Categotry Archives: Adfærd

Hypothyroidisme en ny livstils sygdom hos hunde

by

Da vi har/har haft 2 beagler med Hypothyroidisme ( lavt stoftskifte) og som er en slags livsstils sygdom som kommer mere og mere frem blandt hunde – syntes jeg at tiden igen er til at fortælle om mine oplevelser af denne type sygdom.

Vores nu afdøde beagle Oscar var den første der blev ramt af denne sygdom. I lang tid anede ingen af os hvad der var galt med ham. Vi symptom behandlede Oscar, fordi vi ikke vidste bedre. Oscars symptomer var stort set alt mellem A og Z – men primært var hans mave og tarm i uorden. Nogle dage gik det fint, for så at ende ud i eksplosivt diare – noget der bare ingen mening gav, fordi hans kost ikke var ændret på noget tidspunkt. Oscar ændrede også humør – nogle gange var han i “dårligt” humør og andre gange totalt ligeglad med det hele. Han frøs og var kuldskær – ville ikke gå tur og var i det hele taget bedøvende ligeglad med hvad der foregik omkring ham. Han lå meget og sov en del. Hele vejen havde dyrlægen kommet med råd og vejledning – men ikke givet udtryk for hvad det kunne være. Oscars pels kvalitet blev dårligere og dårligere og han begyndte at tabe pels i sær omkring bagpartiet og halen.

En aften fik han et kraftigt epileptisk anfald – som han var længe om at komme ud af. Da gik jeg i gang med at google på det her symptomer – og her kunne jeg læse at, samtlige de symptomer Oscar havde tydede hen på lavt stofskifte. Jeg ringede omgående til dyrlægen og forlangte ham testet for det.

2 dage senere forelå svaret – Oscar havde lavt stoftskifte – hans tal lå på 0,4 hvilket vat nærmest ikke eksisterende – et normalt tal ligger på 1,4-4,1.

Oscar kom omgående i medicin behandling med Forthyron – og det næste ½ år gik med at fastsætte dosis, da han hele tiden havde tilbagefald. Dog voksede pelsen til igen. Han blev gladere og var ikke længere modvillig med at gå ture og lege med de andre to beagler vi havde (Charlie og Darwin)

Jeg fandt ud af at kosten spillede en stor rolle – jo mere ren maden var jo bedre – derfor røg al tørfoder væk og beaglerne overgik til hjemmelavet mad. Der gik ca 1 år før Oscars mave var i orden.

Sådan en sygdom forsvinder ikke igen – Oscars skjoldbrusk kirtel var ødelagt – så kun 30% af den fungerede – derfor skulle han forblive på medicin resten af livet. Oscar var på daværende tidspunkt 10 år.

Oscar havde andre ting som drillede rigtig længe op til 1 til 1½ år efter. Dårlige ører (ørebetændelse) samt anal kirtel problemer. Han anal kirtler sprang af sig selv, hvorefter dyrlægen måtte ind og tømme dem ud og det kostede en del antibiotika og op til 1½ måned hvor det bare lækkede fra ham bagi.

Året efter døde Charlie og vi havde nu “kun” Oscar og Darwin tilbage. Oscar trivedes fint – men det var vigtig at passe på med hvad han spiste. Alt i kroppen styres af skjoldbrusk kirtlen. Maden skal passere gennem galde og lever og fungerer det ikke optimalt – så går det ud over mave og tarm, ører, øjne og huden – så det er virkelig en balance gang at have med at gøre.

Året efter 2019, begyndte jeg at få mistanke mod at Darwin kunne have det samme. Darwin havde ikke de samme symptomer som Oscar – her gik det ud over huden. Han kløede sig vildt meget og pelsen tyndede ud. Han havde også øre problemer. Her fik jeg langt hurtigere taget en blodprøve – som vidste at Darwins tal lå på 0,9 – så lige under spærregrænsen. Også Darwin kom på Forthyron – som er blevet løbene reguleret – lige nu får han 600 mg pr dag fordelt på 2 doser. Oscar fik til sammenligning 700 mg pr dag.

