Categotry Archives: Adfærd

En overfusning og en grinagtig oplevelse

by

Livet som hundeejer er bestemt ikke kedeligt – dette må jeg konstatere hele tiden.angry smiley

Til morgen gik jeg en “tisserunde” – med beaglerne.  På den lille tur om morgenen er vi ikke så opvakt så vi går stille og roligt. Beaglerne får lettet ben og andet godt efter natten, ligesom vi mennesker gør vores toilette. Jeg går normalt næsten den samme vej, dog med afvigelser ind i mellem. Men til morgen gik vi derop ad og da vi var nået op for enden af nabovejen blev jeg stoppet af en næsten nabo, som tilsyneladende havde haft en dårlig morgen. Han så meget frustreret ud og nærmest spyttede ud af vinduet om jeg ikke kunne lufte mine hunde et andet sted. Det var simpelt hen for dårligt at de lettede ben op af hans hæk.                                                      

Jeg svarere så roligt jeg kunne at nu havde jeg gennem langt tid gået den vej både med min dalmatiner og nu mine beagler, hvad han dog havde i mod det? Hr. nabo var i dårligt lune så hans spyttende bemærkninger forsatte og han bad mig gå en anden vej i fremtiden. Jeg sagde at han ikke skulle diktere mig hvor jeg skulle gå og have han så meget i mod mine hunde så måtte han jo også have en masse imod de mange hunde som gik forbi hans hæk hver eneste dag og sikkert lettede ben der. Vredt trådte han på speederen mens han ikke undlod af give mig fingeren i farten. En ting er i hvert fald sikkert – det får mig ikke til at vælge at gå en anden vej, men jeg kan gå over på det andet fortov, for jeg er svært bange for at mine høflige bemærkninger ikke vil være så høflige næste gang.

Senere gik jeg tur med Charlie. Jeg valgte at beaglerne skulle gå hver for sig i dag. Charlie og jeg gik gennem området og her mødte vi en nybagt hundeejer. Hvalpen han havde med var en blanding af noget hønsehund og noget andet ubestemmelig og vejede vel 20 kg. Minsandten om han ikke trådte væk fra stien så vores hunde ikke kunne hilse – hvad de ellers gerne ville – Manden stod så nede i grøften og da vi skulle gå forbi  så  løftede han det store skrummel af en hund op i armene og bar den væk. Længere henne satte han hvalpen ned og den kiggede længselsfuldt efter Charlie og han kiggede efter den.

Så kan man jo ikke lade være med at trække på smilebåndet. Altså nogle hundeejere er bare for meget. Denne handling får jo den konsekvens at min hund i fremtiden tror den anden hund er farlig.

big grin

Hvorfor hyler beaglen?

by

Beaglen er som bekendt en jagthund. Den har gennem århundrede udviklet en tendens til at hyle, tude og gø på specielle måder. Ingen beagles er ens på det område – for de har hver deres stemme.

Mine beagles er meget forskellige på det område. Charlie gør rigtig når han gør hvor imod Oscar har melodi på sin stemme. Charlie kan, hvis der er udrykning af ambulance eller lign. sidde midt ude på græsplænen og bare tude løs – det gør Oscar til gengæld ikke.

Beaglen på jagt hyler af to grunde. Den en grund er advarsel til jægeren om hvor man befinder sig. Den anden er at give jægeren besked om hvor der søges. En trænet jæger kan altid høre på sin beagle om det er kanin, ræv eller andet som den har støvet op og om byttet er fanget.

Når mine beagler får spor af en hare f.eks så hyler de på en måde – men er det naboens kat så hyler de på en anden.

Beaglen er en hound race og alle hound racer har denne indbyggede hylen i sig – tænk bare på Blodhunden som er den største i hound race rækken.

Her et lille indslag om en hylende beagle. Det er ikke Charlie – men det kunne lige så godt have været ham

http://www.youtube.com/watch?v=TEIXdB6_nrg

En urolig tid for beaglerne

by

Lige nu arbejder de på højtryk med at renovere vores hus – nyt tag – nye vinduer – og reparation af murværket så der er meget larm her i øjeblikket.

Beaglerne har derfor fået vendt lidt op og ned på deres daglige vaner – som gåtur og andre aktiverings ting. Jeg har været nød til at være her så meget som muligt – i sær hvor håndværkerne har været nød til at skulle ind i huset for at kunne udføre deres arbejde.

Beaglerne er heldigvis sociale og vil gerne hilse – men Oscar har været lidt forbeholden overfor håndværkerne – han har med mellemrum sunget serenader i bedste beagle stil

I dag var ingen untagelse da en håndværker skulle ind og fuge nogle af vinduerne – Oscar tog sin bedste stemme på og brølede ham lige op i hovedet – Charlie derimod sagde ikke en lyd – næhh han havde travlt med at komme i første række med at hilse og allerhelst ville han stikke hovedet og snotten lige op i ansigtet på håndværkeren Det var til gengæld tydeligt at håndværkeren også kendte til hunde – det viste han ved at gå ned i knæ og hilse på beaglerne. Oscar blev da mere rolig – og han holdt op med at bruge stemmen.

