ejeren med hunde i en flexiline og det gør ikke tingene bedre, fordi hun lader hunden fare frem hele tiden og når hunden kommer tilbage får den en godbid og farer så frem igen – set med mine øjne belønner hun jo hunden for at fare frem mod andre :(  Og hun går oven i købet til hundetræning – men rolig er hunden i hvert fald ikke blevet af det. Jeg husker selv da jeg gik til træning med min dalmatiner og træneren mente jeg skulle træne indkald med lang line på. Dette skulle foregå ved at Pongo løb linen ud, fik et gevaldigt ryk når han ikke kunne komme længere og faldt om med alle stængerne oppe luften. Denne episode kan jeg huske jeg brokkede mig over for hans skelet var jo slet ikke udviklet på det tidspunkt hvor han var 4 måneder gammel. Senere da hundene blev sluppet løs for at lege og Pongo stak af med alle de andre hunde efter sig og med det en masse hundeejere med fægtende arme og ben og en træner som også løb med, da havde jeg fået nok af hundetræning. Jeg gik op mod bilen i mens jeg kaldte på Pongo og så vendte han rundt og løb direkte op til mig med hele flokken af hunde og mennesker efter sig. Siden da satte jeg ikke mine ben på en trænings plads.

Jeg går ind for at træne hunde – men jeg vil hellere kalde det almindelig opdragelse som foregår ved hjælp af konsekvens, kærlighed og godbidder. Ingen hunde skal trænes – men de skal lære almindelig pæn opførsel ligesom man træner – øhh jeg mener opdrager sine børn.

Da jeg havde afleveret Charlie hjemme, kom turen så til Oscar. Vi gik op i “området” og Oscar gik rigtig og hyggede sig og snusede til sin “avis” som han altid “læser” grundigt. Her ser jeg at vores velkendte amstaff og ejer gå gennem “området”. Ejeren havde set mig og valgte at bevæge sig væk fra mig. Jeg kunne sådan nogenlunde regne ud hvor hun ville gå, så jeg ville under ingen omstændigheder konfronteres med den møghund, som er den samme der satte tænderne i min Oscar.

Oscar og jeg begynder hjemturen og da jeg kommer op til vejen for at gå hjemad, kommer amstaff og ejer gående i vores retning. Ejeren holder hunden helt tæt ind til sig, de er nærmest i et stykke så tæt har hun hunden på sig. Jeg formoder at hun ikke selv stoler en skid på den hund, for ellers går man ikke sådan. Jeg vælger derfor at passere vejen og gå en omvej for at komme hjem. Oscar opdagede ikke amstaffen på noget tidspunkt og det var min hensigt at han ikke skulle se den. På hjemvejen kommer jeg så igen til at tænke på al den snak om “kamphunde” for og i mod, “almindelige” hunde for og i mod, for jeg kan godt se at hvis folk virkelig gjorde sig nogle anstrengelser og satte sig ind i hvilken hund der rent faktisk ville passe til dem, så ville vi være et langt skridt hen af vejen til et tålelig hundehold. Rigtig mange aner nemlig ikke en skid om lige netop deres hund, men har valgt fordi de ser søde ud, har en bestemt farve, en bestemt størrelse osv.

Ang. mig selv, så ved jeg at beaglen er min hund – for jeg har taget testen som klart viste at det passede med mine ideer om at have hund. Min dalmatiner passede ikke på mig og derfor var han en såkaldt svær hund at have med at gøre.

Jeg faldt lige over denne artikel fra DKK og den giver et udmærket syn på “kamphunde”. Faktisk er det noget af det mest fornuftige jeg har læst i denne debat om lige den type hunde.

http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Muskelhunde_kamphunde~.pdf

Til Minde om

by

For 3 år siden i disse dage mistede jeg min elskede dalmatiner Pongo. Forud var gået en sygdomsperiode hvor Pongo bare fik det dårligere og dårligere. Ved siden af ændrede han adfærd til at kunne blive aggressiv – simpel hen fordi han havde ondt. Det var kun mig som kunne komme til ham – alle andre skulle holde sig væk. Det var hans urin veje som langsomt satte ud. Udover det havde Pongo et hav af allergier – specilet foderallergi som var meget vanskelig at arbejde med fordi han ikke måtte få ret meget. Hans kost blev derfor også ensidig og han blev overvægtig fordi han ikke ville gå ture – specielt når han havde ondt og det havde han en del til sidst. Da så dyrlægerne ville operere urinvejen ud af siden på ham så han skulle gå med en pose på maven – sagde jeg stop. Ingen kunne garantere at han ville blive rask. Han urin rør var klappet sammen og tilsidst måtte dyrlægen tømme hans blære gennem bughulen hvilket i sig selv er farligt pga. at infektioner. Den 22. april fik Pongo fred omgivet af mig og min mand tog vi en sidste afsked med ham. Derefter blev han kremeret og hans urne sat ned i voes have under hans elskede birketræ. Pongo blev 7 år.  2 måneder efter besøgte vi kennel Famous Joker – så Charlie og besluttede at give ham et nyt hjem hos os. De penge jeg havde fået retur for Pongos sygesikring brugte jeg til at betale Charlie for. Pongo er stadig ikke glemt – han lever stadig i vores tanker og vi har hans billeder hængende. Der findes kun billeder af Pongo med normalt kamera – så derfor har jeg taget et digitalt billede af det billede.

Skal hunden egentlig vaccineres?

by

Jeg har længe spekuleret på om det egentlig er nødvendigt at vaccinere sin hund/sine hunde hvert eneste år. Nuvel hundene bliver selvfølgelig sundhedschecket – men faktisk så spørger min dyrlæge aldrig mig om hvor mine hunde færdes, om de færdes i naturen, eller de leger med andre hunde hver dag, eller de kommer på jagt, på udstilling, på stævner mv. Og det bør dyrlægen faktisk spørge om – for det har betydning for den vaccine hunden skal have/ikke have.

Nu har jeg lige læst i det nye Vi med hund magasin omkring dette dilemma vaccination kontra det modsatte.

Her kan man læse at der er lavet undersøgelser på 350 hunde gennem 3 år og det her viser sig at hundene har antistoffer helt tilbage fra deres allerførste vaccinationer. Den ældste hund i undersøgelsen var 11 år og her sporer man antistoffer tilbage til den vaccination den fik som 2 årige

Jeg har også fået begge mine vaccineret hvert eneste år – men jeg syntes samtidig ikke at dyrlægen undersøger mine hunde godt nok. Det er ret overfladisk med sundhedsundersøgelsen som ender med den famøse vaccination og så kan man passende betale ved kasse 1 og se glad ud. Måske er det nu slet ikke nødvendigt og jeg vil da overveje at mine hunde skal springe over næste gang. Vi mennesker bliver jo heller ikke vaccineret hele tiden igen og igen.

Det er klart at en hvalp skal have sine vaccinationer – det må man ikke springe over. Og hvis ens hund skal i pension så vaccinerer den mod kennelhoste.

 

I følge artiklen anbefaler vaccine producenterne at hunden vaccineres hvert 3. år for hundesyge, hepatitis og parvovirus og en gang årligt for kennelhoste og lepotospirose. Så allerede her bliver mine hunde overvaccineret. Jeg tænker også at denne over vaccination kan give hunde allergi mv. på sigt.

Jeg kan desværre ikke linke til artiklen da magasinet lige er kommet på gaden i dag – men jeg kan da anbefale at I derude køber det og læser den. På et tidspunkt vil artiklen sikkert kunne findes på Vi med hunds hjemmeside.

1 37 38 39 43