I dag er Darwin tal normalt – men han kan ikke undvære medicinen – ligesom hans mad også skal være hel ren. Oscar spiste primært kylling – Darwin får hjorte og kanin kød. Darwins skjoldbrusk kirtel er også ødelagt i 60 % ca. har dyrlægen vurderet.

Dette opslag er beretning om at jeg/vi har stået meget alene med selv at redde tingene ud for vores beagler – det har kostet tid, bekymringer og ikke mindst penge, at få det til at fungere for dem. Men det er det hele værd – alle vores beagler har været og er unikke og fortjener den bedste pleje – det er måske nok et minus, når ens hund får en sygdom, som man skal afhjælpe – aflivning har ALDRIG været på tale. Hver og en af vores beagler har været og er familie medlemmer på lige fod med os andre.

På beaglepack.dk (www.beaglepack.dk) kan der læses meget mere om Hypothyroidisme og hvad man kan gøre for at ens hund har det bedst mulige liv.

Oscars rat tail
Pelsen er på vej tilbage på halen

Loading

Nytår 2024 – Gaaab

by

Nytåret er forløbet ret godt denne gang. Darwin havde stor hjælp af sit Adaptil halsbånd. Han var så modig at han godt kunne gå ud på terrassen – og en enkelt gang fik han også tisset. Ellers snorksov han gennem hele aftenen – han var lige vågen og fik lidt godbidder og blev nusset lidt – så sov han igen. Dog ville han ikke gå helt ud i haven – det var for “farligt” – så den blev ca 2 om natten før der blev så stille at han kunne få tisset af. Han havde også overskud til at rende lidt rundt derude. Bagefter gik turen op under hans dyne hvor han sov igen til ca kl 9.

Generelt er han blevet mere rolig på visse punkter – han bliver 14 næste gang og det mad han får er også med til at han har det betydeligt bedre.

Nytår og hvad så?
Gaaab

Loading

Julen 2023

by

Darwin har tilbragt en rolig juleaften i familiens skød. Han var lige lidt interesseret i flæskestegen (som han ikke fik noget af) – men ellers sov han en del af aftenen. Var på et par lufteture i haven et par gange i løbet af aftenen – og da jeg gik i seng ved halv 1 tiden var han hurtigt på plads i sin kurv i soveværelset, som altid.

I dag – juledag – er vi trætte, og skal bare have et par stykker brød til aftensmad og se TV.

Selv om det blæste en del i dag har Darwin været ude og gå, som vanligt. Han er nu i ført adaptil halsbånd og der er adaptil i stikkontakten, så vi er ved at køre i stilling til hade aftenen hvor det nye år skal skydes ind. Jeg er meget spændt på, hvordan det forløber i år, for det er første gang vi prøver halsbåndet og det er anden gang uden Oscar.

I årets løb har Darwin ændret sin karakter meget markant, fordi Oscar ikke længere er her. Darwin er ikke længere præget af, at han skal passe på Oscar, hvilket også har gjort at han er blevet en anden og har lært at det er OS der passer på ham og ikke omvendt. Udover det har kost omlægningen til total hjemmelavet mad også været en del af hans adfærd, da han har fået det betydeligt bedre.

Darwin var ved dyrlæge i november, grundet at han pludselig blev ramt af svimmelhed. Det viste sig at være en alvorlig ørebetændelse i venstre øre, som han måtte have en kraftig antibiotika kur for. Her roste dyrlægen ham til skyerne – fordi han så så godt ud. Darwin har efter at være ophørt med tørfoder tabt sig 2 kg – grundet den kost han får nu. og selvom Darwin var dårlig, så var dyrlægen meget tilfreds med den måde han så ud på.

Darwin dec. 23

Loading

Tic-clip

by

En tic-clip er en rund hunde tegns lignede dims – som anvendes til at holde afstand fra flåter og lopper. Jeg har anvendt denne type gennem flere år på mine beagler med et godt resultat. Jeg er sådan skruet sammen at jeg under ingen omstændigheder vil anvende kemi – herunder de der “dryp i nakken” midler som købes i stor stil hos dyrlæger og butikker som sælger foder og udstyr til vores kæledyr.

