Categotry Archives: Adfærd

Forstår ikke folks reaktioner???

by

I dag gik jeg med Darwin op i området. Her mødte vi vores gravhunde ven, som vi slog følge med. Darwin er jo hvalp, så han var meget interesseret i at lege og springe rundt, og det fik i den grad sat ekstra hopla på gravhunden, som nærmest fik sin anden ungdom tilbage 😆 Jeg gik og småsnakkede lidt med gravhundens “mor”, da vi mødte en bekendt fra nabolaget, som var i følgeskab med sin chihuahua. Darwin skulle så lige se om han kunne få gang i den også, så han hoppede noget frem og tilbage. Chi’ens “mor” sagde så, at sådan plejede mine hunde da ikke at opføre sig, hvorpå gravhundens “mor” sagde, at det var Darwin vores nye beaglehvalp. Chi’ens “mor” tabte både mund og næse, over at vi havde fået endnu en beagle 😯 – Jeg sagde så, at nu havde vi haft Darwin hele sommeren og at han nu var blevet 7 måneder, vi havde valgt at få endnu en fordi vi gerne ville ❗ 

Chi’ens “mor” spurgte om det var fordi vi skulle avle – og det sagde jeg nej til da de alle var hanner. Generelt tror jeg faktisk ikke at folk lytter til det man siger. Hun havde lige fået at vide han hed Darwin 😮  – Så for der lige en djævel i mig 👿 – så jeg spurgte hende om hun mente det var besværligt at have hund, siden hun ikke kunne forstå hvorfor vi havde fået en mere – dette tøvede hun længe på – så jeg tolkede det som et ja – at hun mente det var besværligt – hvorfor jeg spurgte hende hvorfor hun have hund?? – Ja – jo – men – altså hun vidste ikke hvorfor hun havde hund 😯

Vi gik videre og da gravhundens “mor” var gået forsatte jeg hjemturen med Darwin. Undervejs kom jeg til at tænke på alle de bemærkninger, jeg havde fået, om jeg skulle have en hel kennel, om jeg nu have tænkt mig om, om jeg var rigtig klog i hovedet – ja jeg kunne blive ved. Altså folk må sgu mene det de vil, det rager mig en klapdisse 😈 – Jeg mener ikke jeg behøver at forklare, hvorfor skulle jeg det? Jeg har anskaffet mig 3 hunde fordi jeg gerne vil dem, fordi de giver mit liv indhold og fordi jeg trives med at have dem, andet ligger der faktisk ikke i det. Det er IKKE besværligt at have dem, for så havde jeg ikke anskaffet dem. Faktisk kan jeg ikke lade være med at glæde mig over at de rigtige betingelser for hundehold er opfyldt her hos mig, for mine hunde er aldrig alene, som så mange andre hunde er det. Skal vi noget så planlægges det efter hundene og ikke efter vores hoved og kan man ikke planlægge ud fra hundenes behov, så bør man ikke anskaffe sig en hund – så jeg forstår ikke folks reaktioner, men tolker det hen i retning af, at de ikke har andet at beskæftige sig med 🙄

Loading

En langfingret beagle

by

Ja det sker jo at man kan rane et eller andet til sig, i sær noget der kan spises.

I går aftes skulle vi spise rodfrugtsuppe og til dette skulle vi have sprødristede bacon stykker, som skulle drysses over suppen. Jeg stiller maden på bordet, suppen for sig og bacon for sig. Derefter vender jeg lige ryggen til 2 sekunder fordi jeg skulle hente salt og peber i køkkenet. HOP lyder det og jeg vender mig hastigt om. Fra jeg råber “NEEEJJJ DAARWIIN” og til jeg når ind i stuen, går der yderligere et par sekunder og det er faktisk nok til at en foretagsom beagle kan nå at sætte et temmelig stor kvantum stegt bacon til livs – for det der “NEEJJ” det får ham bare til at æde hurtigere – “for-nu-kommer-hun-jo-”

