beaglepack.dkHverdage med Beaglen – En rigtig hund er en Beagle

Dette indlæg er ikke et af de gode! Jeg blev dog så knotten i dag at jeg er nød til at fare i blækhuset.

Jeg tænker ofte over hvorfor nogen folk anskaffer sig hund – generelt tror jeg ikke ret mange sætter sig ind i hvad det vil sige at have hund. De har en eller anden rosenrød barndoms drøm eller også er det slet og ret egoisme. Det er den der moral “Jeg vil ha”. Så anskaffer man sig en hund og snart går det i sin gru op for folk at sådan et kræ faktisk kræver rigtig meget. Og så hopper man over hvor gæret er lavest hvad angår hundens aktivitet -foder og pasning i det hele taget. Noget af det der oftest ses er at man dårlig nok gider gå en tur med hunden.

I dag på min formiddags tur – som var nøje tilrettelagt fordi jeg lige nu har en syg mand med lungebetændelse og så havde jeg en søn som skulle af sted for at besøge en veninde og dette besøg indbefattede at drengen skulle med tog på et bestemt tidspunkt.

Men ud det skulle beaglerne. Så jeg gik hjemmefra tidligere end normalt – netop for at både Charlie og Oscar kunne få den gå tur de er vant til. Darwin skulle ikke på gåtur i dag – da han var med i går. Charlie og jeg går af sted til det grønne område – og her møder vi en 3½ måned gammel hvalp som var ude at spadsere med sin “far”. Charlie hilste på hvalpen og lod den om at undersøge ham, mens han stod helt stille. Så gik vi videre, rundt i området. Charlie fik lavet det han skulle – og jeg beslutter at gå gennem fodboldbanerne hjem.

Da vi er næsten nede ved parkeringspladsen – dog adskilt at en masse buske og træer - hører jeg en bil komme – standse – og motoren bliver slukket. Jeg tænkte det var kommunen, som af og til kommer og ordner de grønne arealer. Charlie og jeg går videre – og pludselig kommer der  to små hunde springende. Den ene en korthåret chihuahua – den anden en meget kortklippet pekingeser Hundene er fuldstændig ude af trit med ejeren. De to hunde begynder gøende at jorde rundt om Charlie og mig. Charlie står helt stille og lader sig ikke anfægte af de to køtere. Chihuahuaen tager chancen og begynder at gå tættere på Charlie mens den viser tænder. Charlie forholder sig i ro – gud hvor var jeg stolt af ham Jeg råber til ejeren om at kalde hans hunde til sig – hvilket han ikke kan. Jeg bliver sur – og beder ham endnu engang om at tage fat i hundene. Det lykkedes for ham at fange chihuahuaen som han går længere ud på fodboldbanen med. Pekingeseren – har set sig sur på os og forfølger Charlie og mig da jeg sætter i bevægelse. Så så jeg rødt. Jeg blev knotten som ind i helv… – og råber til ejeren at hvis han ikke får styr på sin hund nu – så vil jeg anmelde episoden til politiet. Hundene er ikke iført hverken halsbånd med hundetegn eller noget.  Ejeren kommer nu løbende – men hunden undlader ikke at stryge lige forbi op af Charlie – og i det den gør det sparker jeg ud efter den. Først der stikker den af.

Sur går jeg hjemad. Er folk da bare ligeglade? – Det ligner ski ikke noget at køre ind på fodboldbanerne og lufte deres hunde bare fordi de ikke gider lette røven og gå en ordentlig tur. Og sådan er det vel generelt – folk gider ikke det arbejde der er forbundet med at have hund – derfor ender så mange hunde også på internaterne Det koster tid at have hund – man kan ikke bare tro man kan springe over hvor der er lavest hele tiden.

Hjemme igen med Charlie – får Oscar selen på – for nu er det hans tur til at komme ud og læse avisen – og det sætter jeg tid af til – hver dag – hele året rundt. Jeg skubber gerne aftaler af hensynet til mine hunde – for de kommer i første række – stik den hvis I kan

Øv, øv og 3 gange øv – regnen har silet ned gennem det sidste døgns tid og vil forsætte resten af dagen i dag.

