Categotry Archives: årstider

Oscar 1 år efter

by

Der er nu ca. gået 1 år siden Oscar fik konstateret ekstremt lavt stofskifte.

Han var meget syg af det dengang og det var mig selv der tabte tålmodigheden og bad dyrlægen teste Oscar for det. Oscar havde alle symptomerne og i sær hans meget dårlige mave – samt at han tabte den del pels på bagparten gjorde udslaget.

Dengang kunne han dårlig nok gå – han orkede det ikke og gå ture blev begrænset til haven. Han var udover det ekstremt kuldskær og havde ingen glans i øjnene.

her videoen fra den 24. februar 2017, som viser hans pasgang og dårlige holdning – en meget ligeglad beagle ser man på videoen.

 

 

Og  fra sidst i januar 2018 – hvor jeg optog denne video. Oscar er her meget mere i hopla, han snuser rundt i bedste beagle stil og har en betydelig bedre holdning og interesseret tilgang til det hele. Oscar kommer på ca. 56 sek. inde i videoen.

 

Det har taget det meste af 1 år at bringe ham i top form – men det har været det hele værd – for vi har fået vores glade Oscar mand tilbage 

 

 

Vinter 2018

by

Vinteren er ved at bide sig fast her med udgangen af februar. Det betyder kortere gå ture for beaglerne – i sær Charlie, som vi passer på ikke bliver for kold. Han går ikke så stærkt mere og så tager turen jo længere tid. Han bliver derfor pakket godt ind i den røde hurtta frakke hvor der også er en dejlig mave varmer indbygget.

Charlie i Hurtta
Charlie venter på at komme ud

 

Kong vinter kommer og går – det er ikke blevet til så meget sne – men lidt har jo ret

 

Oscar er på sporet

 

Vinteren skulle jo returnere i næste uge – men meget lave temperaturer – så her bliver det sikkert mest have luftning for beaglerne – ikke på vilkår om jeg slæber dem på længere gå ture i 10 graders frost 

Jeg håber dog at kunne få lidt flere billeder af dem – når vi når så langt.

Glædelig Jul 2017

by

Vi bag Beaglepack.dk vil sende alle ønsket om en RIGTIG GLÆDELIG JUL 2017

Vi glæder os især over at vi stadig har vores elskede Charlie blandt os I år “fejrer” Han sin 13. jul.

Bortset fra en større fedtknude i venstre side og et dårligt syn – så har han det godt – går sine ture mv. Hans appetit går mere i kræsenhed og han er bestemt ikke glad for tør foder mere, som han nu kun får i variabel størrelses orden – der imod elsker han sin mixer med kød som han spiser med stor velbehag.

Charlie

 

Oscar og Darwin har nu haft Adaptil halsbåndet på i 14 dage og vi mærker tydeligt en virkning. Selvom de skræmmes af høje kanon slag – så er det ikke længere sådan at de gemmer sig væk og de falder hurtigere til ro igen. Nu får vi se om den står sin prøve Nytårsaften?

Beaglernes ven

by

Siden sidste vinter har vi haft en solsort i vores have – en ganske bestemt en! Den er nemlig så tam at den hopper rundt mellem benene på beaglerne. Sammen med dem finder den godbidder som vi kaster til dem.

Beaglerne gør den ikke noget – de finder sig fint i at den hopper rundt sammen med dem. Jeg/vi smider også hunde godbidder til den, som den kommer og tager – enten sluger den, dem med det samme eller også tager den dem med lidt på afstand mens den hakker i dem. Den holder også til ved foderbrædtet og samler det op som musvitterne taber – eller smider ud fra brædtet.

Her fra vinteren 2016

 

Og i dag fik jeg snuppet dette billede af den siddende i hækken. Vi kender den, fordi den holder øje med os når vi kommer ud, samt at den har en mørk aftegning på næbbet.

den samme solsort 2017 

Det lykkedes mig også at fange den på en lille video – læg mærke til hvordan den bare sluger beaglernes godbidder. Den kan altså rigtig godt lide Hills I/D low fat 

 

En frost klar dag i december

by

I dag var det klaret op til morgen og temperaturen var i minus 4 grader – så det var en temmelig kold “luftetur” i haven – som mødte beaglerne.