Hurtigt river jeg Darwin ned fra spisebordet, som han er kommet op på via Oscars bur som står i hoppe afstand fra bordet – et par meter væk – Jeg sætter Darwin –  som lige på det tidspunkt var billigt til salg – ned, og familien må nu nøjedes med cirka det halve bacon 😛

Her i nat blev den lille fyr selv sagt lidt urolig og klokken 01:30 lukkede jeg ham ud i haven. Derefter gik vi i seng igen. Men til morgen var Darwin igen urolig og min mand sender vores ældste søn ud med ham i haven.

Da jeg kommer op opdager jeg at Darwin havde kastet op – ikke mad men sådan noget slimet “et eller andet med græs i”. Dette slimet opkast havde han også lagt i den lave vindues karm – både i selve karmen som de tæpper der ligger der og minsandten også op at mine gardiner 😯  Det hele blev sendt til vask.

Darwin var igen fit for fight og spiste sin morgenmad, legede med sit legetøj. Faktisk har han været helt normal i dag og spist uden problemer. Så nu ved vi at hunde IKKE tåler bacon i større mængder, sikkert grundet at det er røget og alt for salt 😎

Loading

Hunden er et flokdyr

by

Jeg får ofte henvendelser fra andre beagle ejere vedrørende alene hjemme problemer.

Symptomerne er ofte ret ens. Beaglen ødelægger inventar, sko, dyner, tæpper, dørkarme, mobiltelefoner, fjernbetjener, briller – ja listen er lang. Der er ikke nogen  nem løsning på problemet. Og har man som ejer ikke fra start af sat sig godt nok ind i træningen, så kan det i nogle tilfælde udvikle sig til en slags adfærds forstyrrelse, som kan være svær at komme til livs.

Hunden er et flokdyr – nogle racer er mere flokprægede end andre – beaglen er ingen undtagelse. Det er derfor ikke naturligt at blive forladt. Under normale/naturlige omstændigheder opholder hunden sig kun alene, fordi den forlader flokken – og ikke fordi flokken forlader den. Både hos ulve og hunde ses det ind imellem at de går fra flokken, nogle timer for så at vende tilbage igen.

Der er altså stor forskel på at forlade flokken – eller blive forladt af flokken. Det er en af grundende til at nogle hunde reagerer med at blive utryg med dertil stigende frustration, som ender med at de splitter deres ejeres ting ad, når de efterlades.

En anden grund er også at nogle hunde har mere overskudsenergi grundet understimulering i hverdagen. For at lære en hund at føle sig tryg, når den er efterladt kræver meget tid og tilvænning. Træningen skal starte allerede når hunden flytter ind som hvalp. Man skal starte med at forlade hvalpen fra sekunder til få min. af gangen – som udvides efterhånden som hunden bliver ældre. Tommelfinger reglen siger, at man må regne med ,at hunden kan lære at være alene det antal timer den er gammel i måneder. Man holder op med at lægge timer til når hunden er 6 måneder, idet alenetid for en hund generelt ikke må overstige 6 timer i en hverdag.

Det  kræver ejerens tålmodighed at træne alene hjemme med hunden når den har fået symptomerne på at den er angst og utryg. Det ubehag som angsten fremkalder hos hunden, kræver en del erfaringer med tryghed. Derfor skal træningen altid være i korte intervaller, hvor hunden aldrig når at blive utryg, før ejeren vender tilbage. Man udvider træningen efterhånden som hunden er klar til det. Træningen må aldrig afhænge af hvad ejeren har tid og tålmodighed til. Problemet kan ofte løses, når ejeren har indstillet sig på at skabe de rette betingelser for træningen.