Der er altså dømt indevejr for beaglerne og det er jo ikke lige noget de er vant til. Det er meget bedre når vi kan gå vores sædvanlige ture og opholde os i haven når vi har lyst. Værst er det jo for Darwin som stadig ikke er helt renlig. Men sørme om den lille herre ikke har holdt sig tæt det meste af eftermiddagen – for ud – nej tak det skulle han ikke nyde noget godt af. Men omvendt når man skal – så skal man jo og lave det inde – det sømmer sig ikke for en fyr som ham. Så renligheds træningen har båret i retning af – at når man skal lave noget så skal det være udenfor.

Midt på formiddagen kom der lige et hul i regnvejret – så jeg kastede mig i gummistøvler og gik af sted med Charlie og Oscar – så de kunne få sig lettet. Det meste af dagen har beaglerne tilbragt med at sove og kigge ud på regnen som bare silede ned i stride strømme.

Her til eftermiddag begyndte det at gå over i lettere regn, så beaglerne og “mor” var i haven og få tisset og Darwin fik lavet det store også

Det er jo så som så med aktiviteterne – så vi har måttet lege lidt i stuen. Darwin elsker jo at lege med pap ruller så han har morret sig med at kaste rundt  med dem og drillet onkel Oscar ved at stikke pap rullen lige op i fjæset på ham – så han blev nødt til at trække tov med sin nevø

Heldigvis siger DMI at vejret bliver lidt bedre de næste par dage med overvejende tørt vejr – så beaglerne igen kan lege i haven.

Her ved sommertide har vi altid en hyppig gæst i vores have – nogle gange to. Det er egentlig ganske hyggeligt – men beaglerne syntes vist ikke særlig om det. De hyler, gøer og skaber sig når han/hun betræder græsplænen.

De ved allerede lang tid før os at gæsten er til stede – det ses på deres urolige vandren frem og tilbage og at gå til døren og ville ud.

Det er Pelle Pindsvin – det handler om. Hver eneste aften lægger han turen i nøjagtig rute gennem vores have. Nogle gange spotter vi ham og andre andre må det være knald eller fald. Er han der når beaglerne skal ud og luftes for natten – så omringer de ham – men ingen af dem går direkte på ham mere. Charlie har lært at man IKKE stikker næsen ned til sådan en fyr. Så ifører “far” sig sine havehandsker – og bærer gæsten til havelågen – så han kan slippe for det beagle hyleri

Den anden aften var han igen i haven og her fangede vores drenge ham i færd med at drikke af beaglernes vandskål som stod på terrassen. Vi fik lige et par billeder – før Mathias bar Pelle ud gennem havelågen – så beaglerne kunne komme ud.

Oscar var lidt urolig her til eftermiddag – så jeg besluttede at gå en hurtig tur med ham. Jeg har en mistanke om at der er en mulig løbsk tæve – for Oscar vil altid i samme retning i øjeblikket.

Oscar faldt til ro og begyndte at snuse her og der – fik lettet ben og gik og hyggede sig. Da vi havde gået 15 min. cirka kom en ældre mand gående. Han går altid med hænderne på ryggen og ligesom om han har ondt et eller andet sted – ryggen måske? Oscar kan jo ikke fordrage når fremmede bukker sig ned over ham – det blev godt og grundigt ødelagt da han var hvalp fordi alt og alle skulle stikke hovederne ned til ham – selvom jeg frabad mig det hver gang. Således også i dag hvor Oscar måske følte at manden “bukkede” sig ned over ham fordi han i forvejen gik foroverbøjet. Oscar tog sit beaglehyl på sig – og manden sagde “nå, nå” og jeg skyndte mig videre.

Oscar blev lidt stresset efter mødet med manden – så han begyndte at gå mindre pænt og samtidig stoppe op og bare stå og glo. Jeg var blevet lidt irriteret – også fordi mødet med manden, som jo var helt uden skyld i det – havde kaldt dumme minder frem om de mennesker som uden at spørge bare havde kastet sig over Oscar i hans hvalpetid.

Jeg fik Oscar på rette kurs og videre gik vi ned mod hjørnet. Da vi var næsten nede ved hjørnet kom et styk kvindemenneske løbende og med hende en bomuldshund som selvfølgelig var i ført en af de der forbandede flexi liner. Hunden løb linen ud og kastede sig ud efter Oscar – som bare blev stående og forholdt sig i ro. Kvindemennesket løb bare ud på vejen og trak hunden efter sig mens den stadig i sidelæns løb prøvede at nå Oscar. Her rystede jeg opgivende på hovedet – hvilket fik kvindemennesket til at sige at jeg bare skulle tage det roligt. Jeg blev sur og sagde at hun skulle få styr på sin hund – hvorefter hun sagde at det jo bare var en lille hund – “lille -stor – det spiller ingen rolle – få styr på din hund” råbte jeg efter hende. Herefter fulgte der en række eder og forbandelser som jeg ikke vil komme nærmere ind på her – men jeg undlod dog ikke at råbe tilbage “ja og i lige måde”.