Charlie elsker bare frost på græsset, så tager han “bad”. Han ruller rundt på ryggen og siderne – fjæset får også en tur – så det er en hel fornøjelse at se hvordan han hygger sig. I dag nåede jeg ikke helt i stilling med kameraet – men lidt rullen kom der med på videoen.

 


Vi er så småt klar til Julen og Nytåret her. Adaptil har nu “kørt” ca. 14 dage i stikkontakten – og i dag fik Oscar og Dawin deres Adaptil halsbånd på. Det skal nu sidde på til Nytåret er ovre og vi er kommet ind i januar. Fyrværkeri salget er nu gået i gang og der har været enkle knald her og der – så det var på tide de fik det på.

Jeg er spændt på hvordan det vil forløbe – men generelt virker Adaptilen rigtig godt på dem. Efter nytår vil jeg komme med en opdate på hele forløbet.

Adaptil kan købes i de fleste større dyrhandler, hos dyrlæger og på nettet. Et halsbånd i beagle størrelse koster 179 kr ca.

 

Her Oscar og Darwin i ført halsbåndet

 

Darwin
Oscar

Vi hygger os

by

Jeg får ikke opdateret så meget – men vi er her endnu

Beaglerne hygger sig og nu hvor den mørke tid melder sig er det ikke længere så “dejligt” at være udenfor. Vi går hver dag vores ture med beaglerne – så de kan få “læst avisen” og komme af med småt og stort. Turen er lidt længere når vejret er med os, ellers render vi en hurtig tur og får det overstået.

Alle beagler er ved godt helbred – selv maverne fungerer og har gjort det et stykke tid. Måske skyldes det at de fast får mælkesyrebakterier og aloe vera?  Jeg har i hver fald gjort den opdagelse at det er godt for dem, så det forsætter jeg med.

Oscar trives – men han får stadig sin daglige dosis medicin. Hans pels er flot som aldrig før – men desværre fælder han en del, så det er hele “frakker” vi nærmest får af ham.

Fuglene ville have været glade nu
Og fra den anden ende

 

Charlie er still going strong. Det eneste større problem der er indtruffet er hans appetit. Hans Højvelbårenhed spiser nemlig ikke hvad som helst mere!! Næhh nej. Måske skyldes det ændret lugtesans? måske skyldes det at han ikke kan tygge så godt mere? – men der er intet i vejen med våd foder!! Det stryger lige ned. Det er straks værre med tørfoderet, som han ikke er så glad for – men dog spiser – nogle gange under stor væmmelse. Hedder det Lily’s Kitchen Breakfast – så er der ingen ko på isen – det ryger lige ned – Meen her taler vi jo om en kilopris til næsten 80 kr – men hvad pokker det tager jeg stille og roligt, og lader Charlie om selv at styre, for det er VIGTIG han spiser!!

Charlie

 

Darwin er jo jordens største kælepotte. Han ved ikke noget bedre, end at sidde op af sin “far” og blive kløet og nusset, mens han ser fjernsyn. Om natten sover han hos “mor” under hendes dyne – bliver det for varmt – ligger han sig ud i midten af sengen og køle af, for så at vende tilbage under dynen 15 min. senere. Det bedste er jo når hele familien er tilstede – for så er der flere der kan nusse og klø – og Darwin ved lige hvordan han skal se allermest lidende ud 

NUS mig NUUU

 

Året er stille og roligt ved at være til ende – nu venter Julen og Nytåret rundt om hjørnet – og det er tid til Adaptil i stikkontakten igen – så vi ikke bliver alt for skræmte når fyrværkeri sæsonen starter.

1 3 4 5 6