Man kan vælge nogle alternativer som løsning – idet man lærer hunden at være alene i 3-4 timer, og derefter har man en hundepasser på, til ejeren vender hjem. Nogle ejere tager deres hund med på arbejde, hvor den så ligger i en kurv ved siden af ejerens arbejdsplads. Hvis vejrforholdene taler herfor og hunden kan lide det  – kan man vælge at lade den opholde sig i sin bil noget af arbejdstiden.

At bygge en hundegård eller købe et bur til hunden som ødelægger alt i hjemmet er dyrplageri og fremmer ikke tilvænningen til alene hjemme træningen. Det er ekstremt synd for hunden at blive stoppet i en hundegård/bur og den tanke bør slet ikke ramme ejeren. Man fjerner nemlig ikke hundens utryghed og angst på denne måde – snarere tværtimod.

http://fpn.dk/liv/article2212912.ece

Loading

Hvad dælen var der galt :-?

by

Da jeg har lidt rigeligt at se til i øjeblikket – aftalte vi at Mathias skulle gå med Charlie – så ville jeg gå med Oscar. Jeg kunne ikke nå at gå med begge hunde i dag. Darwin skulle ikke på tur i dag – da han skal med på en længere tur i morgen (denne tur beretter jeg om senere)

Jeg besluttede at gå en anden vej til området med Oscar – da jeg regnede med at jeg så ikke ville støde ind i Mathias og Charlie – for når vores hunde mødes – så vil de helst ikke gå videre uden den anden. Jeg havde dog gjort regning uden vært – for Mathias havde fået samme ide – at gå en anden vej for ikke at møde mig 😆

Nå vi rendte så på hinanden – og Mathias afgjorde, at så gik han bare med en tur til.  Vi begyndte at gå videre – og så ville skæbnen – at en hund – på afstand ligende det en ruhåret hønsehund – og dens ejer? gik ud fra en lejebolig og tog kursen mod området.

Pludselig slog det helt og aldeles klik for Oscar 😕 – jeg aner ikke hvad der skete – men han gik fuldstændig bersærk – gøede og skabte sig og skulle for enhver pris bare fremad – efter den fremmede hund 🙄

Oscars opførsel hidsede også Charlie op – og Vi stod nu der med to fuldstændig tossede beagler, som var udenfor rækkevidde. Det ligner overhovedet ikke mine skikkelige beagler at opføre sig sådan. Intet – absolut intet hjalp. Både Mathias og jeg prøvede med alle ulige kneb at få henholdsvis Oscar, som Charlie til at stoppe deres mærkelige opførsel.

Problemet er at jeg ikke aner om det var en han eller en tæve – men tænkte da på en tæve i løbetid???

Stille, så stille som muligt fik vi os kantet op til hjørnet og jeg afgjorde at vi ikke skulle ned igennem området. Oppe ved stien ned til området, faldt både Oscar og Charlie til ro. Vi besluttede at vi ville gå på fortovet i stedet for at gå ned gennem området. Oscar og Charlie opførte sig igen som om intet var hændt 😎 – og Mathias og jeg stod der med store spørgsmålstegn i ansigterne – for vi ville grumme gerne have at vide hvad pokker de var gået helt ud af deres gode skind over 😮

Det er de to hoveder her som historien handler om 🙄

Loading

Hvorfor jeg er i mod kastration

by

Jeg kommer på div. forums – men i sær et forum er jeg blevet “forfulgt” fordi jeg har en holdning som åbenbart ikke er passende at have.

Det handler om kastration. Jeg vil starte med at fortælle, om min første hund. Han var en dalmatiner og hed Pongo. Pongo havde tidligt en adfærd, som var svær at hamle op med. Han var på ingen måder aggressiv – men blot en meget selvstændig hunde type. Han fik som tiden gik den uheldige adfærd at han skulle humpe på alt og alle. Dette skabte en del bekymringer hos os, for han var på dette tidspunkt blevet en stor hund. Han kunne også godt snappe efter folk, og være særdeles sur på andre hunde, i sær andre hanhunde –  i det hele taget var vi ret bekymrede. Dette snakkede vi med dyrlægen om, og hans svar var, at vi måtte lade Pongo kastrere – så skulle han nok falde til ro.