Sur gik jeg hjemad med Oscar – der er jo intet at sige til at jeg efterhånden ikke gider havde kontakt til andre og deres hunde – når de ikke kan overholde de simpleste spilleregler så vi alle kan færdes uden at være til gene for hinanden – æv for en tur

Der er sket store forandringer med mig siden i går

Jeg er ved at være rask igen og min mave er begyndt at fungere normalt igen. Min “mor” vil dog forsætte et par dage endnu med probiotic pulveret – men det har jeg ikke spor i mod fordi det bliver rørt ud i A-38 mums.

Fra i går eftermiddags hvor jeg var så urolig at min “far” gik en tur med mig – og til i dag – har jeg haft det rigtig godt. Min “far” gik også med mig i går aftes – hvor jeg fik mig lettet nogle gange så sygdommen kunne passere. Jeg er dog ret sikker på at det er probiotic pulveret jeg har fået som har haft den største effekt. Så det er godt det er i huset når vi beagler får lidt med mavsen

Jeg ville ikke spise min ris i går – jeg ville have min luposan og det fik jeg. Først fik jeg lidt og det blev derinde – så fik jeg lidt mere – og til morgen fik jeg min sædvanlige portion.

Skønt jeg har det bedre – nu kan jeg igen lege med Darwin og Charlie – men ind i mellem bliver jeg træt – så jeg har stadig behov for at sove lidt ekstra. I morges sneg jeg mig op og lagde mig hos “mor” og så lagde hun armen om mig – det var rigtig hyggeligt

Hilsen

Oscar – som nu igen er fit for fight

Desværre er jeg endnu ikke blevet rask. Jeg syntes ellers den dejlige ris og kalkun jeg fik i går kvikkede mig lidt op. Jeg havde da kræfter til at lege lidt i haven både med nevøen og med Charlie. På et tidspunkt lod jeg Charlie overtage Darwin – da jeg blev lidt træt.

Jeg har sovet en del i nat – og det var godt – men så blev jeg desværre dårlig – gik nedenunder. Her blev jeg dårlig og kastede op i vindueskarmen – bagefter måtte jeg lave stort på gulvet i stuen – æv – det var meget pinligt – men hvad skulle jeg gøre?

Min “far” kom ned tidligt og så blev jeg lukket ud i haven – selvom det regnede, var det dejligt at få lidt frisk luft. Min “far” havde fjernet alle spor efter mine uheld og han sagde ikke noget – men kiggede venligt på mig. Så kom “mor” ned med Darwin – og efter han fulgte Charlie. Så var vi alle 3 ude i haven igen.

Selvom jeg havde lavet indendøre – følte jeg mig sulten – så “mor” gav mig 30 gram luposan – det er ikke så hårdt ved maven. Så sov jeg igen et par timer. Jeg måtte udenfor og “mor” gik med mig – her kastede jeg op og lavede et eller andet mærkeligt ud af numsen – det så i hvert fald underligt ud – men “mor” samlede det op og fik det smidt ud i skraldespanden. Jeg kunne mærke “mor” var bekymret for mig – og jeg prøvede at fortælle hende at alt var i orden – at det ikke var så slemt som de så ud.

“Mor” gik med Charlie – ud i regnen – for Charlie skulle lige have en tur så han kunne få ordnet sit toilette. I mens sov jeg igen. Da “mor” kom tilbage lavede hun havregrød til mig og kom probiotic pulveret i. Jeg kunne kun spise det halve – men det sagde “mor” – at det var okay.

Jeg ved jeg også i dag skal  have kogte ris med kylling i – så håber jeg min mave har det bedre i morgen. “Mor” er meget opmærksom på at jeg får væske nok – så hun går og hiver op i nakkeskinnet på mig for at sikre sig at jeg har væske nok i kroppen – Johh min “mor” passer godt på mig

Hilsen

Oscar