Categotry Archives: Darwin

Navnene blev godtaget :)

by

Jeg ringede til opdrætteren til formiddag at vi  nu havde færdig behandlet vores navne valg og hun var jo meget spændt. Så da jeg begyndte at remse op steg begejstringen i den anden ende og jeg kunne høre at det var lige noget der passede i hendes ånd. Så er super glad for at det faldt i god jord.

Vi kan så nu vælge det navn vi syntes bedst om så får vores kommende hvalp det navn på sin stambog – det er da en service der vil noget 😀

 

Måske skulle vi sætte os hen som førende i stambogs navne 😀  😀

Stambogsnavne

by

I dag ringede opdrætteren om vi ville hjælpe med at finde på navne til vores beagle hvalpe – til deres stambøger. Vi snakkede om det da vi var dernede sidste gang og har været lidt i tænkeboks siden da.

Det forholder sig således at ingen af tævens tidligere kuld er blevet udstillingshunde – men “bare” højtelskede familie hunde som vores jo også skal være. Derfor har vi fået lov til at navngive det kuld vi skal have hvalp fra. Vi har siddet i et par timer og knoklet for at sætte nogle rigtig flotte navne sammen til stambogen. Navnene er alle formet af Charlie og Oscars navne. Spændende arbejde og ganske sundt at bruge de små grå.

Vi er nu enige om 3 super navne og dem vil jeg videregive til opdrætteren i morgen og så krydse fingre for at hun godtager dem – men det tror jeg for vi har bestræbt os på at bygge navne op i samme stil som hun selv anvender.

Senere når det er i orden og vi har fået vores hvalp vil jeg afsløre stambogs navnene her på bloggen.

Første billeder af vores nyfødte hvalpe

by

Vi har besøgt vores opdrætter i dag og set vores kommende familie medlem. Hvem af de to hanner vi vælger er langt fra afgjort – da vi først vælger  når hvalpene er cirka de 6-7 uger.

Men her er de første billeder. Hvalpene er nu 1 uge gamle. Deres mor er i bedring efter kejsersnittet.

De to hanner

De to hanner

De to hanner

Og deres søster

Hvalpenes mor – Solajma

Velkommen til verden

by

Så skete det. I dag til morgen blev vores hvalpe født. Det skete dog ikke helt uden drama i det opdrætteren ikke turde vente længere og fik foretaget et kejsersnit på tæven.

Der er som følge af det “kun” kommet 3 hvalpe og det er så også forklaringen på at det er gået over tiden fordi der ikke har været noget som trykkede nogen steder. I går aftes faldt temperaturen på tæven hvilket betyder at en fødsel kan være nært forestående – og som følge af dette ville opdrætter ikke risikere noget af hensyn til mor og hvalpe – hvalpene kunne sidde fast i fødselskanalen og så ville det ende med kejsersnit alligevel. Derfor valgte opdrætter at lade hvalpene komme til verden via kejsersnit.

Alt ser fint ud . Mor beagle er naturligvis en træt beagle og skal havde nogle rolige dage til at komme sig i. Hvalpene er også begyndt at tage sig for af retterne 😀

De 3 hvalpe er alle trefarvede og der er 2 hanner, hvoraf vi skal have den ene og så 1 tæve.

Vores hvalpe er desuden født på en historisk dag – idet det er H.C.Andersens fødselsdag  og så er det i år også Langfredag

Om en uge – når jeg har set hvalpene vil jeg afsløre hvad vore nye beagle skal hedde 🙂

1 85 86