Vi lod så Pongo genneføre dette indgreb, som nær havde kostet ham livet – da han var ved at gå i chok og var virkelig dårlig i nogle dage efter. Blandt andet have han svært ved at holde på vandet, så der gik en tid før han begyndte at blive sig selv igen. Indgrebet ændrede ikke Pongos adfærd – snarere tværimod – Han blev endnu mere udfarende overfor andre hunde og fremmede måtte ikke komme ham for nær. Det blev derfor til at vi ikke ønskede nogen komme i vores hjem, fordi vi ikke stolede på Pongo.

For at gøre en lang historie kort – så ved vi i dag – at Pongos adfærd var smerte relateret. Dette gjorde ham usikker i sådan en grad at han kom til at fremstå som aggressiv – hvilket han overhovedet ikke var. Her var skaden jo sket. Han var blevet kasteret og dette kunne ikke laves om. Vi stod altså med en syg hund som var ramt af urinsten samt en meget kraftig allergi overfor rigtig mange ting. Senere hen kom Pongo på smertestillende medicin, hvilket igen ændrede hans adfærd. I hans sidste levetid måtte han tømmes for urin via kateter og da urinrøret klappede sammen – måtte tømningen ske gennem bughulen. Dyrlægen anbefalede at han fik urinvejen opereret ud gennem siden, og det betød han skulle gå med en pose på som vi så skulle tømme. Alt dette sagde vi naturligvis nej til – dette skulle han ikke igennem. Vi lod ham derfor aflive.

Dette lærte mig at kastration ikke er en løsning i de fleste tilfælde – snarere tværimod.

Da vi så siden hen fik beaglerne og de også er han hunde, har jeg ofte fået spørgsmål som, hvorfor vi dog har valgt hanner? Hanner er slemme, de vil stikke af, de er ikke til at styre og flere andre spørgsmål i den stil. Jeg er dog blevet klogere – for jeg ved at de  kan trænes, så det holdes nede ved gulvet. Ingen af mine beagler vil på noget tidspunkt blive kasteret – med mindre der opstår sygdom som taler herfor.

I dag ved jeg så, således, at Pongo ved hjælp af træning kunne været kommet over den dårlige adfærd han befandt sig i – så derfor skal man tænke nøje over hvad man gør – lad hunden undersøge, ikke af en dyrlæge, men af en adfærsterapeut,  før man tager skridtet – for ofte er det “kun” træning der skal til.

Læs artiklen her og bliv klogere på kastration: http://www.canis.no/bibliotek/artikler.php?id=238

Loading

Charlies analkirtler

by

Denne gang holdt det næsten ½ år før vi måtte skride ind og tømme analkirtler på Charlie.

Jeg bemærkede i dag da jeg gik med ham – at han kun satte sig en gang – og at han ikke lavede ret meget. Da strejfede tanken mig om det var analkirtlerne som den var gal med.

Charlie har været glad og frisk i dag – har leget med Darwin og tosset rundt ude i haven. Han har spist normalt – men dog har jeg bemærket at han, når han lettede ben løftede benet lidt stift – som om det gjorde ondt?

Til aften – da min mand kom hjem bemærkede han at Charlie gned rumpen lidt – så var sagen klar. Min mand og vores ene søn tog Charlie med udenfor. Charlie kom op på havebordet og så blev analkirtlerne klemt ud. Det var i sær den højre der var tilstoppet, hvor det nærmest sprøjtede ud – så godt han fik det ordnet.

Bagefter virkede Charlie noget lettet og ret hurtig kunne jeg se han bevægede sig mere normalt. Charlie tog sig efterfølgende en veltjent lur 😀

Loading

1 54 55 56 63