Da håndværkeren havde uført sit arbejde – da lå begge beagler i henholdsvis vindues karmen (Charlie) og ovenpå buret (Oscar) Oscar gad ikke engang at løfte hovedet da håndværkeren gik ud af havedøren – da var han skvattet i søvn

DSC00463

Uha

by

I dag har det bare været en af de dage. En dag hvor tingene bare ikke flasker sig. I dag rev de taget af vores hus og med det røg også skorstenen. Det larmer jo sådan noget – men beaglerne tog nu tingene  rolig. Det eneste som Charlie ikke lige kunne tage var at der af og til faldt murbrokker ned i skorstens skakten og det kunne han ikke helt forstå hvad var. Her vil jeg sove,  også denne larm. Panden rynkede i tusind folder og en lettere frustreret Charlie måtte trække sig tilbage til Simons værelse – i hans stol – så han kunne få sin formiddagslur

Sidst på formiddagen gik beaglerne, Mathias og mor op til området. Vi gik gennem fodboldbanerne hvor vi rigtig kunne løbe og mærke den friske luft – herligt. Oppe i området begyndte beaglerne på deres ynlings beskæftiglse – at snuse – alle de herlige dufte – måske havde der været en dejlig dame hund forbi –

Efter et stykke tid stoppede vi op, da mor skulle fortælle noget til Mathias, og her skete det så – Oscar spottede den mest ulækre l… han kunne have fået øje på. Denne l… var så uhumsk og frastødende at vi måtte holde os for næsen – og hvad skete der – Oscar lagde sig ned og rullede sig ind i denne “dejlige” parfume. Føj for den lede hvor han så ud og hvor han stank. Han havde bæ fra skulderen op af halsen og under det ene øre – men Oscar syntes jo det var herligt. Ærgerligt at man ikke have kameraet med – men sådan er det jo næsten altid

Vi forsatte turen efter at have fået tørret det værste af med tørt græs og derefter satte vi tempoet lidt op – for nu skulle Oscar bringes hjem i bad så han igen kunne blive en velduftende beagle.

Hjemme igen blev Oscar bragt på badeværelset og ind under bruseren sammen med mor og her blev han sæbet ind i KW’s  hvides shampoo til alle hunde og katte. På embalagen står der, Bad og Føn, og at det er nemt at børste og føne hunden/katten bagefter. Vi blev enige om at Oscar bare skulle tørres for han ville helt sikkert komme til at se sjov ud hvis han blev føn tørret og det sømmer sig jo ikke for en retskafen beagle. Så da badet var ovre blev han tørret godt og så gik den vilde tur rundt i haven. Oscar lå nærmest sidelæns så stærkt løb han  og det smittede Charlie som gav sig med i legen. Efter det vilde løb “forlangte” Oscar lige at få tørret ørerne lidt mere og så skulle han sove. Al den anstrengesle – bare fordi han rullede sig i en l…

DSC00693

AVS

by

Jeg havde gået min sædvanelige morgentur med beaglerne her til morgen. Oscar var ikke fokuseret på at skulle lette sig – han ville hellere snuse til alle de dejlige dufte der åbenbart var.

Så skete det som sker når man ejer en beagle – Oscar fik færten af et eller andet som han absolut skulle forfølge. I starten gik han bare men snotten i jorden og snøftede og gryntede som en gris på trøffeljagt – meen så fik Charlie også færten. Kunne det være en hare? eller en kat? Jeg tror på at det var en kat. Beaglerne kan ikke fordrage katte – såå jeg gik så med på den og lod beaglerne snøfte og grynte i nogle minutter. Så lige pludselig stoppede det som var startet. Sporet blev koldt og begge beagler gik normalt igen og lettede ben og hvad de nu skulle.

Vel hjemme igen fik vi morgenmad og så skulle beaglerne lige have en lur. Efter at have sovet lidt ville Oscar ligge sig et andet sted og da kunne han ikke støtte på sit højre bagben. Av Av. Han trak benet op under sig og “mor” og “far” kastede sig over vovsen for at undersøge ham. Det var ikke poten fandt vi ud af. Men det var oppe i skinken sådan cirka midtpå. Der havde han en muskelknude, som han ømmede sig noget over. Jeg begynte at massere ham, og minsanten ,om han ikke lagde sig ned og slappede af, mens jeg udførte arbejdet – dygtig vovse. Vi blev enige om at han måtte have taget nogle forkerte bevægelser under han spor søgning.

Resten af dagen har vi taget det lidt roligt – men her på aften gåturen var Oscar fit for fight igen da han gik på søge eventyr oppe i området

vc3a6ltet

1 50 51 52 53