Categotry Archives: årstider

Oscar 10 år

by

I dag bliver vores Oscar mand 10 år 

Hvor er lige alle de år blevet af??

Det er måske nok et skarpt hjørne han runder – men til gengæld befinder sig sig i sin anden ungdom. Den skjoldbrusk medicin han får nu har været en af grundende – for han er ikke set bedre end længe. Når jeg ser på billeder af ham fra sidste år hvor han blev 9 og nu her et år frem – så er der slet ingen tvivl om at det er en træt “gammel” beagle – der hænger i kroppen og ser ked ud af det. Han var med andre ord træt med træt på. Dengang snakkede jeg jo allerede med dyrlægen – fordi Oscar havde de her symptomer og jeg ikke fattede en bønne af det. – Det var først i vinters at det gik op for mig at den var helt gal og da Oscar så begyndte at få epileptiske anfald i marts og han totalt havde mistet pelsen på halen –  samt den spændte bug han havde – ja så måtte jeg være min egen dyrlæge. Jeg behøvede faktisk ikke google ret meget før 10 øren faldt og jeg hang i røret til dyrlægen – at han skulle have testet sin skjoldbrusk kirtel – det var bare sådan. Og ja – jeg havde ret – den var faktisk lig nul – altså at skjoldbrusk kirtlen var holdt op med at fungere.

Oscar kom på medicin og har været det siden marts – medicin han aldrig kommer ud af – men for pokker en forskel vi ser nu. Nu vil vi bare nyde ham og glæde os over at han har det godt igen. Han er dog kommet på senior vitaminer – for sådan noget skal alle senior hunde have. Charlie får dem også. Når en hund kommer til års skal den i lighed med en hvalp have gode byggesten – så kroppen også kan være nogenlunde stabil ind i alderdommen.

 

Og nu – billede spam

Oscar
Oscar
The new me
Oscar
Først den ene vej
så den anden vej
og så skal jeg ryste mig

 

Og så en lille video 

 

 

nye videoer af beaglerne

by

Optog et par korte videoer af beaglerne til formiddag.

Vi var jo lovet en masse sne – men fik kun lidt (heldigvis)

Den ene video er Charlie der leger med Darwin. Ingen kan se at min Charlie er 12 år vel?

 

Den anden video er af Oscar – og den har jeg taget fordi jeg ønskede at vise hvor dårlig hans bagben er. Han går tydeligt pasgang – men jeg lader ham styre tingene selv – nogle gange vil han gå tur – andre gange ikke og that’s the way it is 

 

 

 

Videoerne ligger også på Beaglepack kanalen

Nytår 2017

by

Så er vi “landet” i 2017.

Nytårsaften gik rigtig godt. Jeg gik en lang tur med Charlie om formiddagen og Min yngste søn med Darwin. Vi kunne ikke få Oscar ud, men det er der ikke noget usædvanligt i – for det er tit sådan – og vil han ikke – så bliver han bare hjemme og må benytte haven i stedet.

Om eftermiddagen ved 14:30 tiden gik min ældste søn med Charlie. Min yngste søn ville, så gå med Darwin og her stillede Oscar op – så han kom også med ud og så fik beaglerne lige en tur på 45 min.

Da de havde spist lagde de sig alle til at sove og så var der ro det meste af aftenen. Charlie var i haven et par gange i løbet af aftenen og det lykkedes også at få Oscar ud. Han ville gerne stå på terrassen – men ikke gå ud i haven. Han fik dog tisset et par gange så det var store ting. Darwin var ikke til at drive ud og som aftenen gik kunne vi jo se han skulle tisse – men næh nej – ikke ti vilde heste kunne få ham ud.

Det skal siges at fyrværkeriet var af moderat karakter denne gang og slet ikke på det niveau det plejer at være. Jeg har som skrevet kørt med Adaptil i stikkontakten hele december måned – men ellers ikke brugt noget til Oscar eller Darwin.

Først ved 01:30 tiden var det stilnet så meget at Darwin lod sig lokke – og ja han tissede godt og længe og så gik turen på hovedet i seng – hvor han tilfreds puttede sig ned under min dyne.

Nytårs dag skød de stadig af og der var kun Charlie og Darwin ude hen under middag på en kort tur. Om eftermiddagen gik den ældste søn med Charlie – men Oscar og Darwin ville ikke.

Om aftenen klingede skyderiet af – folk skulle jo tidligt i seng og på arbejde – så da var beaglerne i haven.

I dag er det normal hverdag igen og alle beaglerne har været på en tur i formiddag – så nu er vi er vi på den anden side igen og hverdagene kan igen blive deres gamle jeg.

 

I dag ankom der foder til Darwin og en ny kurv til Oscar – som han bedre kan ligge udstrakt i – og den har han naturligvis indviet.

Oscars nye kurv

 

Nu venter vi på det nye år

by

julen er nu vel overstået og det nye år kun få dage væk.

her hos os har det, til nu været forholdsvis spredt med fyrværkeriet. det hjælper åbenbart at folk kan risikere en bøde hvis de begynder at skyde af for tidligt. Jeg forventer derfor ikke de lange gå ture på denne side af nytår – men så tager vi bare revanche når vi er på den anden side igen.

i går måtte jeg gå hjem med Oscar fordi der blev skudt af lige rundt om hjørnet og næh nej det ville Oscar ikke – så vi vendte om og gik den modsatte retning – og dæleme om der ikke også blev skudt af da vi nåede det andet hjørne. Så Oscar kiggede på mig og jeg kunne godt se at det ville han ikke. Vi skyndte os hjem og så lavede han det han skulle i haven.

Til gengæld har han fået gået en god tur i dag – så  det vejer ligesom op – sådan bliver dagene sikkert indtil det hele er overstået.

Lige efter Nytår skal Darwin til dyrlægen og have lavet en kontrol af øret. Det går fint nok og han bliver stadig dryppet. regner med bare at forsætte så længe der er noget i flasken.

Charlie er heldigvis ligeglad med “skyderiet” – så han tager det hele med ophøjet pote – er også gerne i haven i løbet af aftenen selvom raketterne fløjter om ørerne på ham – det sker dog aldrig uden opsyn og hvor en af os er med ham.

 

1 4 5 6