Sidste forår fik både Oscar og Darwin en ny tic-clip (de skal fornyes med 1½-2 års mellemrum)  Oscar var jo på daværende tidspunkt 15 år – hans immunforsvar – herunder hans lave stofskifte som han blev medicineret for siden 2017 – var jo ikke så perfekt mere – da han jo var indhentet af alder også. Ret hurtigt måtte jeg fjerne tic-clippen fra ham, fordi han, uden jeg kan pege på noget konkret, ændrede sin adfærd totalt. Ret hurtigt blev han sig selv igen.

En tic-clip er en dims som udsender en slags magnetfelt rundt om din hund – udover det udsender dette magnetfelt lyde og ubehageligheder til flåter og lopper som dermed holder sig væk.

I sidste uge havde Darwin en enkelt flåt på sig – den sad på snuden af ham lige under det ene øje – så flåten blev opdaget ret hurtigt og fjernet.

Efterfølgende fik Darwin sin tic-clip på. Der gik et par dage – så begyndte Darwin at opføre sig mærkeligt. Han åd græs som om han var betalt for det – og havde det tydeligvis “dårligt” hvilket var meget mærkeligt for intet var ændret i hans kost. Udover det fik han en urolig adfærd – og vi havde en nat hvor han ville ud nogle gange – noget Darwin ellers aldrig forlanger – med mindre han er ramt af dårlig mave og skal af med sine efterladenskaber.

Den følgende dag kom jeg til at tænke på tic-clippen – om det kunne være den??

Darwin er blevet 13 år – han får også medicin for lavt stofskifte. Desuden havde han lige været igennem en hård kur med antibiotika og smertestillende pga. af den brækkede tå, som dyrlægen havde syet sammen.

Jeg besluttede derfor for at fjerne tic-clippen – og i løbet af dagen blev han stort set sig selv igen – som om intet var hændt. Jeg er/var allerede opmærksom på at dyr med nedsat immunforsvar kan have svært ved at tolerere de her magnetiske flåt afskrækkere.

Jeg må derfor erkende at det her “middel” ikke længere er noget jeg kan anvende til Darwin. Heldigvis er en beagle glathåret og det er forholdsvis nemt at finde de små blodsugende bæster på dem.

Darwin får allerede – og det har alle mine beagler fået gennem tiden – æblecider eddike – som er et effektivt middel mod de her “bæster”. Jeg kommer det i det hjemmelavede mad – så Darwin får det af naturlig vej gennem sin mad. Alternativ vil jeg lave en blanding af æblecider eddike og vand og “tørre” ham af på pelsen med det før han skal ud at gå.

Flåter og lopper kan ikke lide æblecider eddike – hvis en flåt bider sig fast vil den i de fleste tilfælde ikke “udvikle” sig så godt fordi blodet bliver mere surt. Jeg har nogle gange fundet døde og visne flåter på en af mine beagler.

tic-clip

Loading

Onkel Oscars sofa

by

Efter Oscars død er mange ting forandret for altid her i huset – også for Darwin.

Darwin har stadig adgang Oscars bur – som han bruger til at sove i eller han ligger ovenpå buret. Det er noget han altid har gjort, så ikke noget nyt i det. Selvom det er hårdt for mig at se på – for det var jo Oscars bur gennem de 15 år han levede – så har jeg valgt at det skal blive stående, så Darwin stadig kan benytte det.

Vi har dog fjernet en af kurvene fra den nederste del af stuen som Oscar brugte mest på det sted. Og samme sted står også Oscars sofa som han elskede at sove på. Sofaen har Darwin taget til sig nu, så den bliver også stående. Den er så lang at en beagle kan ligge behageligt og helt strakt ud og selve arm og ryglæn er dejligt at ligge hovedet på når man skal sove.

Udover det har Darwin en kurv i den øverste del af stuen – her ligger han typisk når vi sidder og ser fjernsyn om aftenen. Men generelt har alle vores beagler adgang til det hele og bestemmer selv hvor de har villet ligge. Det gælder naturligvis stadig for Darwin – så han har frit valg til det hele – og rode med tæpper er noget han er virkelig god til – Tæpperne skifter ofte plads og der bygges huler mv. som Darwin ligger i når han skal sove, og gerne tæt op af mors ben.

 

 

Darwin på Onkel Oscars sofa

 

Oscar på sin sofa

Loading

1 2 63